Knivene flyver i vores hjem !

Her var måske det ultimative køkkenredskab. En knivblok udformet, så man kan komme af med sin vrede. Måske lidt markaber, men alligevel noget man får øje på. Jeg tog et billede af produktet i Italien. Havde helt glemt den, men fik så et Flashback. Jeg læste en artikel om, at de fleste knivstikkerier foregik i hjemmet, mellem familiemedlemmer. Chancen / faren er dog stadig så lille, at jeg nok ikke behøves at holde ryggen fri i mit eget køkken. Og skal jeg være helt ærlig, så var det hvis mig der stak konen med en kniv. Jeg var ved at skære franskbrød, da jeg lige ville vende mig og sige noget. Hun stod lige bag mig og vupti !! - Så måtte jeg lige trække til, for at få den ud af hendes arm igen.

Intet net - Internet - Bondefangeri !!!

Hvad er da det for noget bras ! Jeg har i 6 måneder prøvet at flytte min Erhvervsbetalte internetforbindelse fra min gamle arbejdsplads til min nye. Det er noget af det mest bureaukratiske jeg har oplevet. Værre end noget kommunalt. Første overdragelsesformular blev væk for Cybercity. Så de første 4 måneder betalte mit gamle arbejde forbindelsen. Det blev de selvfølgelig trætte af. Gjorde mig opmærksom på fejlen, samtidig med at de fortalte Cybercity om den ønskede flytning. Jeg udfyldte IGEN en overdragelsesformular og sendte med posten. En måned senere blev mit net pludsentlig lukket. Efter en telefon snak, kunne Cybercity oplyse at de ikke havde fået nogle papirer, og at det gamle firma havde stoppe betalingerne. HVAD !!!!! - Nå, jeg fik mit arbejde til at oprette en ny forbindelse ( Hvilket faktisk koster 1500.- kr - En flytning mellem virksomheder koster intet - Er det måske grunden til at Cybercity helt vil lukke forbindelsen, hvorefter de straks vil modtage en nyoprettelse ??????? ) O.k. Problemet var løst. De skulle bare trykke på " Ny forbindelse knappen " - Jeg havde jo været på og havde både router og det hele klar. MEN NEJ - At trykke på en sådan knap tager mindst 2 UGER. Det kan selvfølgelig fremskyndes mod et gebyr på 2500.- kr. Var de nogen der sagde Bondefangeri !!!! - Hvis vi arbejdede sådan, så solgte vi ikke ange vinger.

Mænd og store maskiner

Der er altid lidt mandehørm omkring store trucks. Og vores interne transportafdeling er ingen undtagelse. Når de så ovenikøbet løfter og kører med en møllevinge på 40 - 45 meter, vil mandehørmen ingen ende tage. Nogle vil nok sige at det er fallos effekten der slår igennem. Ja - det er det nok også. Men det er stadig imponerende, at drengene kan håndterer så store emner, uden at skade dem og nærmest løfte og sætte vingerne, som var det en mindre EUR palle.

Mennesker af den rette støbning.

Vi havde for nylig en øvelse, hvor vi simulerede et færdselsuheld, hvor en af vore store trucks havde ramt 2 personbiler. Med statister, blod, fastklemte mennesker, med dygtige skuespillere og sirener med blink. Alt sammen meget realistisk. Og øvelsen blev udført med alvor og gå på mod af beredskabsfolkene. Flere af dem er endda ansat ved os i dagligdagen, hvilket faktisk gør mig en smule stolt. Mennesker, der gennem deres arrangement, i et frivillig, men også farligt job, gerne vil gøre en forskel. Er folk der har min allerstørste respekt. Hvor ville jeg ønske at vi havde flere af sådanne støbninger.

Tid

Tid er noget mærkelig noget. Det er den mest demokratiske ressurce i verden. Vi har alle lige meget af den. Den kan ikke spares op eller bundes og sælges til andre. Udtryk som" Jeg har ikke tid nok" Er nærmest nonsens. Nogle vil sige at den samlede tid ( Levetid ) kan være forskellige. Men det er ikke noget vi ved noget om på forkant. Så det kan vi ikke planlægge på i vores hverdag. Derfor må udfordringen være at prioriterer og udnytte den tid vi har, så længe vi har den. Glæd sig over tiden inden den løber ud og glem udtrykket: " Han har meget bedre tid end jeg ! " - Han har nøjagtig samme tid som dig. Han bruger den bare anderledes. Nå nu er tiden hvis gået med nok skriveri. Nu må jeg udnytte den til noget andet.

Arbejds-apati er som en radioaktiv sky - Dræbende !

Jeg er af den overbevisning, at det formentlig er meget få mennesker, der går på arbejde og hjemmefra er fast beslutte på at præstere et rigtig elendig indsats den pågældende dag. Tværtimod, så tror jeg, at de fleste mennesker møder op på deres arbejdsplads med en god og seriøs holdning til at få noget godt ud af dagen. Men mærkelig nok går mange mennesker hjem fra arbejde og har præsteret en elendig indsats. De har ikke præsteret i nærheden af, hvad de kunne, hvis bare og hvis bare .... Ja - Hvis bare en række forskellige forudsætninger og omstændigheder havde været til stede. Hvad er det der er så dræbende for folks lyst til at præstere ? Hvad har så stor en kraft, at den kan suge lyst, vilje og initiativ ud af mennesker på den korte tid en almindelig arbejdsdag fylder ? Måske sidder den kraft dybt placeret i folks indre. Noget medfødt eller indlært !.......... Jeg ser ofte folk, der langsom, men sikkert glider tilbage i en form for arbejds apati. Folk der lægger en umærkelig sky ud over deres omgivelser, med tilbagelænet attitude og ord som" det nytter nok ikke, eller det har vi prøvet før 100 gang uden virkning". Man skal virkelig passe på sådanne mennesker og deres sky. Den både dræner mig for kræfter at kæmpe imod og den kan, på umærkelig vis suge en ind. Nogen gange kan man næste se skyen omkring folk ( Som en slags negativ aura ) . Hvad gør man ved sådanne mennesker ? De er svære at ignorerer, da de er en del af min arbejdsdag. O. K. Måske virker dette som et surt opstød. Jeg havde lige en oplevelse der skulle rystes af. Jeg er oppe på hesten igen.

Kongen længe leve ! ! ! ! !

Teis var til første svømmestævne med sin nye klub ( Vejen svømmeklub ) i Esbjerg. Sølv-Broncestævne, hvor Svømmeklub Esbjerg, Grindsted Svømmeklub, West swim Esbjerg og Vejen deltog. Han gjorde et flot figur og svømmede 200 meter fri på 2.27.91 ( Til en guldmedalje ) Og 100 meter ryg på 1.22.54 ( Til en sølvmedalje ) Han slog alle sine klubkammarater og må nok siges at være den nye konge i klubben. Vi små grinede hele vejen hjem i bilen og han var nok mere stolt end hans far. Det er godt at se at han har arvet et godt konkurrence gen, og kan fejre det med en god og underspillet humor. Flot knægt.

Efter et langt tilløb........

... Må jeg sige farvel til klubben. Det har været en beslutning, der har været længe undervejs. De sidste 8 år som eksil medlem med bopæl i Hobro. Nu har jeg så skiftet adresse til Vejen og de har en fin Triathlon Klub. Det er med sorg og et stik i hjertet, at jeg får flyttet min licens. Holstbro Triathlon Klub har givet mig utrolig mange oplevelser. Lige fra de højtflyvende erofoiske følelser til et par meget dybe skuffelser. Men især lærte jeg, at grænser er til for at blive flyttet og tillid og respekt er noget man skal gøre sig fortjent til. Jeg startede den gang Varny - Matsson - Per - Taxa Jan og Claus var konger i klubben. Men hurtig blev jeg indlemmet i fællesskabet. Ud over at være et ikon, var Varny den der lærte mig, at det ikke kun var træning og smart udstyr der gjorde forskellen, men viljen og et målrettet sind var lige så meget værd. Claus lærte mig hvordan blod smagte, og Per var manden jeg altid skulle slå. Tre superoplevelser: Kalmar Jërnmannen, mit første lange stævne. Claus blev nr 1. og jeg nr. 3 mellem sveriges veteraner. Vi var konger fra Danmark, da vi stod på sejrsskamlen. - At blive Dansk Mester for hold , sammen med Claus og Varny var langt over min vildeste drøm - Og at stå på Idrætscenter Vest parkeringsplads en søndag aften kl 20. Alle var taget hjem efter et vellykket DM i Duathlon 1999. Jeg havde været klubbens stævneleder på arrangementet. En enorm masse forarbejde og et stort pres på dagen, med over 50 mand i sving. Ingen uheld og ingen brok. Alt var gået efter planen. Den dag, lige der på P-pladsen gik triathlon - sport - venskab - egne ambitioner - sved/blod og tåre op i en højere enhed. Det var måske også der, at jeg bestemte at ledelse skulle være mit nye liv. Jeg kendte til at flytte grænser og at organiserer, så hvorfor ikke udnytte det i ens arbejdsliv. Tak for mange gode og dejlige øjeblikke. Ingen nævnt, ingen glemt. Jeg vil savne klubmærket på ryggen og de fuldstændige åndsforladte samtaler i sauna. Det indforstået blik, når man ser en ven der er presset og sejrens sødme, når jeg en gang imellem kunne slå en HTK mand. Den smag vil jeg dog stadig jagte, bare med et nyt rygmærke ( Vejen Motion og Triathlon )

11.200.000 %

Tal er en underlig ting. De kan ikke stå alene, og give ikke særlig meget mening, hvis det ikke efterfølges af noget andet, der sætte tallet i perspektiv . Tag for eksempel tallet 4. Er det meget eller lidt ? Stort eller lille ? - Nej Vel ! - Men siger man 4 blyanter - 4 koteletter - 4 elefanter. Ja, så bliver det straks meget mere forståelig. Selvfølgelig kan man også se på tal med lidt mere abstraktion. Men det giver alligevel et mærkelig billede, når man siger at et gennemsnits par får 1,7 barn. O.k. Måske en pjattet bemærkning............. Men det gik helt galt i morges, da jeg hørte, at inflationen i Zembabwe i juni måned var 11.200.000 %. Det overstiger simpelhen min forestillelsesevne og ikke engang de abstrakt tanke kan ramme det tal !

Tavlemøder

Vi er begyndt med systematisk tavlemøder på alle vore arbejdsområder i produktionen. En meget kontant og konfronterende måde at styre processen. Men også en metode der giver et godt og hurtig overblik, og virker ekstrem problem løsende. Og så kan det bruges til at informerer - informerer og atter informerer. Lige netop det, som vore medarbejdere altid efterspørger. Nu håber jeg på, at denne inddragelse af alle i processen, også skaber ejerskab af selve produktet. Når alle har en samlet forståelse for netop denne dags opgave og er klar på målet, bør man også være mere glad for resultatet. Men selvfølgelig kræver det at alle viser interesse og tænker positiv, hvilket ikke altid er tilfældet. For denne måde at arbejde på kræver rigtig meget holdånd og samarbejde. Der er ikke megen plads til "snyderne" eller dem der bedst arbejder alene.

Slangen pifter ikke af sig selv !

Så måtte jeg overgive mig. Sønnen har længe ønsket sig en slange. Og jeg har længe hold igen. Nu begyndte han så at læse om arter, pasning og hvad der er af faldgruber, når man har med slanger at gøre. Så han var nu betydelig mere forberedt. Turen gik til Vamdrup, hvor de er eksperter i reptiler. Der blev indkøbt udstyr for mere en 3000.- kr. Incl. kornsnog. Så han var helt klar på hard-ware siden da vi kom hjem. Tingene blev samlet og slangen blev sat ned i akvariet. Ja - Ja- Den gør ikke meget væsen af sig. Det første halv døgn, har den gemt sig under sin hulesten. Så skal man se dyr, skal man ud i fryseren. Her ligger de 10 frossende mus, som fulgte med som foder.

Askov løbet - God oplevelse

Det første lokale løb. Askov løbet. En tur på 8,3 km, som blev tilbagelagt på 34,20. Et fint arrangement, som bare manglede at få styr på starten. En blanding af mennesker der skal løbe den lang og den korte rute. Og desværre rigtig mange små børn, som næsten beder om at blive tromlet ned af de mere ambitiøse. Lad nu starten gå med 1. min. mellemrum. Og lad den lange starte først. Jeg mødte for øvrigt en gammel bekendt. ( Triathlet fra Esbjerg ) Vi har stødt på hinanden i Odense - København og Berlin Marathon. Så efter de indledende kilometer, hvor vi snakkede om løst og fast, blev tempoet sat gradvis op. Snakken forstummede og der gik race i de sidste 10 minutter. Nu havde jeg lige pralet af de 78 km. Alpine marathon, så jeg var pænt presset, men kom dog over målstregen som den første af os. Godtløb. Jeg komer helt sikker igen til næste år.