fredag den 6. januar 2012

Den farligste dag er den første dag på job !

Det er tilsyneladende grund til at passe godt på, når man har fået et nyt job. Ifølge tal fra Arbejdstilsynet ( AT ) er risikoen for at blive ramt af en arbejdsulykke størst den allerførste dag på det nye arbejde.
Det har længe været kendt at ny ansatte var mest udsat for arbejdsulykker. Det understreges nu af AT´s statistik for arbejdsulykker for 2010, som tydelig viser, at det især er på den første dag på jobbet det går galt. Der sker således således næsten lige så mange ulykker på den første arbejdsdag, som i hele den efterfølgende uge.
Arbejdstilsynet mener at det primært er mangel på instruktion og opfølgning på instruktion. De rå tal siger at 356 ny ansatte kom til skade på den første ansættelsesdag. Seniorforsker Johnny Dyreborg mener også at de ny ansatte ofte får mere risikofyldte opgaver end de mere erfarende kollegaer. ( Det mener jeg er noget ævl at sige - Jeg kan ikke tro at man sætter en ny ansat til at udfører risikobetonet arbejde den allerførste dag på jobbet ) - Det kan godt være at kombinationen af manglende rutine - manglende instruktion og manglende fokus på grund af de mange nye indtryk, gør at de ny ansatte kommer mere til skade. Men jeg kan ikke tro at nogen arbejdsgiver med vilje giver de farligste job til en helt ny person på jobbet !

Ingen kommentarer: