I dag spiste jeg alene på en restaurant, hvor jeg har været et par gange før. En slags pasta restaurant som dog også har mange andre gode ting. Man spiser faktisk godt på stedet og personalet er rigtig flinke, selv om de ikke kan et eneste ord på engelsk. Køkkenet er åben, så man kan se hvad der foregår. Og deres "spaggetti" laves som frisk pasta ( Se billedet) Her står en kok og skraber tynde strimler af en stor klump dej. Strimlerne lander i en gang kogende vand. Så det kan simpelhen ikke blive friskere. Når man nu sidder der alene, og kommer i tanke om det man savner. Ja, så er et selvfølgelig konen og børnene. Men det er også hunden, cyklen, garagen og haven. Og så er det ret underlig ikke at kører bil i så mange dage i træk. Det savner jeg helt vild. At sidder i bilen alene. Selv bestemme farten, selv bestemme musikken og selv bestemme om man tager den ene eller den anden vej. Mærkelig som ens hverdag kommer i perspektiv, når man sådan bliver stationeret på den anden side af jorden. Og sådan en lørdag aften savner jeg en god film sammen med konen og knægten. Men så er der da noget at glæde sig til. Og en anledning til at påskønne det man har. Livet er ikke så ringe som man engang imellem tror, når man bare løber rundt i trædemøllen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar