onsdag den 18. november 2015

Er jeg syg nok til en hjemmedag !


Du vågner på en hverdag og er sløj. Hvis du kaster op eller har feber, er det ikke svært at tage beslutningen om at blive hjemme. Men hvad nu, hvis du har det småskidt, men helst ikke vil misse en arbejdsdag?  Vi kan alle blive sløje - sådan er det bare for mennesker. Om vinteren er det ofte forkølelser, der er synderen. I gennemsnit bliver voksne forkølede 2-3 gange om året.  Hvile og rigeligt med væske er det bedste råd, når du er forkølet. Man kan lindre halssmerter med sugetabletter eller gurgling med vand og et smertestillende middel, som for eksempel paracetamol, kan reducere hovedpine og feber.
 
Antibiotika og håndkøbspræparater har ingen virkning
Antibiotika har ingen effekt på forkølelse. Og de fleste af de præparater, der fås i håndkøb, har heller ingen virkning. De fleste kommer sig igen inden for 10-12 dage og til tider hurtigere.  Hyppig og grundig håndvask er den mest effektive måde at undgå at sprede smitte og forebygge forkølelse på. Så vask hænderne, når du har hostet, nyst eller pudset næse.  Frivillig isolation - en hjemmedag - er vigtig for at undgå at sprede virussen. Når vi er forkølede, er vi mindst effektive i de tidlige stadier, mens næsen løber, og vi nyser og hoster.  Hvor mange dage vi tager fri, afhænger af hvor syge vi er, hvor vi arbejder, og hvad vi laver. For eksempel skal en sygeplejerske undgå enhver kontakt med alvorligt syge patienter.  Kontorarbejde? Måske et par dage, mens man stadig nyser, hoster og har det dårligt.  
 
Skriftlig sygemelding burde ikke være nødvendig
Hvad så med en skriftlig sygemeldning fra lægen?  Hvor længe man har brug for at holde fri, når man føler sig sløj, er et spørgsmål om sund fornuft. Vi praktiserende læger er ofte forundrede over, hvor meget tid der spildes af begge parter hver vinter, når vi ser patienter, der kun har brug for en sygemelding.  Vi skal bevæge os væk fra en skriftlig sygemelding fra lægen, når det kommer til milde sygdomme. Vi har ikke brug for lægens 'tilladelse' til at blive syge, så vi burde ikke behøve den, når vi sygemelder os. Vi er ikke produktive, når vi er syge og smitter andre. Ansvaret burde ligge hos arbejdsgiverne og de ansatte - i sidste ende er det dem, der kender arbejdspladsen bedst.

Ingen kommentarer: