Hvem ejer dine forbindelser på LinkedIn !

Det kan være svært at skelne mellem hvorvidt en Linkedin profil er privat eller repræsentant for virksomheden. At kunne skelne har betydning for det øjeblik hvor man måtte skifte arbejde, og eventuelle kontakter og information relateret til tidligere arbejde skal slettes.

"Vi har ikke en helt fast praksis for, hvem der ejer eksempelvis LinkedIn-kontakterne. Rent juridisk må man ikke tage det fysiske kundekartotek med sig, når man stopper på en arbejdsplads, men når det er integreret i en medarbejders digitale profil, er det svært at afgøre, hvem der er kunder, og hvem der ikke er", siger advokat og partner i Labora Legal Catrine Søndergaard Byrne.

Jeg bruger LinkedIn en del og kan godt se, at mange af mine links er forretningsforbindelser, som jeg stadig vil have kontakt til, hvis jeg skiftede job. I min situation, hvor vi taler miljø og sikkerhed vil det nok ikkke betyde så meget. Men var det en af mine kolegaer i salg eller indkøb, så kunne der godt komme en konflikt.

Jeg har aldrig tænkt så meget og dette problem, men kan godt se at det kan få betydning for nogle mennesker.

Ægte... eller kunstig Ipad holder !

Vores hund elsker at ligge i skødet på konen om aftenen, når vi ser fjernsyn. Den er lige ved at være for stor, men da det er en forholdsvis lang og kortbenet hund, så går den rimeligt. Konen udnytter da også hunden som støtte til sim Ipad, når hun sidder og surfer rundt på nettet. Hunden aner ikke hvad der foregår, men føler helt sikkert at den er midtpunkt.

 

Så var jeg i Wal-Mart forleden, og her fandt jeg en stofhund der havde nøjagtig den samme funktion som vores levende hund. Den skal ligge i skødet og være Ipad holder. Om vi kom første eller legetøjsfirmaet var først med ideen ved jeg ikke. Men det var alligevel sjovt at det lignede hinanden så meget.

This week sign !

Please look up - Bears ??

HAMA som App er en dårlig ide !

De farvestrålende perler og perleplader fra Hama kan børn nu tage med på farten. For Malte Haaning Plastic A/S, der producerer perlerne, har valgt at satse digitalt og putte perlerne på en ny app med navnet Hama Universe. Den er et digitalt univers for den klassiske leg med perler og stiftplader.

 

Virksomheden har siden 1971 produceret Hama perlerne, der er kendt af børn verden over. Det har ikke været uden betænkeligheder for den familieejede virksomhed med hovedsæde på Mors at udvikle app'en. Med Hama Universe forbliver Hama dog tro mod virksomhedens kerneprodukt, hvor fokus er på kreativ leg med mønstre, perler og stiftplader.

 

Vi taler her om hjerteblod...... HAMA perlerne har været en fast del af min barndom og været til stede i alle min tre børns opvækst. Vi har brugt oceaner af tid på at lave perlemønstre. Jeg har strøget både huse - nisser og alt mulig andet, som mine børn kunneperlerne lave. Mange af perlemønstrene er blevet til gaver til hele familien.

 

Indrømmet... ... Nogle så forfærdelig ud, mens andre var meget flotte. Men det var heller ikke formålet. Det hele drejede sig om at vi lavede noget sammen - Vi frembragte et produkt, som ungerne var stolte af og der var nogle i familien der fik en gave. ( Som måske endda kunne minde dem om ungerne - hver gang de så på gaven )

 

Alt dette må gå fløjten, når det bliver en App.  Nu bliver det noget som børn kan sidde alene og lave i et hjørne, mens de kigger ind i en skærm - Og der er ingen bedsteforældre - naboer eller andre, der får en gave.

Verden er fyldt med folede toiletruller !

Sommetider undre man sig over de mærkeligste ting. Ikke fordi det er vigtig - mere fordi man bare ikke kender svaret eller man er nysgerrig.

 

 

På næsten alle hoteller, som jeg bruger ( Og jeg ser mange på et år ) folder de enden af toiletpapiret, så der er en spids. Uanset om det er en ny rulle, eller rullen er havltom, så folder de en spids på enden af rullen. Jeg kan godt se at det er en smule nemmere at få fat i papiret, når man skal bruge det. Men det kan da ikke være hele grunden..... Eller hvad !!!!

 

 

Måske lidt underligt at undre sig over toiletpapir, men lige netop når man sidder, så man kan se den foldede rulle -  Så har man masse af til til at undre sig.

Mad vi ikke kan døje !

De fleste af os kender det fra planlægningen af den store familiekomsammen: Nevøen spiser ikke fisk, sønnen holder sig fra tomaterne og mosteren flytter sig to pladser, når osten kommer på bordet.

Ifølge en ny undersøgelse kan vores børn dog lære at lide det meste mad. Forældrene er selv med til at bestemme, om deres børn er kræsne eller ej, lyder konklusionen.

 

Alligevel er der en række madvarer, som vi helst afholder os fra at spise, viser en rundspørge, som supermarkedskæden Coops analyseafdeling lavede i 2012, og hvor 1.009 personer svarede på, hvad de ikke bryder sig om at spise. Her topper indmad listen over ting, vi helst ikke putter i munden med. Det siger over hver femte nej tak til. Nummer to og tre på listen over knapt så yndede madvarer er henholdsvis fisk og ost, som mere end hver tiende siger nej tak til.

Jeg er enig med undersøgelsen omkring indmad. Men eller kan jeg faktisk spise alle de andre ting på listen. Ovenikøbet er nogle af tingene sunde og burde være en del af det mad vi spiser til daglig.

Crown Prince of Denmark support by company !

”Please sign the LM world map to indicate your support for wind, and we will build a factory in South Africa.” There were smiling faces everywhere not least from the Crown Prince of Denmark and the Personal Assistant  Energy advisor to the South African President who took part in the joke. The informal situation occurred this week, at the Danish Pavilion in an exhibition which was part of a week-long official visit from a high level business delegation promoting Danish companies in South Africa and with strong presence of the wind industry. 

Senior Commercial Directors, Nirmal Gupta and Michael Fenger,  represented LM Wind Power  and were pleased to experience first-hand the warm welcome and popularity of Danish wind players in South Africa. Denmark is perceived as one of the most important facilitators to the development of wind in South Africa through support to local entrepreneurs in the sector.

Local content will be a requirement

In addition to the general positive perception of Denmark at the show, the royal presence also helped attract lots of visitors to the booth. And Nirmal and Michael took every opportunity to talk to government officials and wind turbine manufacturers (WTM) such as Vestas, Siemens, Nordex, Acciona and Goldwind. All these major players have an interest in a strong market in South Africa and LM could be an attractive partner for the WTMs to meet local content requirements through local blade production. 

 

No blade factory just yet

“As in many other countries with a growing economy, South Africa is in need of more energy and the potential for wind is great. The government is keen on finding a way to develop the market and looks a lot to Denmark for the relevant competences and support. Realistically, however, the market is still too small for LM to set up a local blade factory, but if the government fully commits and the market grows bigger, this could be a very interesting location,” Michael and Nirmal concluded.

 

From homepage of my company LM Wind Power - Made by Lene Mi Ran Kristiansen

Dansk er svært !

Det største problem for flygtninge under et praktikophold i store virksomheder er at lære nok dansk. Både Danish Crown og Dansk Supermarked har fået stor medieomtale de seneste måneder, da de siden foråret, på eget initiativ i et samarbejde med lokale kommuner, kombinerer flygtninges jobpraktik med sprogundervisning.

 

De største erfaringer gennem de nye projekter kan nu gøres op hos Dansk Supermarked, efter 250 flygtninge er begyndt. ”Vi har målt, at det er gået dobbelt så stærkt for det første hold flygtninge, vi havde i Bilka i Kolding, at gennemføre de forskellige danskmoduler. Desuden lærer de mange af de faglige udtryk, der er på en virksomhed”, fortæller Susanne Bjørn Leire, hr-partner i Dansk Supermarked. ”Jeg kan godt forstå, hvad der bliver sagt, når vi bliver undervist, men udenfor har jeg svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. Danskerne taler hurtigt, så det er ikke nemt”, siger Rehab Zakaraia, projektdeltager i Bilka.

 

Jeg kan sagtens følge dem, når de har problemer med at forstå os danskere, fra mit job i et meget internationalt miljø, placeret i Danmark. Koncern sproget er engelsk, men selvfølgelig bliver der også talt meget dansk. Og vi er ikke, som danskere, ret gode til at inddrage vores udenlandske kollegaer. Vi taler for hurtig - Vi laver indskudte danske linier i en talestrøm på engelsk ( Hvis vi lige vil sige noget til den dansker, der sidder ved siden af ) - Vi kan også nærmest mumle eller bide endelser af ord, så gør at det helt sikkert kun forståes af indfødte danskere.

 

Vi kunne være meget bedre. Nåe jeg er i lande der taler engelsk, som modersmål. Så kan jeg mærke at de prøver at tilpasse deres udtale, så alle kan følge med. Her kunne vi godt lærer noget i Danmark.

Tydelig for alle !

Når strøm pludselig er noget man kan følge med i - LIVE - Så bliver det interessant for alle.

For nylig var jeg på Esbjerg sygehus. I deres hovedindgang hænger der en TV skærm med en del oplysninger, som tiltrak fleres opmærksomhed, så jeg skulle også lige kigge.

 

Det var først og fremmest en historie om at sygehuset havde Danmarks største enkelt investering i solceller på taget af deres bygning.

 

MEN... Det som jeg, og nok også alle de andre der stod op kiggede, var de LIVE data, som man kunne se på skærmen.

 

Man kunne se den aktuelle produktion på anlægget - Dagsproduktionen - Produktionen i løbet af ugen og LIVE hvor meget man havde sparet i CO2.

 

Når informationen bliver så håndgribelig, at det næste er at sidde i sin bil og følge med på instrumentbrættet, så kan folk forholde sig til tingene. Det er rigtig smart og selv om det var en gråvejrsdag, hvor produktionen var i bund, så blev jeg alligevel imponeret.

Vinterstorm over Chicago !

Det kunne da heller ikke være mere uheldig. Jeg fløj hjemmefra, med en vejrudsigt i Danmark, der sagde "Måske lidt slud" - Og så endte jeg i Chicago - Midt i vinter stormen " Bella".  Sneen vælter ned og da jeg skulle kører ca. 900 km fra Chicago til Grand Forks, var udfordringen da til at føle på.

 

Nå. Jeg kom ud i bilen / En meget ny Lincoln, med alt tænkelig udstyr / var det kun at sætte i gear og komme fremad. Jeg kom dog ikke længere end små 350 km, så måtte jeg trække ind til siden og overnatte på et hotel. 40 cm sne og mørke er ikke de smarteste at køre rundt i. 

Dertil skal lægges at jeg lige har fløjet 9 timer og at bilen har automatgear.

 

Jeg satser på at være ude af stormen til middag. Det lysner i den retning jeg skal kører.

 

Positiv var det god at jeg ikke havde valgt at komme en dag senere, da jeg nu hører at de har lukket O´hare lufthavnen i Chicago.

This week sign !

Or is it just fat children

Til North Dakota igen !

Så går turen igen til USA - Grand Forks i North Dakota. Vejret er nok ikke det bedste, så kufferten er godt fyldt op med varmt tøj. Heldigvis er arbejdet primært inde på fabrikken ( Ingen besøg på Vindmølle Site ) - Så jeg overlever nok.

 

Har en dansk kollega med på turen, så det bliver ikke en af mine

" Ensomme Ulv" ture. Ikke at jeg er ked af mine singleture, da ensomheden ofte gør at jeg kommer meget mere i kontakt med folk omkring mig, som jeg nok slet ikke ser når vi er to.  

 

Glæder mig til at se kollegaerne på fabrikken - Og denne gang rammer jeg lige ned i "Thanksgiving" - Så jeg er allerede inviteret ud og spise kalkun. Mere om den aften senere på bloggen.

 

 

Faggrænser er politiets værste fjende !

 Hvis HK'ere, fængselsfunktionærer og private vagtværn kan overtage dele af politiets opgaver, vil det give 525 flere betjente på gaden til at udføre reelt politiarbejde. Det er konklusionen i en konsulentrapport, som regeringen har med til bordet under forhandlingerne om fremtidens politiforlig, som samtidig foreslår, at politiet bliver mere effektivt og får et bedre it-system.

Og ifølge justitsminister Søren Pind, så er det en del af vejen frem.

- Jeg vil nødigt gå i talstørrelser, men det er den eneste måde, hvorpå vi hurtigt kan skaffe flere politifolk. Alternativet er mere uddannelse, og det tager mere tid, siger ministeren efter dagens forhandlinger om politiets budgetter for de næste fire år. Ideen om, at man kan overdrage opgaver og effektivisere sig til flere betjente på gaden, får støtte fra flere partier ved forhandlingsbordet.

- Vi er blevet præsenteret for en række arbejdsområder, som andre faggrupper kan overtage. Og det ser vi fra Socialdemokratiet gerne på, siger Trine Bramsen (S), retsordfører. Også Liberal Alliance og Radikale støtter ideen om at finde flere betjente til reelt politiarbejde på politiets nuværende budget.

- Vi mener, at langt mere finansiering kan findes indenfor politiets eget område. Så det er bestemt realistisk, siger retsordfører for Radikale, Sofie Carsten Nielsen

Få nu alle de faggrænser brudt ned - Få betjentene ud og lave det de er uddannet til og lønnet for. Og i den sidste ende gør at vi som samfund kan respekterer dem for deres arbejde. At de krampagtig og meget ufelksibelt holder fast i skrivebordsarbejde - Fangetransporter - trafiksikkerhedsopgaver er over min forstand. ( Var jeg betjent, så ville jeg forstå disse opgaver som rimelig uinteressante og ville med glæde fylde min dag med rigtig politi arbejde )


Få nu Ja-hatten på og bliv en moderne virksomhed. Jeg kender ikke til nogen som helst organisering, hvor mantraét er "Alle skal kunne alle funktioner" - Netop ved specialisering og uddelegering til de rette uddannelser kommer både kvalitet og output væsentlig i vejret.

Kom ud at "Den Jyske politi karikatur, der mest er negativ over for forandring og ind i det moderne samfund. Og vind respekten tilbage, for det der bliver udført i dag er vældig godt. Bare i alt for lille en mængde i forhold til ressource forbruget

Er jeg syg nok til en hjemmedag !

Du vågner på en hverdag og er sløj. Hvis du kaster op eller har feber, er det ikke svært at tage beslutningen om at blive hjemme. Men hvad nu, hvis du har det småskidt, men helst ikke vil misse en arbejdsdag?  Vi kan alle blive sløje - sådan er det bare for mennesker. Om vinteren er det ofte forkølelser, der er synderen. I gennemsnit bliver voksne forkølede 2-3 gange om året.  Hvile og rigeligt med væske er det bedste råd, når du er forkølet. Man kan lindre halssmerter med sugetabletter eller gurgling med vand og et smertestillende middel, som for eksempel paracetamol, kan reducere hovedpine og feber.

 

Antibiotika og håndkøbspræparater har ingen virkning

Antibiotika har ingen effekt på forkølelse. Og de fleste af de præparater, der fås i håndkøb, har heller ingen virkning. De fleste kommer sig igen inden for 10-12 dage og til tider hurtigere.  Hyppig og grundig håndvask er den mest effektive måde at undgå at sprede smitte og forebygge forkølelse på. Så vask hænderne, når du har hostet, nyst eller pudset næse.  Frivillig isolation - en hjemmedag - er vigtig for at undgå at sprede virussen. Når vi er forkølede, er vi mindst effektive i de tidlige stadier, mens næsen løber, og vi nyser og hoster.  Hvor mange dage vi tager fri, afhænger af hvor syge vi er, hvor vi arbejder, og hvad vi laver. For eksempel skal en sygeplejerske undgå enhver kontakt med alvorligt syge patienter.  Kontorarbejde? Måske et par dage, mens man stadig nyser, hoster og har det dårligt.  

 

Skriftlig sygemelding burde ikke være nødvendig

Hvad så med en skriftlig sygemeldning fra lægen?  Hvor længe man har brug for at holde fri, når man føler sig sløj, er et spørgsmål om sund fornuft. Vi praktiserende læger er ofte forundrede over, hvor meget tid der spildes af begge parter hver vinter, når vi ser patienter, der kun har brug for en sygemelding.  Vi skal bevæge os væk fra en skriftlig sygemelding fra lægen, når det kommer til milde sygdomme. Vi har ikke brug for lægens 'tilladelse' til at blive syge, så vi burde ikke behøve den, når vi sygemelder os. Vi er ikke produktive, når vi er syge og smitter andre. Ansvaret burde ligge hos arbejdsgiverne og de ansatte - i sidste ende er det dem, der kender arbejdspladsen bedst.

Humor blandet med ledelse !

Medarbejderne synes chefens humor er sjov, hvis de kan lide vedkommende. Hvis medarbejdere og chef derimod har et dårligt forhold, skal chefen holde sig langt væk fra vittighederne. Det viser en ny undersøgelse. Er du chef, og undrer du dig over, hvorfor dine medarbejdere ikke griner af dine vittigheder? Så er det måske, fordi forholdet til de ansatte halter.  Ifølge en ny amerikansk undersøgelse kan chefen have svært ved at løfte stemningen med selv den sjoveste og mest velmenende vittighed, hvis forholdet til de ansatte er dårligt. Men hvis chefen er vellidt, kan vedkommende lave vittigheder om stort set alting. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

- Hvis medarbejderne stoler på deres leder, bliver jokes, der umiddelbart kan virke nedladende og negative, opfattet positivt. For så ved de, at vedkommende er sarkastisk eller bruger ironi, siger professor Christopher Robert, der er lektor ved universitetet i Missouri, USA og forsker i humor.

 

Racistiske og seksuelle jokes er ikke god humor

Ifølge Christopher Robert kan der være god grund til at bruge humor på arbejdspladsen. For hvis en populær leder bruger humor, styrker det forholdet til de ansatte. Hvis forholdet til de ansatte derimod er dårligt, skal lederen i stedet fokusere på noget andet end humor. - For eksempel at behandle folk ordentligt, kommunikere tydeligt og give brugbar respons, forklarer han.

Selv den mest vellidte leder bør holde sig fra racistiske og seksuelt diskriminerende vittigheder. Ligesom chefen skal passe på med udelukkende at bruge nedladende og negativ humor. Men i moderat form kan både positiv og negativ humor bruges. - Positiv humor handler om at bringe folk tættere sammen. Det kan være jokes, der handler om, at arbejdet er hårdt, eller det kan være jokes som er rettet mod lederen selv. Negativ humor handler omvendt om, at der er nogle, der nedgøres. Det kan være, hvis chefen laver jokes, der er rettet mod medarbejderne og deres kompetencer, siger Christopher Robert.

 

Humor styrker sammenholdet

Mette Møller skriver ph.d. om humor på Københavns Universitet. Hun kalder den amerikanske undersøgelse interessant og fortæller, at hun er enig i konklusionerne. Ifølge Mette Møller styrker humor de bånd, der er på arbejdspladsen og skaber sammenhold. Det kan være meget positivt for arbejdsmiljøet. Men det kræver også tillid.

- Humor handler om menneskelighed, om at turde vise noget af sig selv. Derfor kan det være grænseoverskridende at bruge humor. Man er afhængig af fællesskabets reaktion, for er man selv den eneste, der står og ler, fungerer det ikke, siger hun.

70 ledere og 241 medarbejdere fra 54 virksomheder deltog i undersøgelsen.

 

Af Ida Marie Winge 

 

Er din leder opmærksom !

Mange danske ledere ved ikke, hvordan de skal gribe det an, når medarbejderne ikke trives på jobbet. Over halvdelen af de danske ledere kan godt se, når de ansatte mistrives. Dog har 70 procent af lederne ikke kompetencerne til at håndtere medarbejdernes mistrivsel på en ordentlig måde, viser en ny undersøgelse foretaget af virksomheden AS3. "Den danske ledelseskultur lider af berøringsangst.

 

Mistrivsel på jobbet skal tages alvorligt, og det skal på dagsordenen i virksomhederne, så det ikke længere er et tabu at sige til sin chef, at man ikke trives," siger Peter Straadt, som er partner i en af Skandinaviens største virksomheder, AS3.

 

Og så glemmer Peter Straadt fra AS3 helt at tage højde for alle de danske virksomheder, som har udlændinge i deres lederfunktioner. De er, om muligt, endnu dårligere til at takle trivselsproblemer i et dansk arbejdsmiljø. De udviser ofte en tydelig mangel på viden om dansk arbejdskultur og trivselsforståelse. Går de endelig til biddet og prøver at gøre noget ved problemet bliver det med deres måde at forstå tingene. Her har jeg oplevet både Kinesiske - Amerikanske og Spanske indfaldsvinkler. Det kan nogen gange skade mere end det gavner.

Arbejder Dennis Nørmark i det forkerte land !

Dennis Nørmark, antropolog, forfatter og borgerlig-liberal samfundsdebattør, skriver: "Det er sjældent, jeg møder udlændinge, der er imponerede over danskernes arbejdsindsats. (...)

 

I snart syv år har jeg som konsulent arbejdet med at hjælpe højt betalte udlændinge med at knække koden til den danske kultur. Jeg har talt med et tusindtal af expats, og når spørgsmålet kom til danskernes arbejdstid var forundringen altid som ovenfor: De siger helt tiden, at de har så travlt, men de arbejder meget lidt.

 

Det bekræfter statistikkerne også. OECD's rapporter har år efter år placeret lande som Polen, USA, Ungarn og Tyrkiet et væsentligt stykke over danskerne, når det kommer til den enkeltes samlede arbejdstid. Selv de grækere, vi populært griner af som arketypen på den dovne sydeuropæer, arbejder ifølge OECD over 600 timer mere om året, end vi gør.

 

Min kommentar:

Det som Dennis Nørmark glemmer i hans meget stikmatiske udlægning af danskerne er arbejdsindsats - I forhold til andre lande, er en blanding af fritid og arbejdstid meget udpræget for danskere. Og så er effektivitet slet ikke en del af hans udtalelse. Som jeg husker det, og jeg er da en del berejst gennem mit arbejde, så er græsk og tyrkisk "effektiv arbejdstid" en noget flydende størrelse. De tilbringer måske megen tid på arbejde..... Men får de lavet noget, kunne jeg frisk spørge.

 

Dennis Nørmark glemmer også helt at se på historien. I sammenligning med de lande han trækker frem, er vi nok ikke de fattigste. Og alt den rigdom kommer faktisk fra vores arbejdsindsats, da vi ikke - Som Polen eller USA kan grave værdier op af jorden - Eller som Tyrkiet eller Grækeland har en stor turistindtægt.

 

Måske skulle Dennis Nørmark netop se på at det var "Expats" som han har talt med. Folk der er på vej UD af Danmark. Der kunne godt ligge en pil i netop deres udtalelser.

This weeks sign !

 

 

And beware of the nearest exit !

Kina køber vores svin !

 

Kineserne foretrækker gris på middagsbordet. Og i år tyder alt på, at der bliver serveret flere svineører og grisehaler fra danske svin end nogensinde. Nye eksporttal viser, at eksporten af dansk kød til Kina rundede to mia. kroner fra juli 2014 til juni 2015. Det er en stigning på ni procent i forhold til samme periode året før.

Med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen besøger en erhvervsdelegation i denne uge Vietnam og Kina for at sætte yderligere skub i eksporten til det store kinesiske marked.

 

- Danmark og Kina har traditionelt haft stærke diplomatiske bånd, og det har vi en gensidig interesse i at pleje. Kina er den helt store motor for eksport af danske fødevarer udenfor EU. Den voksende middelklasse er villige til at betale 50 kroner for et kilo kyllingefødder eller en liter øko-mælk, og efterspørgslen efter gode fødevarer vokser. Men der er fortsat barrierer, så vi skal have åbnet for, at danske virksomheder også kan sælge pølser, fjerkræ og mere økologi til de 1,3 mio. kinesere, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

 

I Kina skal ministeren åbne en af verdens største fødevaremesser i Shanghai, hvorefter hun tager til Beijing for at mødes med seks ministerkollegaer fra henholdsvis ministerierne for fødevaresikkerhed, eksport og import, miljø, vand, skov og landbrug. Ministeren vil også have fokus på at øge dansk eksport af vandteknologi som pumper og ventiler, og hun skal mødes med vandmyndighederne i Shanghai, der står for vandforsyningen til ca. 24 mio. kinesere.

 

Her er den store mulighed for dansk landbrug. Jeg ved godt at det er næsten omme på den anden side af kloden og det kinesiske marked godt kan være en smule usikker. Men der kommer flere og flere købedygtige kinesere. Og de tælles i millioner, så der er plads til megen handel. Derfor skal dansk landbrug bruge alt energi på at se mod asien og de store muligheder det giver.

 

Napalm pigen !

Jeg kan huske dette billede - som noget der nærmest satte sig fast i mit hoved, da jeg var ung. Jeg syntes at det var noget af det mest uhyggelige, at blive brændt levende og stadig være levende nok til at mærke smerten. Desuden syboliserer billedet også en meningsløshed der rækker dybt ned i sjælen.

Jeg tror kun jeg var 15 år, uden de store holdninger til krigen i Vietman, der udløste sceneren eller en politisk holdning til hvad og hvorfor, men alligevel var billedet så stærkt at jeg altid får kuldegysning, når jeg ser det.

 

Nu læste jeg for nylig at kvinden " Kim Phuc" lever og at en amerikansk læge har tilbudt at give hende de behandlinger der skal til for at fjerne hendes smerter. Det er helt utrolig at hun har levet med smerter og en vansiret krop i så mange år.

 

Jeg håber virkelig at behandlingen kan give hende en acceptabel tilværelse. Jeg kan slet ikke forestille mig hvilket liv hun har haft. Hun har helt sikkert gjort et stort indtryk på min ungdom - Og nu igen i en moden alder. Jeg ønsker hende alt held og lykke.

Forbered din søvn mens du er vågen !

Fedt på maven, højt blodtryk og stigende vægt. Det er nogle af konsekvenserne for børn, der sover for lidt, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

 

Men faktisk er det ikke kun usundt for børn at sove for lidt. Også voksne skal bruge natten til at forbrænde fedt og få pulsen ned. - Under natten foretager kroppen en slags biologisk restitution af immunforsvaret, stofstiftet og hjerte-karsystemet, forklarer Alice Jessie Parker, forsker i søvn ved Københavns Universitet.

 

Hvis man generelt sover meget lidt eller meget uroligt, kan det have negative følger for ens helbred. - Vedvarende dårlig søvn kan give mange sygdomme på sigt, som diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, siger Alice Jessie Parker.

 

Flere undersøgelser viser, at omkring en tredjedel af danskerne sover mindre, end de burde. Men hvor meget skal du egentlig sove hver nat i gennemsnit for at have en sund og god søvnrytme? Det kan du se i grafikken ved siden af.

 

En af grundene til at man sover for lidt kan også være manglen på "Fysisk trætne" - Hvis man ikke dyrker motion eller får rørt sig nok i løbet af dagen, er man heller ikke særlig træt, når man burde sove. Jeg kan tydelig mærke på min søvnlængde om jeg får trænet eller ej. Jeg sover betydelig bedre og længere, når jeg får min daglige dosis træning.

 

 

Blomster til alle !

Det er næsten natur stridig ikke at have planter i sit hjem. Det kan være alt, fra små grønne buske til store indendørs træer. Men sandheden er desværre at de ikke passer sig selv. Ofte skal man vande dem regelmæssig - pille døde blade af og endda vende dem engang imellem når de står i vindueskarmen. Alt sammen noget der er nemt at glemme, hvis man ikke lige er til "grønne fingre".

 

 

Desværre er det også sådan at skal en ungkarl prøve at imponerer en kommende kæreste, så er det nødvendig med bare en lille smule grønt i huset...... Og gerne noget der ser ud til, ikke bare at overleve, men faktisk leve i bedste velgående.

 

 

Det har blomsterafdelingen i Kvickly / Vejen gjort noget ved. Som billedet viser, så kan ungkarle nu købe en pose med grønne planter, som alle er voldsom sejlivet - Som ligner lidt mere en en grøn busk og som kan købes for en rimelig pris.

 

 

Besparelsen der koster os alle !

Kommentar: Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, skriver: “Uanset politisk overbevisning må man konstatere, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet penge. Så hvorfor i alverden vil Venstre spare 31 millioner på Arbejdstilsynet?

Arbejdstilsynet vurderer selv, at hvis finanslovforslaget gennemføres, vil det betyde afskedigelser af omkring hver femte medarbejder i Arbejdstilsynet. Fakta er, at dårligt arbejdsmiljø er en gigantisk udgift for samfundet. Langt større end nogen besparelse, regeringen nogensinde ville kunne finde, om de så rundbarberede Arbejdstilsynet ned til sidste medarbejder.

Min pointe er, at de 31 millioner kroner, som Venstre er så ivrige efter at spare nu og her, er et forholdsvist beskeden beløb i et samfundsperspektiv. Selvfølgelig er det ikke alene Arbejdstilsynet, der sørger for, at vi har et ordentligt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det er arbejdsgiverne, der står med ansvaret. Målene for et bedre arbejdsmiljø, som politikerne har forpligtet sig til i den såkaldte 2020 arbejdsmiljøplan, kan kun blive til virkelighed, hvis vi har et effektivt og stærkt Arbejdstilsyn med. For 3F's medlemmer er arbejdsmiljøet blodig alvor. Vi topper statist ikkerne for ulykker og sygdomme.”

Selvfølgelig er det reaktivt og "Politimands-agtig" at have poste penge i Arbejdstilsynet som tilsynsvirksomhed. Men vi må bare indrømme at uden en vagthund vil der altid være nogle der ikke kan finde ud af det. Det er derfor vi har myndigheder som Skat - Politi - Miljømyndigheder. Den dag alle gør alt rigtig, vil der være mange penge at spare, men lige nu må vi nok erkende at vi spare mest ved at bruge vores penge på netop vagthunde ordningen.

Eliten smitter af på bredden / Snobberi !

Nationalmuseet dropper alle særudstillinger, Orlogsmuseet lukker, og Det Kongelige Teater ser sig tvunget til at lave flere genopsætninger. Det er sparetider i kulturlivet, hvor regeringen vil skære cirka 600 millioner kroner over de næste fire år.

 

Men spørger man danskerne - og det har Megafon gjort i en undersøgelse for Politiken - er kulturlivets spareøvelser ikke nødvendigvis nogen dårlig nyhed. I undersøgelsen blandt et repræsentativt udsnit af vælgerbefolkningen svarer 51 procent, at der efter deres mening skal bruges ’færre’ eller ’meget færre’ penge på kulturinstitutioner, end der bliver nu. 38 procent vil bevare det nuværende niveau, mens 5 procent vil give ’flere’ eller ’mange flere’ penge, skriver Politiken.

 

Blandt 21 kategorier af forskellige statslige udgifter udpeger de fleste også kulturinstitutioner som sparemål nr. 1. Når man spørger ind til, hvor vælgerne primært synes, der skal skæres i kulturbudgetterne, kommer kunststøtten til kunstnere og forfattere ind på en førsteplads. De klassiske scenekunster opera og ballet kommer ind på anden- og tredjepladsen.

 

Kulturminister Bertel Haarder (V)har kommenteret undersøgelsen over for Politiken: - På visse måder er Kulturministeriet et elitært ministerium. Det afspejler sig i sådan en undersøgelse. Og det er jeg ikke flov over, for sådan noget skal Danmark også have, siger Bertel Haarder til politiken og peger på, at "eliten smitter af på bredden".

 

Hvad for noget bavl at sige.... Og er der bare en gran af sandhed i Bertel´s udtalelse, så er det snopperi af værste skuffe. Er har længe været eliten, der bestemte, hvordan breddens penge bliver brugt i kunstverden - Det er på tide at bredden tager teten selv og derved får den mængde og form for kunst som  de forstår og mener skaber værdi. 

 

Glem alt om at "Eliten smitter af på bredden" - Den udtalelse trækker tråde tilbage til "Elitefolket" under anden verdenskrig eller til den overuddannet socialdemokratiske elite, der altid er parat med en mening på vejne af bredden. Begge bevægelser har ingen grobund mellem bredden.

This week sign !

Chines and english is so nice together

Måske er jeg den klogeste !

   

Den perfektionistiske førstefødte, det oversete midterbarn og den opmærksomhedskrævende sidstfødte. Alt sammen myter, som i virkeligheden ikke har meget at gøre med virkeligheden.  En søskendemyte har dog vist sig at være sand: At større søskende er mere intelligente end deres lillesøstre og –brødre.
 

Jo ældre, desto klogere

En ny stor undersøgelse af 20.000 mennesker, der netop er blevet offentliggjort konkluderer nemlig, at der sker et tab af intelligens, jo længere ned i søskenderækken man kommer. Altså er de førstefødte mest intelligente. En tidligere britisk undersøgelse af 90.000 personer har vist, at førstefødte også har større tendens til at være nærsynede. Det skyldes blandt andet, at de i gennemsnit har længere uddannelser end deres mindre søskende. Når der bliver kigget for længe i bøgerne, kan det påvirke synet.
 

Storebror er 1,5 point klogere

Den længere uddannelse er dog ikke en direkte konsekvens af den højere intelligens. Den nye undersøgelse beskriver nemlig, at forskellen i intelligens fra ældre søskende til yngre er meget lille – den førstfødte har en IQ, der er 1,5 point højere end den næste i rækken, som igen har 1,5 point højere IQ end den tredje.

Gode forhold er vigtige

Intelligensen har heller ikke den store betydning for, hvilken vej vores liv og uddannelse går. En bedre indikator på, hvordan vi kommer til at klare os, skal i stedet findes i forholdet til vores søskende.  Undersøgelsen viser nemlig også, at jo bedre vores forhold til vores søskende er, desto bedre klarer vi os.  / Af Babak Arvanaghi   

Det var da en dejlig undersøgelse. Især da jeg er den ældste i en flok af drenge. Om undersøgelsen så passer på os er nok ikke sikkert, men jeg kan da altid drømme

Ledighedsforsikring !

Vi køber stadig ledighedsforsikringer.S

elvom krisen er ved at klinge af, og selvom ledigheden har været støt faldende siden foråret 2013, fortsætter danskerne med at købe forsikringer mod arbejdsløshed. Således er antallet af danskere, der har tegnet en privat eller kollektiv lønforsikring, mere end fordoblet i perioden fra 2010 til 2014: fra godt 80.000 i 2010 til 189.000. Jan V. Hansen, som er underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, vurderer, at udviklingen ser ud til at fortsætte i 2015: "Selv om ledighedstallet falder, sker der store omvæltninger i en række af de brancher, vi ellers har set som sikre.

Det gælder blandt andet oliebranchen, hvor A.P. Møller - Mærsk har været nødt til at fyre langt over 1.000 medarbejdere, det gælder banksektoren, hvor der også er forsvundet tusindvis af job, siden finanskrisen satte ind. Dertil kommer alle de statslige arbejdspladser, der pludselig flytter fra København til Ringkøbing eller Bornholm. Det giver stor usikkerhed blandt lønmod tagerne," siger Jan V. Hansen.

Jeg har også en ledighedsforsikring ( Dækkende næsten 90 % af min løn i op til et år efter afskedigelse ) Måske er den ikke nødvendig - Måske er det penge ud af vinduet - Og historisk set så burde jeg slet ikke have en sådan forsikring, da jeg aldrig, i mine næsten 38 år på arbejdsmarked, har haft en enkelt ledighedsdag.

Men denne forskring giver mig også en del mere end bare en økonomisk dækning. Den giver mig en indre ro på hjemmefronten, derved at jeg ikke vil komme i nogen krise, hvis jobbet skulle svigte. Og mest vigtig. Den giver mig et reel valg i forhold til min overbevisning. At arbejde med sikkerhed og miljø kan ende ud i en etisk konfrontation, hvor man bliver tvunget over i at lave kompromiser på noget man  bagefter kan se sig selv i spejlet. Her kan jeg så trække forsikringskortet  -  Tage de uger man får i karantæne og derefter finde noget andet. Uden at jeg har spillet hasard med det forpligtelser jeg har på hjemmefronten.

Likes kan bide dig i fremtiden !

Det kan koste dig jobbet, hvis du liker statusser eller sider på Facebook, der ikke stemmer overens med din virksomheds værdikodeks. "Danske arbejdsgivere intensiverer, hvad de tjekker ud hos deres medarbejdere, og de slår ned, hvis det ikke stemmer overens med kodekset for virksomheden.

 

Vi kender endnu ikke omfanget af det, men vi har hørt om arbejdsgivere, der kigger på, hvad deres medarbejdere liker," siger René Rasmussen, der er chefkonsulent i Djøfs forhandlingsafdeling. Han fortæller, at du som medarbejder har en loyalitetsforpligtelse. I USA bruger man f.eks. robotter i jobsøgningsprocesser til at gennemsøge kandidaternes sociale medieprofiler med det formål at frasortere kandidater, som ikke passer ind i virksomhedens værdisæt.

 

Måske.... Måske ikke en god ide ! - Men det er helt sikkert at virksomheden får et væsentlig mere nuanceret billede af deres medarbejdere eller kandidater, når de starter med at se dem over skulderne på de sociale medier. Her vil ens indre tanker og dømmekraft ( Som ofte er en "Nu og her" reaktion på likes og kommentarer, vise hvordan vi er som person inde bag den facade vi alle på et eller andet niveau prøver at opretholde.

 

Om ikke andet, så kan det nok få os til at blive mere opmærksom på om der skulle være en tvetydighed i måden vi fremstår på. Og om vi måske skulle være mere ærlige omkring den vi er....... Eller måske endda ændre den vi er til det vi gerne vil være !

Dark numbers in your office area !

Do you have dark figures from your sickness rate - when we talk about office?

 

When I talk to my network and look at our own organization, we always have very low numbers of accidents / incident and sick leave. Of course it is a less hazardous working environment, but stress and ergonomic issues are often more common in these environments.

 

Many office people has the option to choose flexible working hours - to take long or short days - to work from home or take a day off with a very short notice. Without being able to prove it, I think that these conditions can hide both sick days related to colds, stomach problems or other minor illnesses.

 

But what I fear is that other problems also can hide under these low numbers. Stress absence - or if people just need a break from the daily workload / work pressure in the workplace. We know that this kind of absence exists between Blue colors on the shop floor, but almost does not exist between White colors in offices. Could it be that this absence is stucked away in the flexible working hours or homework?

 

How do you see this in your workplace / your responsibility area?

Stress kan slå dig ihjel !

Er du en af dem, som løber rundt fra morgen til aften og altid er den sidste, der forlader kontoret? Så er der god grund til at passe på. Ifølge en ny analyse har folk med meget stressende jobs nemlig betydelig højere risiko for at få et slagtilfælde, skriver Livescience.com.

 

»Disse resultater viser, at jobs med et højt stressniveau er forbundet med en øget risiko for at få et slagtilfælde. Især et iskæmisk slagtilfælde,« siger forfatteren til studiet Dr. Yuli Huang fra Southern Medical University i Kina til Livescience.com. Et iskæmisk slagtilfælde er det samme som en blodprop i hjernen, og risikoen for at få det er ifølge studiet 58 procent højere, hvis dit job er meget stressende.  Resultatet bygger på data fra i alt 140.000 mennesker i alderen 18-75 år og er hentet fra seks forskellige studier, som er foretaget over 3-17 år.

 

Forskerne bag analysen understreger dog, at der ikke nødvendigvis er tale om et årsags-virknings forhold mellem stress på jobbet og risikoen for et slagtilfælde. I stedet peger de på, at der kan være en forbindelse mellem et travlt job og en sundhedsmæssig farlig livsstil, der i sidste ende kan føre til slagtilfælde. For at komme en konklusion nærmere er der behov for mere forskning på området, mener forfatterne bag studiet. - »Vi mener, det er nødvendigt med flere studier på området for at at vurdere om job-stress øger risikoen for slagtilfælde direkte, eller om andre samtidige risikofaktorer er ansvarlige for den øgede risiko, vi har observeret,« siger Dr. Yuli Huang til Livescience.com.

 

Måske skulle jeg alligevel se lidt på balancen mellem job - fritid og levestil. Det er helt sikkert at jobbet fylder meget ( Måske for meget ) - Og at levestilen godt kunne justeres en lille smule. Fritiden er allerede fyldt op med ting der faktisk lægger en lille smule mere til stressen..... Så....