Man kan forske i mange ting - Noget mere relevant end andet. Men ok - Kan man stille spørgsmålet - Så kan man vel også forske i svaret !Hjerneforsker og overlæge Troels Wesenberg Kjær fra Klinisk Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet kan knytte denne kommentar til spørgsmålet: "Hjernen er særlig effektiv til at bearbejde informationer om os selv og vores krop. På den måde ved vi, hvad vi har at byde på og lever som regel fint med det. Et eksempel er, at vi sjældent får ubehagelige overraskelser, når vi ser os selv i spejlet, for vi har som regel set det meste før.
»Vi er generelt glade ved det, vi genkender med synet, og det kan også gælde for lugtesansen. Måske konstaterer hjernen, at 'den lugt kender jeg allerede, så den er jeg tryg ved', og dermed er det en behagelig lugt.
»Vi er generelt glade ved det, vi genkender med synet, og det kan også gælde for lugtesansen. Måske konstaterer hjernen, at 'den lugt kender jeg allerede, så den er jeg tryg ved', og dermed er det en behagelig lugt.
Kan du genkende din prut i en blindtest ?
Professor emeritus Jens Mammen understreger, at han aldrig har forsket i prutter og derfor kun taler sig ud fra sin normale 'snusfornuft', »Er det overhovedet sikkert, at ens egne prutter ville lugte bedst i en blindtest?«
»Kunne det ikke tænkes, at ens viden - sand eller indbildt - om oprindelsen af prutten reelt er det afgørende, på samme måde som vores forskellige holdninger til egen og andres kropslugt? Vi har jo heller ikke noget imod at sluge vores eget spyt. Men vi ville nok kvie os, hvis vi fik fortalt, at det var andres, og så videre og så videre,« lyder det fra Jens Mammen.
Professor emeritus Jens Mammen understreger, at han aldrig har forsket i prutter og derfor kun taler sig ud fra sin normale 'snusfornuft', »Er det overhovedet sikkert, at ens egne prutter ville lugte bedst i en blindtest?«
»Kunne det ikke tænkes, at ens viden - sand eller indbildt - om oprindelsen af prutten reelt er det afgørende, på samme måde som vores forskellige holdninger til egen og andres kropslugt? Vi har jo heller ikke noget imod at sluge vores eget spyt. Men vi ville nok kvie os, hvis vi fik fortalt, at det var andres, og så videre og så videre,« lyder det fra Jens Mammen.
Det meste prutluft lugter slet ikke.
»99% af luften i tarmen er lugtfri. Det er sådan noget som ilt, CO2, brint, kvælstof og metan. Prutter lugter i stedet på grund af ganske små mængder af typisk svovlgasser, som kommer fra bakteriers nedbrydning af rester af fordøjet mad i tarmen; det kan f.eks. være kostfibre.« -»Luften varierer, efter hvad vi har spist, og jeg tror, vi alle har oplevet, at egne prutter i perioder lugter helt forfærdeligt, mens de til andre tider bare er luft med lyd på. Så selvom jeg ikke kan svare helt sikkert, tror jeg mest på, at vi kan opleve andres prutter som værre, fordi vi har en slags social fobi over for dem,« lyder det fra Læge Peter Bytzer.
Lugten kan være mere end bare ubehagelig; den kan også være decideret farlig. Prutter består af gasser, og derfor kan der faktisk gå ild til dem. Det har eksperimenterende YouTube-fans for længst opdaget. Vigtigere, så kan prutter faktisk eksplodere inde i kroppen. Peter Bytzer beretter, at det gennem tiden er gået ud over en hel del patienter under en operation i tyktarmen. »Det er én ting at sætte ild til en prut på vej ud, for der går flammen ikke baglæns op, men hvis du bruger strøm i en tyktarm med en masse gas, så kan det gå galt. Der er massevis af tyktarme, som er sprængt, fordi der f.eks. skulle fjernes polypper med elektricitet,« fortæller Peter Bytzer, inden han tilføjer, at det efterhånden sker meget sjældent, fordi patienter i dag bliver renset ordentligt igennem før en operation.
»99% af luften i tarmen er lugtfri. Det er sådan noget som ilt, CO2, brint, kvælstof og metan. Prutter lugter i stedet på grund af ganske små mængder af typisk svovlgasser, som kommer fra bakteriers nedbrydning af rester af fordøjet mad i tarmen; det kan f.eks. være kostfibre.« -»Luften varierer, efter hvad vi har spist, og jeg tror, vi alle har oplevet, at egne prutter i perioder lugter helt forfærdeligt, mens de til andre tider bare er luft med lyd på. Så selvom jeg ikke kan svare helt sikkert, tror jeg mest på, at vi kan opleve andres prutter som værre, fordi vi har en slags social fobi over for dem,« lyder det fra Læge Peter Bytzer.
Lugten kan være mere end bare ubehagelig; den kan også være decideret farlig. Prutter består af gasser, og derfor kan der faktisk gå ild til dem. Det har eksperimenterende YouTube-fans for længst opdaget. Vigtigere, så kan prutter faktisk eksplodere inde i kroppen. Peter Bytzer beretter, at det gennem tiden er gået ud over en hel del patienter under en operation i tyktarmen. »Det er én ting at sætte ild til en prut på vej ud, for der går flammen ikke baglæns op, men hvis du bruger strøm i en tyktarm med en masse gas, så kan det gå galt. Der er massevis af tyktarme, som er sprængt, fordi der f.eks. skulle fjernes polypper med elektricitet,« fortæller Peter Bytzer, inden han tilføjer, at det efterhånden sker meget sjældent, fordi patienter i dag bliver renset ordentligt igennem før en operation.
Fakta.
Almindelige mennesker har typisk et sted mellem 200 og 300 ml luft i mave-tarmkanalen på én gang. Al luft skal ud, enten gennem munden som bøvser eller ud af bagvejen, enten som en prut eller som let udsivning i ny og næ. De fleste mennesker prutter ca. 10 gange i døgnet, men op til 20 gange regnes for normalt. Det bliver i gennemsnit til mellem ½ og 1½ liter luft hver dag. Prutter opstår især efter nedbrydelse af forskellige former for sukker, stivelse og fibre. Bønner og kål er velkendte kilder, ligesom det kan give luft at drikke mælk, når man ikke kan tåle det. Kaffe på tom mave kan også sætte gang i en refleks, der sætter gang i prutter og afføring.
Almindelige mennesker har typisk et sted mellem 200 og 300 ml luft i mave-tarmkanalen på én gang. Al luft skal ud, enten gennem munden som bøvser eller ud af bagvejen, enten som en prut eller som let udsivning i ny og næ. De fleste mennesker prutter ca. 10 gange i døgnet, men op til 20 gange regnes for normalt. Det bliver i gennemsnit til mellem ½ og 1½ liter luft hver dag. Prutter opstår især efter nedbrydelse af forskellige former for sukker, stivelse og fibre. Bønner og kål er velkendte kilder, ligesom det kan give luft at drikke mælk, når man ikke kan tåle det. Kaffe på tom mave kan også sætte gang i en refleks, der sætter gang i prutter og afføring.
Apparat måler prutter.
Skulle du nu have fået interessen for at forske videre i dette " lidt aparte" emne. Så er her en vej frem. Et par entusiastiske amerikanske ingeniørstuderende har bygget en prutmåler, som registrerer lyd, temperatur og gas koncentrationer i en prut. Måske noget at lege videre med hjemme under dynen.
Skulle du nu have fået interessen for at forske videre i dette " lidt aparte" emne. Så er her en vej frem. Et par entusiastiske amerikanske ingeniørstuderende har bygget en prutmåler, som registrerer lyd, temperatur og gas koncentrationer i en prut. Måske noget at lege videre med hjemme under dynen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar