Nerven eller grundtanken i kapitalismen kan næsten udtrykkes i en enkelt sætning: " Lad falde, hvad der ikke kan stå". Det er nok rimelig kynisk og ikke særlig medmenneskelig, at de eller det der ikke kan stå selv må falde. Ingen plads til støtte eller omsog. Men når man begynde at lede efter, hvor udsagnet kommer fra, bliver man lidt desorienteret. Prøv at se i Højskole sangbogen på nummer 406. Og læs anden linie i sidste vers. " Lad falde, hvad ikke kan stå". Hvilken sang mon det drejer sig om........ Jo. Det er såmænd " Snart dages det brødre, det lysner i Øst - eller " socialisternes March" af U.P. Overby.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar