mandag den 24. oktober 2011

Havørn - en opvisning i råstyrke og ynde !


Jeg måtte slå bremsen hårdt ned, da jeg kørte fra arbejde i dag. Lige efter Lunderskov, ved en kunstig sø (Hvor der før har været en grusgrav ) - svævede en kæmpe havørn. Jeg løb ind over marken med mit lille hånd kamera og "skød" løs. Først opførte den en svævedans med en hel flok Krager, som virkelig var i gang med at generer den store fugl. Efter nogle minutter dykkede den så ned og svævede flere gange hen over vandoverfladen. Den var utrolig smuk. En fantastisk blanding af råstyrke - ynde - storhed og natur. Jeg blev helt høj af at sidde der ved bredden, samtidig følte jeg mig enorm privilegeret. Hele seancen tog måske kun 10 minutter, men løftede en eller lidt små træls dag op til en super start på ugen.

Ingen kommentarer: