På søndag, 6. maj, kl. 05:35 dansk sommertid, har vi fuldmåne. Da Månens afstand til Jorden samtidig er den mindste i hele 2012, kommer vi natten mellem lørdag og søndag til at opleve en fuldmåne, der er lidt større end normalt - hvis altså vejret tillader. Månen vil dog ikke være så meget større, at det direkte kan ses med det blotte øje
Månens afstand til Jorden er i gennemsnit 384.400 km, men den kredser ikke om Jorden i en helt cirkelrund bane. Afstanden til Jorden varierer med ca. 50.000 km.
Det betyder en forskel på Månens tilsyneladende størrelse på himlen på ca. 15 procent og en forskel i lysstyrke på mere end 30 procent. Søndag vil afstanden mellem Jorden og Månen komme ned på 356.954 km. Det sker kl. 6 dansk sommertid - altså kun ca. en halv time efter fuldmåne.Fuldmånen vil altså være ekstra fed, når den står op lørdag 5. maj i sydøstlig retning omkring kl. 20:30. Her vil der være god mulighed for at opleve den såkaldte måneillusion: Det forhold, at Månen ser større ud tæt ved horisonten, end når den står højt på himlen. Måneillusionen er dog udelukkende et synsbedrag, der som udgangspunkt ikke har noget med Månens afstand til Jorden at gøre. Men når fuldmånen faktisk ER lidt større, vil det i hvert fald ikke gøre effekten mindre.





















Så er min broder færdig med forårets lemming. Han var så heldig at får hele 19 lam. Godt nok er det en hobby, og hans erhverv er så langt fra fåreavl som det næsten er muligt. Men når han taler om fårene lyder han som en Irsk fåre farmer (En ægte ekspert) - Nu har jeg ikke en brik forstand på at holde får, og han da heller ikke plads til at have en flok gående. Men jeg husker godt dengang jeg havde dværghøns som løb frit rundt i haven. Jeg kunne godt spise deres æg. Men de var, hver på sin måde forskellige, og havde en slags personlighed, der gjorde at jeg sagtens kunne kende dem fra hinanden. Det gjorde at jeg ville have ret svært ved at spise dem. Den situation står min broder i til oktober, hvor han skal slagte en del af de nye lam. Jeg håber ikke at han giver dem navn, for så bliver det først rigtig svært.























