onsdag den 2. juli 2014

Min egen garanti for hurtig behandling !

Ekspert forklarer, at sundhedsforsikringer ganske enkelt er blevet en folkesag. En ny opgørelse fra Forsikring & Pension viser, at stort set alle private ansatte på det danske arbejdsmarked  efterhånden kan springe køen over til det offentlige sundhedssystem.1.853.000 har i dag en sundhedsforsikring - det er 1.624.000 flere end for 10 år siden. ”I begyndelsen var forsikringerne et gode for de velbjærgede. Fagbevægelsen var imod, for den var bange for, at det var en privatisering af sundhedsvæsenet. Men nu er forsikringerne blevet en folkesag,” siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Pension Danmark, der blandt andet tæller chauffører, håndværkere, slagteriarbejdere og frisører, leverer dermed dækning til 300.000 af de 375.000 aktive medlemmer, og i løbet af få uger vil yderligere knap 20.000 medlemmer fra hotel- og restaurationsområdet komme med i ordningen. ( Jeg har endnu ikke selv haft brug for min sundhedsforsikring - Men både hvad jeg hører fra kollegaer og ser i min police, så skulle der være ok dækning og først af alt en hurtig behandling. Selvfølgelig burde det offentlige kunne løfte denne sundhedsopgave alene. Det må man desværre konstaterer at de ikke kan........ Derfor er jeg også glad for at skulle "uheldet" ske. Så har jeg hurtig adgang til diagnose og behandling. Og det ser ud til at flere og flere han se den ide. )

Ingen kommentarer: