Skøjtebanetur

Nytårsaften bliver ved gode venner i Holstebro. Og når vi er der, skal vi også et smut forbi skøjtebanen. Den er opsat i anlægget, lavet som en stor flydende isbane, placeret midt ude i søen. Det ser lidt kunstig ud, men giver alligevel en illusion om, at man skøjter direkte på søen. Vi lejede skøjter til min dreng, og de andre havde deres egne med. En fornøjelig time, hvor vi fædre sad og frys lidt på en bænk, med en iskold øl, og drengene fes rundt på isen eller drak varm cacao. Det ville være skønt at bor tæt på sådan en bane, så man kunne blive lidt bedre til det med skøjter.

Der er WEBER og så er der weber !!!

Weber er for mig noget med motor, hastighed og mange hestekræfter. I min unge dage, købte jeg en dobbelt Weber karburator, som fik min Taunus M26 -med en 6 cyl. motor til at sparke r.. / Weber var kongen under kølerhjelmen /

Så der er langt til den weber feber, som driver mænd ud på teressen og stå at lave alverdens retter på en Weber grill. Jeg har endda lige erfaret, at der findes et dansk landshold i Weber grill kunsten. Meget kan man sige om mad og mænd, men hvorfor kan det ikke foregå i et køkken. Nu har vi brugt formuer på samtalekøkkener med easy luk skuffer, blødt lys, stavlimet bordplader og kogeøer. Og så skal man absolut jages ud i alt slags vejr. Grill er fint om sommeren, men jeg er altså ikke egnet til at lave mad iført overtøj og grill forklæde. ( Billedet er for øvrigt fra en Jaguar E - med 3 stk. dobbelt weber ). Og så fandt jeg dette billede, der måske kombinerer fart og grill, så det bliver til en rigtig Weber grill

Tågen er som en ny ramme om det kendte !

Morgenløbetur i dis og frost. Det er fantastisk flot at bevæge sig rundt i naturen, når disen lægger over området, frosten er lige ved at få fat og der er et speciel lys fra solen, når den prøver at brænder gennem. Højspændingsmasterne giver deres sitrende lyde og man hører bækkens rislen. Disen gør også at jeg kom rigtig tæt på en fiskehejre og jeg så " rumpen" af en vandrotte, da den sprang i vandet. Man løber også lidt i en boble. Man kan se 100 meter frem og tilbage, og verden ligesom åbnbare sig mens man flytter sig fremad. Man ved godt, hvad der kommer, men det er alligevel flot at se, når det dukker op af disen. Jeg tænkte lidt på mosekonen, men det er nok mest i forårs månederne det forekommer.

Knald i låget med den lave straf !

Nu har jeg igen hørt at ulovlig nytårskrudt har sprængt hånden i stykker på en dreng. - Ja, jeg ved godt at de unge mennesker jo bare kan lade være med at købe krudtet. Men det samme kunne man jo også sige om narkomanerne. De er selvfølgelig ikke uden skyld, men det er stadig sådan, at er der en mulighed for at få fat i krudtet / stoffet, er der nogle der køber det. Og her er så den store forskel. Pusher straffer vi meget hårdt, hvilket også er ok. Men folk der importerer ulovlig fyrværkeri, sælger det til børn, velvidende, at det kan lemlæste dem, kun får en stor momsbøde og måske en betinget dom. Disse mennesker burde sættes ind, på samme niveau som de pusher, der bevist skader vores unge mennesker.

Julekort skaber både glæde og vemod !

Sad og gennemgik de mange julekort, vil havde fået. En fin tradition, som vi selvfølgelig selv dyrker, ved at sende næste 30 kort ud til venner og familie. Uanset om man bare grifler et par linier på et billigt købekort, eller man laver en hel stil på et hjemmelavet kort er underordnet. Her er det netop tanken der tæller. Når man sidder med kortet, ved man at afsenderen har brugt tid og tanker på det bånd der binder os sammen. Vi har endda et par stykker, hvor denne kommunikation næsten er den eneste binding. Jeg har også sendt et på mail julehilsner. Her er det lidt nemmere at lave en generel og så sætte et halv hundrede modtagere på. Og så bliver det også mere rutine og upersonlig. I år sendte jeg en speciel mail til et par stykker, som jeg mente havde fortjent det. Og mærkelig nok, så kom samme personlige fornemmelse, som da jeg skrev de almindelige kort. Så det er måske fremtiden. For det er netop den varme fornemmelse / vemod jeg elsker, ved at få og læse julekort.

Klædt ud som julemanden !

Og så var jeg julemand i år. Mest fordi knægten ikke syntes det var sjov . ( Han havde ellers meldt sig frivillig for en måned siden. Men fik betænkeligheder ved at optræde ) ....... Nå....Jeg kravlede i kostumet, som efterhånden er 25 år gammel. Lavet af min mor, og brugt ved adskillige juleaftener. Sneg mig ud af bagdøren og stod så og bankede på altandøren. Det mindste barnebarn løb skrigende væk, men den ældste var helt med på spøgen. Så jeg fik fortalt om rensdyr, julegaver og en travl dag og fik udleveret gaver til alle i stuen. .... Men " undskyld mor " Jeg satte mig på et tidspunkt på hug, for bedre at kunne tale til de små. Og så revnede bukserne. Det betød, at jeg nok var den første julemand, de havde set, som bakkede mod altandøren og forsvandt med lynets hast.

Gaver - Gaver - Gaver

Så er det store gaveræs slut. Det var både stressende, sjov, hårdt og befriende dejlig. At se 2 små knægte, fise rundt om eftermiddagen, med glæde og forventning i øjnene er fantastisk. Desværre holdt det mindste barnebarn ikke helt til gaveudpakningen ( Men det klare vi nok i morgen ) Alle så glade ud. Nogle høstede selvfølgelig mere end andre, men jeg tror at alle fik noget de havde ønsket sig, eller noget overraskende, som alligevel faldt i deres smag. Jeg fik jeg dejlige praktiske ting som skjorter, sokker og lignende. ( Hvad er det lige, jeg kan ønske mig. Jeg er efterhånden blevet så gammel, at jeg har næsten alt, og det jeg mangler plejer jeg bare at købe ) Så den største gave, er at se de andre lyse op ved at få gaver. Jeg fik dog Hanne Boel - A new kinde soul. Den skal nok blive slidt i min bil. På en volume, der ikke er vellidt af andre.

Nisseløb. tradition og fjollede påfund.

Traditioner skal jo holdes. Også selv om de vante betingelser ikke er til stede. Jeg plejer at løbe et sidste juleløb sammen med en af mine gode venner. Og vi plejer at løbe med nissehue.

I år er vi desværre så langt fra hinanden, at det ikke var muligt...... MEN..... Så tog jeg alligevel fat på traditionen. Tog løbetøj og nissehue på, og begav mig ud i området omkring Skodborg.

Ja - Ja. Der var da nogle der kiggede underlig på mig, men de fleste havde et smil og et vink til overs for påfundet. Og jeg overskred igen en grænse for, hvor mærkelig man kan opfører sig og alligevel have det sjov. Det er helt sikker at traditionen får lov at leve. Også selv om jeg bliver kendt som " nørden der løber rundt med nissehue juleaftens dag".

Accept kan være en stor oplevelse !

Jeg har måske igen fået en flyvende ven. I et vådområde nær Skodborg skov bor en musvåge. Jeg løber tit forbi og hver gang er den lettet fra sit faste udsigtstræ og taget en runde ud over marken. For igen at sætte sig til rette, når jeg er kommet forbi. Men i denne uge blev den siddende. Den fulgte mig med øjnene, drejede langsom hovedet mens jeg løb forbi. Men den blev siddende. Jeg tror at den har accepteret mig. Har fundet ud af, at jeg ikke er farlig og at jeg ikke gør udfald mod den. Jeg bliver nok aldrig dens ven, men bare at være genkendt og accepteret som et nødvendig onde er for mig en stor oplevelse. Nu vil jeg holde øje med fuglen et stykke tid. Den er meget nem at kende, da den har skiftet til en meget hvid vinterdragt.

Firmabanko !

Sidste dag på arbejde og en ny tradition at forholde sig til. Der spilles firma banko i kantinen. hele tre gange, så vi får dækket alle skift. Måske ikke det jeg lige forbinder med jul, men jeg blev en rigtig positiv overrasket. Jeg havde meldt mig som opråber og stod klar med præmier, plader, mikrofon og et par hjælpere. Og starten gik præsis kl. 11.15 Der var god stemning, og fint med ro når jeg råbte tallene op. Nogle tog det faktisk meget alvorlig. De par gange jeg kludrede i tallet var der hverken sure miner eller buuhh råb. Det var en fin måde at slutte året på. At lave noget i fællesskab som alle syntes var sjov. At se en masse glade mennesker, der havde lagt hverdagens problemer bag sig og deltog med åben sind. Jeg fik også repeteret den gamle traver: " Mænd kan ikke multi taske". Man kan ikke stå og være sjov, grine med og fyrer en vits af, samtidig med at man skal holde styr på tallene. Det var der jeg snuplede i opråbet. Nå........ Jeg må bare tage opgaven lidt mere alvorlig, og så huske at tage nissehue på næste gang.

juletræs fælden klappede !

Så kom juletræet i hus. Vi havde ikke udset en bestemt juletræes handler, da vi ikke er så kendt i området. Så vi flakkede lidt rundt, til vi så et skilt med juletræer. Et lille husmandssted, hvor der var flere træer at vælge imellem. Jeg faldt dog pladask i hans salgsfælde. Lige ved indgangen havde han sat 5 - 6 træer som var virkelig flotte. Dem ser man selvfølgelig på først. Derefter går man ind på gårdspladsen og ser på resten af " butikken ". Her var der flere forskellige størrelser og priser. Men ligemeget hvad vi så på, sammenlignede vi med de flotte træer der stod i indkørslen. Så ret hurtig var den diskussion omme, og vi snuppede en af de flotte / dyre træer. Ja.... Lige meget hvor snu og beregnende jeg normalt går og tror om mig selv, så er der altid nogle der er mere snu. 200.- kr. for et træ. Ok. lidt dyrt, men det er jo kun jul en gang om året.

Ju- huuuu ! Nu vender det igen !

Mærkelig som mit humør stiger, når vi rammer vinter solhverv. Endelig går vi mod lysere tider. Jeg ved ikke, om jeg direkte er vinter deprimeret, for selvfølgelig har denne årstid også sin charme. Men det føltes ligesom døgnet er en smule mindre. Mørkt når man kører på arbejde, næsten mørkt inden man kommer hjem. Ingen udetid uden det foregår i mørke. Lysten til at løbe en mindre, skoven er "farlig" at løbe i, når man ikke kan se stien og der er ikke megen natur at trække på. Man kan være heldig at se Mikkel Ræv eller et dådyr som jeg skræmmer op. Men ellers ikke det store. Nu går det så mod lysere tiden. Langsom i starten, men det tager fart. Og der er igen plantet en glæde og noget at se frem til.

Hvem ringer klokkerne for ?

Det må absolut være min fastnettelefon. Jeg har ellers stædig holdt fast i, at den skulle leve, også selv om alle omkring mig skiftede den ud med en mobil. MEN........... Så fik jeg en regning, der nærmest kan sammenlignes med en papirlap fra mafiaen. ( Læs TDC )

" Du har ringet for 52.- kr i sidste kvartal, med vores service og diverse tillægs betalinger koster det dig kun 850.- kr. "

HVAD ! 52.- kr. bliver til 850.- kr.

Så fik telefonen skubbet ud over kanten. Skal TDC roses for noget, må det være da jeg ringede og sagde mit abonnement op. Jeg spurgte om de kunne tilbyde mig en anden service, hvor jeg kunne beholde mit fastnummer. Desværre ikke, men de kunne anbefale et Sonofon abonnement. Her har jeg så fået en aftale med en mobil, som har mit fastnummer til 99.- kr, pr. måned de første 6 måneder og derefter er der ingen fast betaling. Men jeg undre mig stadig. Først prøver TDC at skræmme kunderne med skyhøje priser, hvorefter de anbefaler konkurrenten. I sandelighed en mærkelig form for forretningsførelse.

Kom - Så - Svømmede - Vandt !

Knægten ( Yderst til venstre ) var i det store høst humør til Vejen svømmeklubs klubmesterskab 2008. Over 6 forskellig løb, hvor der skulle indgå 4 forskellige distancer og 3 forskellige stilarter, blev han nummer et. Med en klar pointforskel ned til nummer to. Samtidig blev han sprintmester på de 25 meter. Så både sønnik og forældre var rigtig stolte. Selvfølgelig har han udviklet sig i hans nye klub, men hans "gamle" træner Jess, har stadig en positiv indflydelse på nuværende træning. Og tit bliver der refereret til at Jess sagde dette og gjorde sådan...... Basisk set betyder det jo også, at sønnik er begyndt at se kritisk på de folk der prøver at lærer ham noget. Han lytter til sin krop og mærker også efter, om det nu føles rigtig, eller om der er en anden / bedre måde at udfører træningen på. Og det er nok det der glæder mig mest. For kan man forholde sig positiv kritisk til sine omgivelser. Og derved kombinerer det bedste fra alle side. Så når man rigtig langt. Ikke kun i svømning.

Klubmesterskab i Vejen

Klubmesterskab i Vejen svømmeklub. Kampene gik over to aftener, hvor jeg var stævneleder. Sønnike gjorde det rigtig godt ( En enkelt start var lidt kaotisk ) Men eller slog han pr. ved de andre 5 løb. Placeringen må vi vente med til mandag aften, hvor der er juleafslutning. Vi havde 2 forskellige dommere, de to dage. Og der var stor forskel ( måske for stor forskel ) på deres niveau. Den første / Ejvind, ville lade tvivlen komme svømmerne til gode og lade de mindste få lidt længere snor. Mens den anden / Jens, strøede om sig med disc. sedler. Det gav en dårlig stemning og var en smule frustrerede for alle. Så vi bør nok bestræbe os på at det bliver den sammen til hele stævnet. Og ja..... Knægten blev også diskvalificeret en enkelt gang, men jeg så ikke fejlen, så det kan eg ikke have noget imod.

Nordjysk tudefjæs er afgået ved døden !

Ja. Nu må man ikke være skadefro. Men at Hirsthals Mejeri måtte smide håndklædet i ringen var en understregning på min opfattelse af deres dårlige måde at drive forretning på. Skal man lave en sund, fremsynet og visionær virksomhed i verden, skal man IKKE gå i kæmpens fodspor, lave noget andre har opfundet og prøve at leve højt på den danske jantelov. Andre små mejerier, som Thise mejeri, har fundet ud af at leve i symbiose med kæmpen, så alle tjener på sagen. Thise mejeri tjener nok endda rigtig godt på denne konstellation At Arla Foods nu står den opgaven, at overtage en flok medarbejdere og mælkeleverandører, der har gjort det til et korstog at hade Kæmpen, kan man kun begræde. Man burde virkelig sorterer i denne flok. Det vil være så langt, at det nok ville være nemmere og være mere profitabel at skille sig af med de fleste. For hvem kan få noget fornuftig ud af folk, hvis fornemste KPI mål er at være TUDEFJÆS !

Besøg fra fortiden !

Jeg havde besøg af mine " gamle" kollegaer i denne uge. Hobro Mejericenter har en fantastisk tradition, med samle sikkerheds- og tillidsfolk en dag, sidst på året. Her tager de ud og ser en jobrelateret fabrik - holder et fællesmøde og derefter spiser sammen. Jeg havde inviteret dem til et besøg på LM. For at de kunne se, hvordan man fremstiller det ypperste indenfor vinger til vindmøller. Det var en fornøjelse at se dem alle igen, og de sidste 10 måneder i et nyt job, havde ikke skabt den stor afstand mellem os. Jeg viste dem rundt i produktionen sammen med min højre hånd Flemming. Selvfølgelig er vinger langt fra mælk. Men de var oprigtig interesseret. Havde jeg haft mere tid, skulle jeg have brugt tid på vores måde at styre forretningen på. Lean filosofien med tavlemøder, direkte kontakt gennem organisationen og den daglige opfølgning på opgaver og forbedringer, ville helt sikker kunne forbedre min tidligere arbejdsplads. Men det kan være at jeg kan komme en tur til Hobro, for at give dem et skub i den rigtige retning. Jeg har allerede en god ambassadør ud i filosofien ved deres vedligeholdschef.

Vildgæs - Vildgæs - Vildgæs

I tusindvis. Det så helt sikker sådan ud. På vej hjem fra arbejde, kom jeg forbi en kæmpe flok vildgæs på begge sider at vejen. De gik på markerne og prikkede lidt i jorden. Der var utrolig mange og de så meget flotte ud der på den vinterklædte mark. Man får en fornemmelse af verden udenfor, når man ved, at de trækker fra Nord Norge / Sibirien. Ned gennem Europa, for at overvintre i det nordlige Afrika. Det frie liv, fællesskabet og det umiddelbare liv. Langt fra vi menneskers planlægning, bekymringer, stress og jag. For gæssene tæller kun nuét og en smule mad til de næste timer. Og de har ikke bevistheden om, at alt får en ende. Det er ikke til at forstå for en krøllet menneske hjerne.

Ultimative hævn

Dette sommerhus blev bygget i Küllungsborn, af en rig jødisk familie fra Berlin først i et 1900 århundrede. Lige ned til Østersøen. Kun med en promenade mellem huset og stranden. Da nazisterne kom til kagefadet sidst i trediverne, smed de familien ud og brugte stedet til at deres forfattere og malere kunne samle inspiration ved havet. Senere kom kommunisterne til, og de lavede stedet til en cafe og bar ( Baltic Bar ) . Siden murens fald, blev det givet tilbage til familien, eller det der var tilbage af familien. De havde desværre ikkeråd til at få stedet på fode igen, men forærede det til en fond. Og denne fond har nu besluttet, at bygge en jødisk museum i bygningen. Det kan man da kalde den ultimative hævn over de vandalister, der havde besat bygningen i flere år.

Signal forvirring på tysk !

En sjælden ting i Tyskland. Hvor orden og klarsyn ellers er deres varemærke. Men dette skilt fandt jeg midt på en gade med masse af butikker. Samme by havde en gammel kirke fra år 1159. Det er helt utrolig, hvor man mærker historiens vingeslag, når man står inde i et kirkerum, men mindst 10 meter til loftet, fantastiske vægmaleriet og et orgel på størrelse med vores stue. De kunne lave bygninger med sjæl dengang. Og de havde ikke mange moderne hjælpemidler. Så der er lagt sjæl i hver en sten.

Polar stern - Et rigtig hyggelig sted

Weekendophold på Polar Stern i den udpræget ferieby ved østersøen. Küllungsborn. Det tidligere Øst Tyskland. Her var der atmosfære. Gode værelser og en meget personlig betjening. Ejeren gav og en rundvisning i byen og fortalte om historien bag området. Vi fik god mad, uden at det var pralende.Og personalet var flinke og tjenestevillig. Området var fuld af oplevelser. Strandpromenade på ca. 4 km. Mange flotte bygninger fra 1900 tallet. En lille havn og små sjove butikker. Det er ikke sidste gang vi kommer i området.

Godt gået - mælkemand !

Et stort tillykke til min gamle arbejdsplads for arbejdsmiljøprisen 2008. - I kategorien Psykisk arbejdsmiljø. Jeg var dengang ikke lige tilknyttet Kørselscenter Vestjylland, men føler stadig at det hænger sammen med alt den energi, der var i Arla´s arbejdsmiljø organisation. Så det er også et skulderklap til alle arbejdsmiljø nørderne i Arla.

Og sådan en pris kommer ikke i hus uden ildsjælene. Den helt speciel del af ens medarbejdere, der giver langt ud over det, som lønsedlen berettiger til. Og som ofte tænker deres personlighed sammen med deres arbejde. Det er desværre også den gruppe, man som virksomhed ofte kommer til at overse. Ledelse går langt hen af vejen ud på at optimerer, finde / rette fejl, og træne folk, der ikke gør det rigtige.

Fremhæv de gode kollegaer og få hudløse hænder af at klappe de gode på skulderne. Vi taler ikke om flere lønkroner, men anderkendelse. En udtryksform der burde være en naturlig del af ledelse. Især da den er udgiftsfri og meget nemmere at give end at modtage. Og som investering endda giver tifold tilbage. Så tænk ikke kun på prisen, også på de almindelige mennesker der står bag prisen.

Mænd af få ord !

Hørte lige i radioen til morgen, en John Engelbrecht, der talte om kommunikation og forskel mellem mænd og kvinder. De havde konstateret at mænd havde ca. 3.000 ord i deres parat tale, mens kvinder havde ca. 7.000 ord. Hvis man så lægger alle de andre kommunikations måder som kvinder også benytter sig af: Mimik, lyde, attitude, attributter og flirt, så kunne de nå op på ca. 20.000 mulige måder at kommunikerer på. - - - Det hænger jo fint sammen med hans næste pointe - - - Han havde den påstand. At mænd havde en stor tilfredsstillelse ved at løse problemer, mens kvinder havde en stor tilfredsstillelse ved at tale om problemer.

Der gik jeg lige en Aha ! oplevelse. Jeg fik sat ord på det, jeg har tumlet med i mange perioder af mit liv. Ikke at det kan løse mine hverdags problemer, men nu kan jeg bedre forstå de samtaler jeg støder ind i på job eller i fritiden. - - - Og hvorfor havde jeg så ikke opdaget det noget før. - Ja, jeg havde ikke ord nok til at regne den ud !

Trolde i Troldeskoven

Tre " bedagede herre " på besøg i Troldeskoven. Selv om vejret bed lidt i næsen, mente jeg at mine brødre og deres familie burde have noget frisk luft. Så vi tog, søndag formiddag, en tur til Vejen for at se på trolde. Nogle ville nok sige indtog Vejen, da vi var 11 mennesker afsted. Knud endte med at være den barmhjertige samaritaner. Da parkens klappeged " den store vædder " lå og så noget syg ud. Han fik ringet til politiet og meget hurtigt var der en dyrelæge til stede. Der var dog ikke så megen mulighed for en redningsaktion, men dyret fik da fred. Om det var Knud´s faglige viden omkring får, som han har nogle stykker af, eller om han er vant til at håndterer situationer som er gået i ged, fik vi megen morskab ud af.

Et klarsyn gennem røgen !

.......Har lige været sammen med arbejdstilsynet og hørt deres visioner om rygeloven. Den skal revideres i 2010, og når man hører AT´s ideer til nye tiltag, må vi nok tænke radikal nyt om vores rygepolitik. De har tænkt sig at se på alle rygepavilloner med reglerne om indeklima under armen. Brand og beredskab bliver også et emne og måske vil bekendtgørelsen om indretning af arbejdspladser også være med i deres ide katalog. Sidstnævnte vil komme i spil, hvis pavillonerne skal gøres rent af personale. ( Og det skal de jo )

... Derfor mener jeg at vi skal til at tænke en helt anden vej. I stedet for at understøtte rygningen, ved at bygge rygepavilloner, burde vi begynde at støtte rygestop. Måske inddrage medarbejdernes familier i rygestoppet og gå ind i dette arbejde i samarbejde med fagbevægelsen, da vi burde have sammenfaldende interesser.

Sikkerhed for god mad !

3 dage med ligesidede sikkerhedsfolk, er virkelig ny brændstof på den faglige motor. Både det professionelle program, der er lagt af DA, og den udveksling af erfaring der kommer frem, er virkelig af en god kvalitet. Dagene er med til at skabe nye ideer og nye virkemåder i mit job. Og så er omgivelserne på Egelund Slot helt fantastiske. Atmosfæren, de flotte bygninger og personalet, gør dagene flyvende. Kokken ( Jens Gotlieb ) er et helt kapitel for sig selv. Når han kommer ind og præsenterer maden og vinen, stråler han af faglig stolthed og dyb kærlighed til produktet. Man føler sig ydmyg og faktisk beæret over, at man får lov til at smage maden. Og smagen...... Ja, hvis der er noget der kan overgå den, må det være den visuelle måde at anrette maden på. " Tak for flot mad ."

Brandøvelse i røg og damp.

I samarbejde med det lokale brandvæsen, havde jeg lavet en brandøvelse på fabrikken. Meget livagtig, med røgmaskiner, råben og skrigen og knaldkineser. De ansatte var gode til at komme ud, og få alle med. Og prikke over I´et var da det der kom en brandbil med fuld udrykning, på næste to hjul rundt i svinget, og begyndte slukke " Branden ". Det var fascinerende at se brandfolkene arbejde. Meget professionel og virkelig godt samarbejde. Selv om det var en øvelse, var de 100 % fokuseret på at løse opgaven. Selvfølgelig kan vi lærer noget af øvelsen. Man kan altid blive bedre. I bund og grund er det at redde menneskeliv det vigtigste af alt. Og skal tages meget alvorlig. Derfor er det ikke sidste gang jeg laver en " alarm". Næste gang skal måske være en kemikalieulykke, hvor der en nogle medarbejdere der er blevet forgiftet !!

Ny bil i familien.

Min datter har købt ny bil. En Suzuki Splach. Fantastisk bil til den pris. Den har utrolig meget i udstyr, fin interiør og mange flotte detaljer. Det kan godt være at det ikke er en kæmpe stor familiebil. Men det er en bil der passer, både til pengepung og familie fornuft. Og så lugtede den af ny bil. En lugt der kan tænde alle drenge, som elsker biler. Tillykke med dytten - Den kan kun være bedre end den gamle Corolla, uden hjælpestyring og en svag hvid røg ud af udstødningen.

Ramt af Lich King´s store sværd !

Dagen derpå. Knægten havde besøg af en kammerat hele weekenden. Den nye opdatering af World of Warcraft skulle afprøves, så der blev linet op med to computere, cola, dårlig baggrundsbelysning og en masse gå på mod. DE spillede sammenlagt, mere end 24 timer den weekend. De fik level up, de fik bedre våben og de fik dræbt rigtig mange mærkelige væsner. Så da kammeraten tog hjem sidst på søndag eftermiddag, var det tid til en lille lur. Den varede dog ikke længere end til aftensmaden. Så var han på den igen. SPIL - SPIL - SPIL !

Wrath of the Lich King / Day one

Hvad gør man ikke for at tilfredsstille familiens behov. Og hvad roder man sig ikke ud i, uden at have den mindste forstand på sagen. I nat stod jeg i kø ( For knægten ) til at købe den nye opgradering til World of Warcraft. Den lille time, jeg stod udenfor butikken, og hvor der for øvrigt kom flere og flere. Måtte jeg lægge øje til en verden, som var helt ukendt for mig. Typer af våben - koder - levels - undead - Northland - raiding - skills........ Ja. De unge mennesker omkring mig levede i en helt anden verden end min. Et par stykker, havde taget fri for arbejde torsdag-fredag, så de lige kunne få spillet igennem inden næste uge startede. ...... Nå jeg fik spillet, 249 kr. Egentlig meget billig, i forhold til den tid/fornøjelse der kommer ud af investeringen. Men det er nok også her jeg har den største bekymring ! Fint med en fantasiverden. Fint med underholdning som du har indflydelse på. MEN ikke fint med at det bliver som narkotika. Hvor man smider hele sit sociale netværk, sine familierelationer, sine mulighed for at blive bedre i skolen for et spil ! Kom op af stolen, få pudset skærmbrillerne og spurt ud i den rigtige verden. Stedet hvor der er højt til loftet og langt ned i kælderen. når vi taler følelser. Og stedet hvor man kun kan dø en gang !

Spar på ressourcerne - Skrot børnene

Skal du virkelig gøre en indsats for miljøet i verden så skal du..... Nøjes med at få et barn. Eller måske endda springe helt over !

I år 1900 var vi 2,5 milliard - I dag er vi ca. 6,7 milliard. Skulle kloden være selvbærende, skulle vi være ca. 1,5 milliard mindre. I øjeblikket bruger vi faktisk 30 % mere end vores nedslidte jord kan nå at producerer. Vi opfinder ikke nok nye metoder, til at kunne opretholde vores nuværende levestandard. Og vi bliver stadig flere og flere mennesker. De to faktorer trækker desværre regnestykket helt skæv. Og når vi snakker levestandard, så er det vel at mærke en gennemsnit af verden. Ikke den danske levestandard. For så bruger vi ca. 90 % ressourcer end jorden kan nå at producerer. Så spar på strøm - gas - plastikposer og brændstof. Brug en hel den mere på kondomer.

Avis på avis på avis med luderjournalistik !

Ugeavisen fra Ribe - Ny tirsdag fra Rødding - Vejen Avis - Budstikken fra Vejen - Ugeavisen fra Brørup - Vamdrup avisen. Hele 6 ugeaviser kommer væltende ind i vores postkasse hver tirsdag. De skriver om nogenlunde det samme ( Man kan endda opleve artikler der er synkron ens. Det er de samme annoncører, og selv husmægler indlægget er trykt meget ens. Kigger man aviserne lidt mere i kortene, ser man en udpræget dårlig skrivekultur. Mange af de bragte artikler er det man med et grimt ord kalder " Luder journalistik" - altså. Hvis du sætter en reklame af en vis størrelse i avisen, så bringer vi en artikel om din virksomhed. I denne tid, hvor gratisaviser dør på stribe, så burde de lokale aviser også se kritisk på deres virke i marked. Ryk sammen, få en bedre kvalitet og saml reklamepengene, så de giver mest til at lave en ordentligt produkt.

LMPS / Lean Management Production system

Vi har nu kørt team tavler i mere end to måneder, og jeg må sige, at sjælden har jeg set et mere effektiv styringsværktøj. Det tog lidt tid før alle fik klarhed over arbejdsmetoden og dens fordele. Incl. mig selv. Alle problemer kom ud i lyset og man blev konfronteret med problemerne på en meget kontant måde. Og det virkede begge veje. Der var opgaver til værkførerne og deres hold, men der var skam også opgaver til vores ledergruppe. Og vi blev meget kontant målt på løsningsorientering, parathed og hastighed i arbejdet. Det var ikke bare envejs pres. Det var virkelig stressende og en større udfordring de første uger. Men hold op, hvor det virkede. Ansvar blev placeret, opgaver blev klaret på samlebånd og forventninger til en selv og hinanden blev krystalklare, og til at forholde sig til. Og i dag er de mange små problemer ryddet af vejen. Så nu arbejder vi på det der skaber værdi, på det der gør arbejdet både mere sjov og mere sikker. Der er stadig få i organisationen, der ikke har set lyset, men fred være med dem. De må enten følge med eller finde andre græsgange.

Se ordentlig efter, det er jo smukt !

Ofte ser man slet ikke det der er lige foran næsen på én. Det var faktisk først da konen, på en køretur sagde, at træerne var rigtig flotte i deres efterårsfarver. Pludselig kunne jeg se det. Jeg havde godt nok løbet flere ture gennem samme skov, men ikke lige lagt mærke til den langsomme forandring. Så dagens tur i løbeskoene blev den helt store "suge til sig" tur. Min efterårs depression, når jeg ser Viben samles, skal måske skiftes ud med glæden over det fantastiske farvespil der er omkring én, når det langsom går mod mørkere tiden. Jeg så også et glimt af Mikkel Ræv. Vinden bar fra ham til mig, så jeg kom rigtig tæt på, inden han opdagede mig. Selv hans farve var varm som træernes blade. Så jeg overgav mig helt, gik ned i løbetempo, og nød turen i fulde drag. Nu vare det ikke længe før det hele er væk og skoven bliver mere gennemsigtig.

Rollemodel

For nylig udfordrede jeg alle mellemlederne til at gå en uge med denne badge. Både for at lægge lidt pres på deres opførsel, og for at selve badgen ville skabe nogle gode samtaler mellem folkene. Om ikke andet, så ville kollegaerne spørge, hvorfor deres værkfører gik med sådan et udsagn. MEN....... Desværre så jeg kun et par stykker ud, af mere en 25 personer, der tog udfordringen op. Om det er deres personlige holdning, - om det er deres arrangement i rollen som værkfører, - eller om de syntes at det " er noget pjattet noget", Ved jeg ikke. Men jeg ved at deres måde at gebærde sig på, klart smitter af på deres medarbejdere. Og her er der virkelig nogle, der bør tænke deres egen rolle igennem. Mane sig op og se sig selv som en rollemodel.

Gætteleg for mine 1000 kr. sedler

Konens bil var begyndt at bippe og sætte sig fast i automatgearet. Det var det man ville kalde en periodisk fejl. Værkstedet vidste dog straks besked og sagde at vi bare skulle skifte gearolie, så var det O.K. ( Pris 2700.- kr ) Men hurtig derefter begyndte den igen at bippe. Nu var det så gear konsollen ( Pris 6000.- ex. moms og montage ) Adsprugt om det så var kuren, begyndte de at trække på svaret. ØØØH - - Ja. Det ville være et kvalificeret gæt - ET GÆT ! -- Hva ba ! Hvor svært kan det være. Det er ikke en satellit i kredsløb om månen, eller en kompliceret operation i hjernen. Vi taler om noget så almindelig som en bil, på et autoriseret Citroën værksted. Man skulle formode at de var ekspert i netop den slags arbejde. Man kunne selvfølgelig også mistænke dem for at lave penge på min uvidenhed om biler. Eller at de simpelhen ikke har viden om det de går og laver. Og gættene er jo gratis, da det er mine penge de gætter for. Og penge jeg har tjent ved hård faglig arbejde. Ikke bare noget jeg gætter mig til.

Kongen i nød !

Pludseligt kom knægten ud i køkkenet og fortalte at en fugl var fløjet ind i hans vindue. Vi kiggede ud på fliserne, og efter lidt leden rundt, så vi en lille fugl sidde og skutte sig ved muren. Jeg samlede den op og holdt den nænsom i hånden. Vi gik ind og slog den op i en fuglebog. Og jo - det var en flot Fuglekonge / han. Efter at have siddet i min hånd en 10 minutters tid. Hvor den kom sig efter slaget og blev lidt varmet op, begyndte den at pippe. Det venstre ben, som i begyndelsen var noget slap, var igen trukket op under dens krop. Vi slap den fri ved bryggersdøren. Man bliver helt varm om hjertet, når man kan hjælpe et så lille væsen.

Så er det spisetid

Knægtens slange er et glubsk rovdyr. Han fodre den en gang om ugen med en mus fra fryseren. Han tager den ud af buret og ned i spanden, så vifter han lidt med musen foran slangen. Og Vup-ti, så hugger den ud og snupper byttet. Den drejer kæben af led og får i løbet af meget kort tid hele musen ned i maven. Og sjov nok, kan man følge musen ned gennem slangens krop, som en lille udbuling. Jeg syntes stadig, at det er et lidt mærkelig dyr at have som kæledyr. Bevares, han har ofte slangen ude og kravle rundt mellem sine fingre. Men selskabelig kan man ikke just kan dyret.

Pap hoveder / Er jeg bare rigtig trætte af !

Hvad er det lige der går galt. Vi har et affaldssorterings-system på jobbet, der gør, at vi både overholder lovgivningen og har en holdning til genbrug af affald. Plastik presser vi baller, så det kan omsmeltes og pap sorteres, så det igen kan opstå som nyt pap eller toiletpapir. Men kæden er ikke stærkere end det svageste led. Om det er ligegyldighed, magelighed eller uvidenhed er svært at sige. Men når man ser et container til pap, med alt mulig andet end pap, bliver man sgú lidt træt i ansigtet. Hvordan kan man være så ligeglad ? - Jeg er faktisk led og ked af at have kollegaer med sådanne holdninger. Og jeg kan ikke lave være med at tænke: Slår den holdning også igennem i deres arbejde. Kvalitet og sikkerhed. Er det lige så store miljøsvin derhjemme. Og hvordan mon det ser ud hjemme ved dem ?

Hvis jeg ikke var vågen..........

Hvis jeg ikke var vågen, så blev jeg det helt sikker. På vej til arbejede denne morgen, sad og og tænkte på et udsagn, som jeg engang nylig havde hørt fra en indisk kollega Patel Umesh.

" Du skal aldrig kører den samme vej på arbejde mere end tre gange i træk, for så bliver det rutine. Og rutine er det der dræber". Så jeg tog en hurtig beslutning og kørte vejen over Andst. Og så blev jeg da rigtig vågen. I et lidt lumsk vejsving lå en BMW. Smadret næsten til ukendelighed. Om det har været fart eller rutine. Eller en blanding, ved jeg selvfølgelig ikke. Men min kollegas ord fik lige pludsentlig meget tyngde. Og lærersætningen kan jo bruges i hele ens tilværelse. Den vil ikke kun give en større opmærksomhed, men måske også en større forståelse og lærdom, da man jo er mere opmærksom.

Kapitalisternes lånte udsagn !

Nerven eller grundtanken i kapitalismen kan næsten udtrykkes i en enkelt sætning: " Lad falde, hvad der ikke kan stå". Det er nok rimelig kynisk og ikke særlig medmenneskelig, at de eller det der ikke kan stå selv må falde. Ingen plads til støtte eller omsog. Men når man begynde at lede efter, hvor udsagnet kommer fra, bliver man lidt desorienteret. Prøv at se i Højskole sangbogen på nummer 406. Og læs anden linie i sidste vers. " Lad falde, hvad ikke kan stå". Hvilken sang mon det drejer sig om........ Jo. Det er såmænd " Snart dages det brødre, det lysner i Øst - eller " socialisternes March" af U.P. Overby.

Løb på "Muren"

Der blev også tid til et kort visit på " Muren". Et bygningsværk man ikke helt fatter størrelsen af, selv om man står midt på attraktionen. Den går længere end øjet og fantasien rækker. Nogle siger endda, at det er det eneste menneskeskabte, der kan ses fra månen. Om det er rigtig ved jeg ikke. Selv med moderne entreprenør maskiner ville denne opgave syntes stor, så det må have krævet enorme kræfter, styring og vilje at få denne mur op at stå. På dagen var der fyldt med kinesere. Vi var dovne, så vi tog en sværebane op til toppen. Udsigten, med muren slangende sig gennem området, er fantastisk. Jeg er glad for at få denne oplevelse med. Og så skulle jeg da lige prøve at løbe på Muren. ( Billedet til venstre ) Påklædningen var ikke det bedste, og distancen begrænsede sig til ca. 100 meter.

Reden - Ikke bare en bygning !

På vej gennem mega byen Peking, kom vi forbi Reden. Det var en enorm bygning. Godt nok kun set fra en kørende taxa. Men stadig en oplevelse. Det en måske mere et kunstværk end en bygning. Mere et staitment end en sportsarena - mere en politisk manifest end et folkelig brugsområde. Men stadig en enorm bygning. Og det kan ikke undgås, at man får et sug i maven, at have set stedet, hvor hele verdens opmærksomhed har været for mindre end 2 måneder siden.

Vin og Piger.

Vin er de ikke ret gode til i Kina. Det hjalp ikke meget, at de kaldte deres vin for "Great Wall". Den kunne, måske på grund af navnet, blive et hit i Netto. Men kvaliteten ligger til en pris på ca. 35 kr. pr. flaske. Det kunne selvfølgelig hæve salgsværdien, hvis den blev solgt af de flotte kineser piger, som tog imod på restauranten. De kan noget med silke og pels, som vi godt kunne lærer noget af.

Hotelværelse med dobbelt udsigt

Peking er en overvældende by. Jeg har aldrig været et sted, hvor man kan blive så overrasket igen og igen. Mit hotelværelse, den sidste nat i Kina, var på et voldsom stort hotel med over 400 værelser. Udsigten var super. Også selv om der lå en stor motorvej mindre end en kilometer fra værelset. ( Det kunne tydelig høres ) Men det hører jo med til at bo i en storby. Og natudsigten var fuld af neonlys - reklamer - lugte og lyde. Men det mest specielle var dog udsigten til badeværelset. Der var et gardin. Men havde man lyst, kunne man se sin bedre halvdel, eller hvem man ellers havde med på sit hotelværelse, tage bad. Det var måske også en kinesisk tradition. Men den passede ikke lige ind i min verden. Og så kunne selvfølgelig også se når der sad en på " tønden".

Kinesisk mad er meget flot !

Vi spiste kinesisk et par aftener. Det er helt fantastisk at få serveret den ene ret efter den anden. Omgivelserne er et varsel om, hvor flot det skulle blive. Vi fik et rum speciel til os. Udsmykket med traditionelle kinesiske møbler. I midten af rummet stod et stort rundt bord. Maden kom ind i en lind strøm, og blev sat på glaspladen, som kunne drejes rundt. Så sad man med sine pinde og tog det man kunne tænke sig. Der var alt hvad man kunne tænke sig og endda noget man ikke kunne tænke sig til. Jeg smagte faktisk alt. Og der var intet der kunne skuffe mig. Om vi fik spildpadde, ved jeg ikke. Men man kunne faktisk vælge lige den man ville have i restaurantens indgangsparti, hvor der var mange forskellige dyr og fisk at vælge imellem. Fantastisk flot og lækker.

Snegle uden hus !

Noget af det man kunne vælge i restaurantens indgang, var snegle.

( Se billedet ) Det var lidt svært sådan lige med det samme, at se hvad det var for noget.Men jeg fik at vide, at det var havsnegle, som var taget ud af deres hus. Måske ikke det mest lækre, men meget eksotisk at se på. Min kinesiske kollega " Bouwn" fortalte mig, at i Kina spiste man alt hvad der var næring i. Udelukkende fordi man ikke ville kunne brødføde alle kinesere, hvis man begyndte at være kræsen.