Mærkelig som mit humør stiger, når vi rammer vinter solhverv. Endelig går vi mod lysere tider. Jeg ved ikke, om jeg direkte er vinter deprimeret, for selvfølgelig har denne årstid også sin charme. Men det føltes ligesom døgnet er en smule mindre. Mørkt når man kører på arbejde, næsten mørkt inden man kommer hjem. Ingen udetid uden det foregår i mørke. Lysten til at løbe en mindre, skoven er "farlig" at løbe i, når man ikke kan se stien og der er ikke megen natur at trække på. Man kan være heldig at se Mikkel Ræv eller et dådyr som jeg skræmmer op. Men ellers ikke det store. Nu går det så mod lysere tiden. Langsom i starten, men det tager fart. Og der er igen plantet en glæde og noget at se frem til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar