søndag den 27. juni 2010

DM Triathlon i Guldborgsund

Fantastisk dag - fantastisk vejr - fantastisk stævne og nogle omgivelser der sagde spar to ! DM i Triathlon på den olympiske distance var for 3 år i træk lagt i Guldborgsund. Ikke et sted jeg normalt kommer forbi, og nok også lige lovligt langt væk til at kører derover fra morgenen af ( 299 km ) . Men det var hele turen værd. Bare stemningen i skiftezonen inden start er skøn. Man hilser på gamle venner, roder lidt rundt med sit udstyr. Skotter lidt til de andres udstyr og tjekker lige ud, hvem der har fået ny cykel eller fundet en gadget ting som man selv kunne bruge.
Starten var kaotisk som altid. 220 svømmere på engang, der alle vil fremad. Men det gik og svømningen var ok. Cykelturen kunne kun være en succes med min nye cykel. Det at vejret var til singlet og badebukser gjorde selvfølgelig sit. Og ruten var tilpas for min stil at cykle. Løb var hårdt, men her jeg er bedst hjemme. Der var "udsolgt" ca. 2 km før mål. Så det kunne ikke være timet bedre. En placering som nr. 8 til et Danmarksmesterskab er også fint i min bog. Når man nu skal nå alt det andet, som livet også er, skal der meget til bare at nå så langt. Så selv om dagen var rigelig lang og hård, er det netop sådanne en mands raid, der gør at man lige kan give den en ekstra tand, på alle opgaver. Familie, arbejde og sport !

Ingen kommentarer: