onsdag den 25. januar 2012

Derfor bliver jeg ved med at træne !

Mænd, der arbejder mere end 45 timer om ugen, har øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom, hvis de er i dårlig fysisk form. Det viser en undersøgelse af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Bispebjerg Hospital og Syddansk Universitet. I undersøgelsen blev mændene inddelt i tre grupper efter deres kondital. Mænd med lavt kondital har høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom, hvis de arbejder mere end 45 timer om ugen. De to grupper med højest kondital havde ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom. Deres risiko var på samme niveau som mænd, der arbejder mindre end 40 timer om ugen.
Risikoen gælder også når man justerer for arbejdets art.
Undersøgelsen omfatter over 5.000 mænd, der er fulgt i 30 år. Data viser, at risikoen for at få hjerte-kar-sygdom, når man har lange arbejdsdage, også gælder, når man tager højde for fysiske krav i arbejde og socioøkonomiske forhold. Mændenes fysiske form er målt som kondital i en cykeltest, hvor personens puls måles ved en given belastning. Det giver et indirekte mål for, hvor meget oxygen personen kan optage, og det kaldes konditallet.

Ingen kommentarer: