lørdag den 7. januar 2012

Det skal jeg bare lade være med !

I dag havde Citroën i Vejen åben hus. Vi havde ikke lige planlagt at besøge dem, men da vi kørte forbi, slog vi lige ind for at kigge. ( Der var gratis pølsevogn - så konen var nem at lokke )
I deres udstilling stod en DS3 - Som jeg før har skrevet om på bloggen. Lidt af en drømmebil - som jeg måske kunne få råd til. Uden at jeg sådan lige lagde mærke til det, stod jeg pludselig med nøglerne i hånden og var på vej ud for at tage en prøvetur i "dyret" -
...... OG DET SKAL MAN IKKE GØRE !
For da jeg sad der, med hænderne på sportsrattet - foden presset ned på speederen - Blæsende der ud af, så er man godt nok solgt. Drengerøven kom væltende op i mig, og jeg kunne sagtens se mig selv drøne rundt i denne model i dagligdagen. - Den ville nok koste 70 tusinde + min egen bil, og jeg vil ikke få ret meget mere end "drengerøvs effekt" for pengene.
Heldigvis sluttede vi af med en gratis pølse og lidt sodavend. Og jeg kom ned på jorden igen. Men det tager nok lidt længere tid at komme helt ud af drømmen igen. Den var jo helt håndgribelig - Og den gav lige nøjagtig den drengerøvs effekt som en "gammel" mand har brug for

Ingen kommentarer: