torsdag den 19. november 2015

Faggrænser er politiets værste fjende !

 Hvis HK'ere, fængselsfunktionærer og private vagtværn kan overtage dele af politiets opgaver, vil det give 525 flere betjente på gaden til at udføre reelt politiarbejde. Det er konklusionen i en konsulentrapport, som regeringen har med til bordet under forhandlingerne om fremtidens politiforlig, som samtidig foreslår, at politiet bliver mere effektivt og får et bedre it-system.
Og ifølge justitsminister Søren Pind, så er det en del af vejen frem.

- Jeg vil nødigt gå i talstørrelser, men det er den eneste måde, hvorpå vi hurtigt kan skaffe flere politifolk. Alternativet er mere uddannelse, og det tager mere tid, siger ministeren efter dagens forhandlinger om politiets budgetter for de næste fire år. Ideen om, at man kan overdrage opgaver og effektivisere sig til flere betjente på gaden, får støtte fra flere partier ved forhandlingsbordet.

- Vi er blevet præsenteret for en række arbejdsområder, som andre faggrupper kan overtage. Og det ser vi fra Socialdemokratiet gerne på, siger Trine Bramsen (S), retsordfører. Også Liberal Alliance og Radikale støtter ideen om at finde flere betjente til reelt politiarbejde på politiets nuværende budget.
- Vi mener, at langt mere finansiering kan findes indenfor politiets eget område. Så det er bestemt realistisk, siger retsordfører for Radikale, Sofie Carsten Nielsen

Få nu alle de faggrænser brudt ned - Få betjentene ud og lave det de er uddannet til og lønnet for. Og i den sidste ende gør at vi som samfund kan respekterer dem for deres arbejde. At de krampagtig og meget ufelksibelt holder fast i skrivebordsarbejde - Fangetransporter - trafiksikkerhedsopgaver er over min forstand. ( Var jeg betjent, så ville jeg forstå disse opgaver som rimelig uinteressante og ville med glæde fylde min dag med rigtig politi arbejde )


Få nu Ja-hatten på og bliv en moderne virksomhed. Jeg kender ikke til nogen som helst organisering, hvor mantraét er "Alle skal kunne alle funktioner" - Netop ved specialisering og uddelegering til de rette uddannelser kommer både kvalitet og output væsentlig i vejret.

Kom ud at "Den Jyske politi karikatur, der mest er negativ over for forandring og ind i det moderne samfund. Og vind respekten tilbage, for det der bliver udført i dag er vældig godt. Bare i alt for lille en mængde i forhold til ressource forbruget

Ingen kommentarer: