søndag den 22. april 2012

Så til hest !

Var ude og hente konen til ridning i Vamdrup. Her er hun ude en gang om ugen og får reddet en times tid. En flot og velholdt rideskole, hvor der er plads til både heste og publikum. Jeg har aldrig selv gået til ridning og har ikke den store fidus til heste.
Ikke at jeg er bange for dyret, men har dog en klar fornemmelse af at hesten har en tanke når man ser den direkte i øjnene. Og da jeg ikke lige har tjek på hvordan man behandler en hest, så holder jeg altid behørig afstand. Konen er dog vældig begejstret, så bare hun får noget ud af træningen. At hun så lugter af hest hver gang hun kommer hjem er en anden sag.

Ingen kommentarer: