Så bliver det ikke meget farligere !

Herhjemme er vi meget hysterisk, når snakken falder på trykflasker. Vi skal opbevarer dem i specielle bure, så de ikke kan vælte. Der skal skiltes med trykflasker ved indgangen, hvis de står i et rum. Og der er alverdens regler, når vi skal transporterer dem.

DETTE ER IKKE TILFÆLDET i den Dominikanske Republik. Rigtig mange husholdninger bruger gas, så der er selvfølgelig brug for transport af gasflasker. Og her er reglen hvis kun, at der ingen regel er. De lokale smider den tomme flaske op bag på en knallert ( Billedet ) Hvis man da ikke får en person til at sidde bagpå og holde flasken. Så drøner man gennem et inferno af trafik til forhandleren. Bytter rundt og så retur. Her skal der så ikke megen fantasi til at se følgerne hvis han vælter og den fulde gasflaske knækker studsen af. I heldigt fald, vil gasflasken hamre af sted og ramme et eller andet på sin vej - - - I værste fald vil den eksploderer, og brændemærke alt i en radius af 50 meter. Men det ser ikke ud til at bekymre nogen. Så jeg lukkede øjnene og tænket, at det da også ville være sa.... , hvis det lige skulle ske der hvor jeg befinder mig.

Kontrasten er da til at få øje på. Her ligger jeg og bobler rundt i en svømmepøl, med sol - varmt vand og en bar indenfor armsafstand. Og så det iskolde billede af badebroen ved Jels sø. En af mine største fornøjelser er at svømmetræne i åben vand. Det har ikke altid været sådan. Engang var jeg faktisk skrækslagen for at svømme rundt i åben vand, hvor man ikke kunne se bunden - Hvor man kunne mærke tang og vandmænd, og hvor bølgerne gjorde det besværligt at trække vejret. Men langsom er jeg kommet til at elske det. Det giver en utrolig frihed at svømme langs bredden af Jels sø, eller som jeg gjorde for et par år siden, i Mariager fjord. En kilometer ud og en kilometer hjem. Man bliver dus med vandet på en anden måde end i svømmehallen. Man mærker de forskellige temperaturer i vandet. Smagen af vandet. Lugten af vandet og så den natur der " glider" forbi en på vejen frem. Og så er det en hel anderledes lydoplevelse at svømme derude. En blanding af åndedræt. Plask når hånden går i vandet og suset når vandet passerer ens øre. Og lyset der spiller i bølgerne. Ja, det skal opleves. Men det tager tid at komme så langt. Og jeg kom rigtig til at savne denne fornemmelse, da jeg lå i svømmepølen og kunne se op i den åbne himmel.

Hvaler og hvide strande !

Så fik vi set hvaler. De kommer i Januar - marts måned til dette farvand og føder deres unger. Inden de igen tager til Alaska for at spise deres kril og plankton. Vi kørte ca 2§ time i bus, på noget af det mest hullede vej der kan tænkes. Gennem en trafik, som ville få selv ville give en københavnsk taxa chauffør nervøse trækninger. Så sejlede vi ud i en stor båd med plads til 60 mennesker. Efter en del jagten rundt sammen med 8 andre både, fik vi endelig kontakt. Det er svært at forestille sig hele dyrets størrelse, når man kun ser ryggen, men oplevelsen var alligevel fantastisk. Små 20 meter fra båden pustede de deres luftrør tom og lavede en krumning ned i dybet igen. ( Se billedet ) Senere sejlede vi ind til en lille ø. Lagde til på stranden , hvor Bacardi Rom reklamerne blev optaget. Et sted så idyllisk at man helt tabet vejret. Vi fik en let frokost og så en svømmetur i det azurblå og helt klare vand. ( Jeg fandt en kæmpe søstjerne, hård skal og med en masse tænder på undersiden - Billedet ) Området er også berømt for at have den hule, hvor dele af Pirate of the Carabien er optaget, samt øen hvor det svenske Robinson bliver optaget. Dette land har så meget at byde på, så øje og sind bliver fyldt til bristepunktet.

Musik - Musik - Musik og biler !

Nu gik jeg lige og troede, at jeg havde en god forståelse for, hvordan bilmærkerne var fordelt i gadebilledet. Men nej, I den Dominikanske Republik køres der KUN i Japanske biler. Alle mulige og umulige modeller. I alle aldersklasser og oftest i en stand der for længst ville have givet skrotpræmie i Danmark. Biler som Audi - Mercedes - Alfa Romeo eller Volvo er overhovedet ikke repræsenteret i landet ( Jeg så ikke en eneste ) Der er ufattelig mange pickup modeller og små 7-9 persons busser. Førstnævnte transporterer alt mellem himmel og jord. Fra læssevis af mad over folk der skal på arbejde til affald i rå mængder.( Se foto - Æggetransport ) Nogen gange kan man endda se alle tre ting på samme tid i samme bil. En af de mere spøjs ting i gadebilledet er de pickup biler, der har et sæt ENORME højtalere på ladet. ( Se foto ) De cruser langsom gennem gaderne, mens der spilles super højt merengue musik. Her kan de danske street racer, med et par middel bas højtalere godt gå hjem og lægge sig. De er knap hørlige i forhold til disse monster afspillere. Eneste ting der larmer lige så meget er den " million" af knallerter, der fiser rundt på vejene. Med eller uden lys - med eller uden udstødning - Men næsten altid med mindst 2 personer på. Ja, flere gange en hel familie: Far, mor, og 2 børn er ofte med på den to hjulet. De fungerer også som billige "taxaer". Jeg så et par styrthjelme, men ellers går det med 50 - 70 km/timer, med T-shirts, korte bukser og badetøfler. Det må gøre sat... ondt at vælte. Og det må ske ret tit med den færdselskultur. Eller mangel på samme.

Fantastisk natur som en losseplads !

I dag løb jeg ind i land. Ned af første sidevej til " main road" - Og så bare ind mod junglen / bjerget. De første kilometer boede lokal befolkningen. Der var ubeskrivelig beskidt. Der lå det ene lille hus efter det andet, med bliktag - manglende døre og vinduer. Og malet i enten blå - gul eller lyserød. Der var børn, høns, hunde og knallerter over alt. Stanken var kvalmende. Der lå indtørret katte i vejkanten og vejen var kun hårdttrampet jord. er var mange små butikker - mange små barer og lotteributikker og et par "autoværksteder", hvor man kunne se at olien løb ud over hele jordvejen og værkstedets jordgulv. Området var et delvis vådområde, og de steder hvor vandet var synlig, var det rene lossepladser. Der flød at mulig affald rundt i det olieskinnende vand. Længere inde i junglen / skoven var der ryddet nogle områder, hvor der gik får og kvæg. Der lå også nogle spredt beboelser, som jeg nok ville have betegnet som hønsehuse, hvis ikke det var fordi der boede mennesker. Det er så langt fra vores miljøsyn, at vores niveau for beskyttelse må være en hypotetisk snak for disse mennesker. Muligvis forurenede grunde ( Stor avis samtale i Vejen ) Eller det beredskab vi sætter i gang, hvis nogle hælder et par liter diesel i kloakken, er helt ude af vinkel - Når jeg omhyggelig sorterer mit private affald eller bruger masse af energi og økonomi på at overholde kommunens affaldsregulativ. Så blegner indsatsen på global plan med det jeg ser i Den Dominikanske Republik. Måske har Lomborg mere ret end jeg før havde troet. Vi kunne, i det store regnskab, få mere ud af at hjælpe disse lande, end at bruge formuer på at flytte næsten ingenting i Danmark

Trafik kaos

Mange ting er forskellige fra vores reguleret verden. Man skal ikke have kørekort i Den Dominikanske Republik for at bevæge sig rundt i bil. Man skal ikke engang have nummerplader på bilen. Lys om aftenen - eller bare en eller anden ting, der kan vise om man skal dreje eller skal ligeud, er ikke noget der har den store betydning . Der drøner masse af knægte rundt på nærmest totalskadede knallerter / små motorcykler og leger to hjulet taxa. Og det ser ud til at de har en fin forretning gående. De små minibusser, som også kan være kassevogne, er fyldt til bristepunktet og folk hænger gerne udenpå bilen, hvis de ikke skal længere end et par kilometer. Og hænger man på siden af bilen er det gratis. Inde i byen er kantstenene enorm høje, og kommer man lidt ud på landet er vejsiden enten mudder iblandet en betydelig mængde affald, eller den trampet sti, hvor knallerter og børn blandes i en farlig cocktail. Når jeg løber på disse veje, er det ikke ens trætte ben eller problemer med varmen der fylder. Det er om man kommer hjem i hel tilstand.

Monstertruck tur - ind i landet

Monstertruck, eller rettere en stor gammel militær lastbil, med 4 aksler, malet i Zebra striber og en rigtig larme/ose model. Ladet var udstyret med ca. 30 sæder og man havde en fin udsigt. Med dette køretøj begav vi os ind i land. Gennem flotte palmelunde, bananplantager, cacaotræer og kaffe buske, og en masse flotte blomster. Dyreriget var også meget anderledes. Tallerkenstore skrubtudser, kolibri fugle, gribbe og andet ubestemmelige kravl. Men turen gik også forbi fattige mennesker, som levede i blikskure med lertrampede gulve og omgivet af ubeskrivelig meget affald. Der hang rigtig mange mennesker omkring husene og de så ikke ud til at lide nød. De vinkede og hilste. Og der var ikke noget tiggeri. Vi kørte over stok og sten og krydsede floden flere gange. Efter ca. 2 timer endte vil på en ranch, hvor vi indtog et flot måltid med - lokale delikatesser og en masse frisk frugt. Der var levende megenge musik til maden. Hvilket både er et kolorit, men også en pestilens af larm. Bagefter kunne vi bade i floden. Selve sceneriet var som klippet ud af en Tarzan film. Fuldstændig rent vand, med sandbred på den ene side og klipper på den anden. Lianerne hang ned i vandet og det var fantastisk flot. Det er utrolig, hvor kontrastfyldt dette land er. På bare 5 timers tur var vi gennem mange forskellige indtryk. På hjemturen besøgte vi en lokal skole og en cacao plantage. Det var en oplevelse. Skolen var selvfølgelig ikke dansk standard men alligevel ren og pæn.

Lidt mere monstertruck tur !

Skolestuen var måske lidt tarvelig, men ren og pæn. Alle eleverne skulle bære skoleuniform, og der er 10 års tvungen skolegang ( Jeg tror dog ikke at alle børnene husker at komme hver dag, da vi så mange børn løbe rundt på gaderne i skoletiden ) De sanitærer forhold var dog ( Se billedet ) Ikke lige noget vi andre ville bruge. Jeg prøvede at falde ind i lokalbefolkningen, ved at købe en lokal hat. Konen mente dog at jeg mere lignede en lokal narko forbryder fra Colombia

frøvæddeløb

Mange mærkelige ting har jeg prøvet at spille på, men frøvæddeløb er nok en af de mere mærkelige. Vi fik forevist en papkassen, med 5 frøer ( Jeg syntes at de var ret store ) De var på ført nummer og så skulle man satse et beløb på en af padderne. Her kan man så komme med rigtig mange politiske korrekte meninger om dyremishandling og hvad man burde gøre og ikke gøre. Men sådan faldt det bare ikke ud. Jeg satsede 100 Peso på at nummer 5 kom først over målstregen. Det var den største ( På størrelse med en dessert tallerken ) - Desværre endte det med at den mindste frø tilbagelagde de ca. 4 meter på hurtigst tid. Så der var ikke megen gevinst. Så her måtte jeg igen sande at lille og kvik er bedre en stor og doven.

Tysk grundighed !

Der er service og der er tysk service. Vi skulle mellemlande i Frankfurt på vej til ferie i Den Dominikanske Republik. Apollo havde skrevet på rejse papirene, at passageren skulle " bæres" om bord. Det havde vi grinet lidt af, da vi normalt er gode til at klare os selv. Men da vi skulle ud af flyet, stod en speciel bus klar kun til at tage imod os. Vi blev kørt direkte til et venteværelse ( Med gratis kaffe og te ) Efter 10 minutter kom to personer med en rullestol og så gik det bare over stok og sten. Vi blev guidet gennem hele den store terminal, alle forhindringer, som told, paskontrol og diverse sikkerhedstjek gik super glat, da vi strøg foran i alle køerne. Og vi blev endda speciel boardet på flyet, før alle andre. Det kan man kalde service. Både fra Apollo og fra lufthavnens personale. Og det kostede ikke ekstra overhovedet.

500.000.- i ugeløn - Et fund for de penge !

At der er mange penge i sport er ingen hemmelighed. Men at der også kan være grænser må være klart for alle. Og at der ikke altid er en lige linje mellem talent - træningsgraden og pengebeløbet er også tydelig for alle. Især mange sportsudøvere vil kunne skrive under på, at det er populær sport der sluger kronerne og ikke altid præstationerne. For nylig læste jeg om Sol Cambell. ( Ikke at jeg kendte ham før ) Avisen beskrev ham som en fodboldstjerne der var på vej ned / En ex. stjerne, der var blevet ansat i Arsenal for den luse lave løn af 500.000.- om ugen. Forfærdelig !!!!! - Ikke at lønnen er så lav ! - Men at tænke på, hvad de andre spillere får i løn, hvis de ikke er ex. stjerner. Bjarne Riis kunne drive et af verdens bedste cykelhold for den luse lave løn - Man kunne redde en mindre afrikansk stat fra sultedøden med den luse lave løn. Der er da en grund til at Premier league er ved at gå på rø... / Og det understøtter bare mine værste tanker om at sport kan blive så mange penge værd at det bliver værdiløs for sporten selv.

Fantomdragt og plaske regler !

Jeg kan ikke helt forstå de nye regler for svømmetøj / Fantomdragter i Dansk svømmeunions regi. Jeg ved godt at det er en udløber af de nye regler i FINA, men det ser mest ud som en eller anden form for bagstræberi - laveste fællesnævner - agtig. Jeg ved godt at man kan påstå, at der ligger nogle fordele i disse superdragter, som alle forældre ikke har råd til at give deres børn ( Vi har det nok heller ikke ) Men det er alligevel ødelæggende for sporten. Kunne man forestille sig at cykelsporten satte begrænsning på rytternes cykler ( Cyklen + dragt på ikke koste mere end 15.000 kr ) Kunne man forestille sig at hestesporten satte begrænsning på hestens pris - Nej vel. Hvorfor ikke ??? Fordi det vil ødelægge sporten og ødelægge stræber efter at være hurtigere, bedre, synligere og derved være interessant for flere sponsorer, tilskuer og især for at lokke flere til ens sportgren. Man kunne. i svømmeverden have valgt at begrænse de små svømmere. Skal det blive ved med at være interessant for de større børn ( Læs 16 - 20 årige ), så skal der noget teknologi, noget smart, noget fremadstræbende ind i sporten. Det er svært nok at fastholde denne aldersgruppe i klubberne. Fantomdragten eller noget der smager denne vej, kunne være den del der appelerede til de unges verden. ( Smart, synlig og fremadrettet )

Laboratorierotte / eller ko - Velbekomme !

Her ser man måske fremtidens kvægbonde. ( Modelfoto ) Nu arbejder man på at stamceller skal fremdyrke oksekøb, så det kan spises som menneske føde. Lige nu er kvaliteten godt nok så som så ! Og man mener også at det første der kommer på marked skal bruges i Pizza - Kebab eller andet mad, hvor det ikke lige er til at udpege, hvad der er kød og hvad der er fyld. Jeg må sige: " Fy for satan !" Er vi godt nok sunket så dybt i forståelsen af det vi putter i munden. Alle deres argumenter med at der vil være mindre Co2 udslip, med mindre antal dyr - - - -At der vil frigøres store arealer, hvor der kan plantes skov - - - - At det er mere human at dyrke kødet, så slipper man for hele diskussionen om dyrevelfærd. Ja. - Ja. Så kan vi sidde der og se på en museumsko der glad går rundt i en ny plantet skov, i Co2 fri atmosfære, mens vi tygger på en loboratorie dyrket tournador bøf, gensplejset kartofler og lidt kølevæske vin. Ja, det er da helt naturligt !!!!!!!!!!!

Skiltetyveri uden humor !

Nu kan jeg ikke sige mig helt fri for at have "lånt" et skilt fra det offentlige rum, og brugt det hjemme i haven. Hvilket har giver mange sjov grin og historier, når man sad på terressen med vennerne. Skiltene er bragt hjem fra udlandet og de har en personlig anekdote. .... Og så er det helt almindelige skilte, uden den store værdi. Nogle mennesker er direkte samlere af skilte. Gamle emalje skilte med reklamer og lignende. Helt fint for mig, og nogle af dem er endda meget flotte....... Men når man begynder at gå efter kendte vartegn, når man ødelægger fortidens mærker og når man vandhelligere symboler, så er det over stregen. Så når man nu kan se at "Arbeit macht frei" teksten er stjålet fra Auschwitz, bliver jeg harm. Det skilt, om noget, symboliserer det værste i mennesker, og skulle gerne være et advarselsskilt for, hvor dybt man kan synke i behandling af hinanden, Det skulle hænge til evig tid. Jeg vil håbe at det kommer på plads ret hurtig. Eller de i det mindste får lavet et kopi.

Er de mon forgiftet - Er det forklaringen på Golf syndronet !

Nu er der måske en forklaring på at golfbanerne trækker så meget i folk. Og at nogle mennesker bruger oceaner af tid på de grønne områder..........

De er ude og få deres hårdt tiltrængte pesticider fix. Det viser sig at de danske golfbaner bruger mere gift end alle danske kommuner til sammen. Hvis man holder arealerne op mod hinanden, så er forskellen så stor, at man forledes til at tro at de grønne golfbaner nærmest må være selvlysende om natten af ren sprøjtegift. Og der må da være basis for en ordentlig gang sniffen for det kølle svingende folk. Her kan de så gå rundt i en salig døs, og have en masse politiske korrekte meninger om økologisk landbrug - ftalater i plastik eller CO2 fra bilerne. ( Som parentes må jeg lige indskyde: At en P-Plads ved et Golf resort normalt ikke er fyldt med små by biler, da det er svært at have sin golftaske i en sådan model. Der er en klar tendens til at man skal bruge en 4x4 for at transporterer sådan udstyr )..... Her kunne man også sige noget om moral / Dobbelt moral, men det vil nok være for meget. Golfklubbernes organisation DGU har i flere år lovet bod og bedring, men ikke flyttet sig et græsstrå, selv om to klubber i landet godt kan klare sig uden det giftige stof ( Sindal i Nordjylland og Kalundborg golfklub ) Man skulle, måske lidt uvidenskabelig, undersøge om de to klubber havde bedre eller dårligere spillere end gennemsnittet i Danmark. Så kunne man få en indikation på, om pesticiderne evt. gavnede eller ødelagde spillernes præstationer.

Sølvbryllup - 25 år - fin dag !

Selv om vejret drillede, var det alligevel en fantastisk dag. Det startede med 30 frysende mennesker, der stod og sang foran huset. Som i nattens mulm og mørke, havde fået en æresport om døren. Efter at et lokalt mandskor havde hjulpet folk gennem sangene, var alle inde og få en kop kaffe med en enkelt skarp at varme sig på. Så tog vi til den lokale kro, hvor der var brunce til alle. Vi fik snakket med næsten alle gæsterne. Der var fine gaver og taler, maden var ok. Og det så ud til at alle hyggede sig. Det er fantastisk at ens venner og familie skære en dag ud af kalenderen, trodser snestorm og stiller sig op i minus 5 grader og synger kl. 08.30 om morgenen. Og selv om mange har forandret sig, ( Det har vi nok også selv ) Var der flere der var med for 25 år siden. Så der er virkelig sammenholdskraft i familien. Da alle var gået hjem, huset var ryddet op og konen og jeg sad stille i køkkenet, var der kun smil og glæde over dagen. Og det kan da godt være, at vi har kendt hinanden i mange - mange år. Og at vi her rundede et skarp hjørne. Men vort forhold starter forfra hver morgen. Og husker vi bare glæden og smilet, så føles tiden bestemt ikke lang. Tværtimod !

50 år er ingen alder !

Dagen blev fejret uden de stor armbevægelser. Der var mange smil og hilsner, fra kollegaer, venner og bekendte. Det varmer altid når folk smiler og er glade. Aften gik ved min datter i Genner, som have dækket op til fin middag for vores lille familie. Jeg havde taget en stak maler rammer med, og lidt maling. Så de hver især kunne male et " kunstværk " på dagen. Det har måske ikke den store økonomiske værdi, men der er altid lidt personlighed i hvert billede..... Og så er det jo også svært at ønske sig noget, når jeg mener at have alt det der behøves. Da jeg så at de malede / Snævrede, grinte på livet løs, så var det nok det jeg havde ønsket mig mest. En glad familie, hvor svigersønnerne har succes, døtrene knogler med uddannelse, konen hygger og sønner ser det som en konkurrence. Og alle prøver at gøre det lidt bedre i dag end i går. Jeg ved at de allesammen har deres kampe i hverdagen, at ikke alt går som man planlægger det. Derfor ønsker jeg mest at de vil være glade, se livet som en mulighed og bruge kræfterne på det der skaber og det der beriger. Sådan en aften sidder længe på den indre hornhinde. Og varmen, når man selv kan tvivle eller har brug for lidt rygstøtte.

Skat mat - Det tror jeg nu ikke !

Nu kender jeg Kasper Skak som en meget fornuftig - sportstrænet og flittig ung mand, der var i min datters omgangskreds i Hobro. Han var altid frisk for en sjov bemærkning og nok også lidt af en festabe. Men nu ser det ud til at han er blevet noget større. I år deltager han i Paradis Hotel på TV 3. Et program jeg aldrig har set, men nu må jeg hellere lige zappe over på udsendelsen, og se om jeg overhovedet kan genkende Kasper. Efter billedet at dømme, har han tillagt sig et lidt mere rå og Machoman -agtig udtryk. Det skulle være et program, hvor det drejer sig om at flirte, smigre, snyde og lokke sig ind på pigerne. Jo -- Jo, det tror jeg sagtens at Kasper kan gøre. Og hans fornemmelse for konkurrence skal nok også få ham helt frem i skoene. Jeg må ønske ham held og lykke. Der skulle endda være en kontant præmie til vinderen. Og så er der jo alle sidegevinsterne ved at deltage i sådan et show. Masse af gratis drinks - fri adgang til alle diverse diskoteker - ombejlet af de lokale babes - Måske omtale i Se og Hør - Og måske senere deltagelse i Robinson. Se bare hvad Sidney Lee har drevet det til.

Meddo - It´s you who are the fool !

For at forberede os til den varme sol og ferie sydpå, er konen og jeg begyndt at tage lidt sol i den lokale Meddo solcenter i Skodborg. Det er ikke noget at prale af, men hvad skal man også bruge mere end et par sole, et rimeligt rum og lidt varme. Det sidst kniber gevaldig i denne tid. Der er så koldt i rummet at man starter med gåsehud. Og den type hud er ikke beskrevet i den instruktion om hud typer, som hænger i rummet............ Som ellers er fyldt med en velsignelse af plakater der priser konceptet Meddo. Ja, selv solen siger helt automatisk. " Meddo - It´s your boddy". Og så var det lige at jeg fik øje på deres hule reklame. For de proklamerer frækt, at de altid skifter rørene i deres sole mindst hver halve år. De kan måske godt holde længere, men Meddo er kvalitetsbevist og kundeorienteret. Og så stod datoen for sidste rørskifte -- - - 19. maj 2009. - - - - Her kan hverken gåsehud - vintertræthed eller alder forhindre mig i at tælle til mere end et halvt år......... Tag jer da sammen, skru op for både varmen i biksen og for egne ambitioner til at overholde egne regler. At reklamere med at være bedre end de andre i branchen og så falde gennem lige på dette punkt. Det er simpelhen amatøragtig.

Et rigtig " gør det selv " nederlag !

Ja, jeg har jo den holdning at jeg nok kan finde ud af det meste ! Og er da også kommet rigtig langt i "gør det selv" verden med denne holdning. Selvfølgelig er der opgaver jeg opgiver med det samme, hvis det ser for indviklet ud eller jeg mangler noget faglig viden..............

Men denne opgave var dog nem, til at begynde med ! Konens bil havde problemer med at holde strømmen. Jeg havde flere gange ladet på batteriet, men kunne godt se at den var færdig. Så jeg tog tyren ved hornene, slog op på Thansen´s hjemmeside og fik tastet model - årgang og motorstørrelse ind. For øvrigt meget smart, og man kan endda se om den lokale butik har den aktuelle del på lager. Nå, batteriet blev hentet. Billig - billig, når det skulle være en 100 ampere model. Men så begyndte " gør det selv" opgaven at gå skævt. Først og fremmest var det ski.. koldt og det begyndte at blive mørkt. fingrene var iskolde og der var simpelhen umulig at få det gamle batteri ud. Det var en gåde, hvordan det var kommet ind i motorrummet. ( Havde de mon sat det ind inden de satte skærmene på bilen ?? ) Så efter flere forsøg, efter at have tøet fingrene op flere gange og efterhånden begyndt at sige nogle rigtig beskidte sætninger, måtte jeg melde pas. Det sårede min stolthed helt enorm, at jeg ikke engang kunne skifte batteri på en bil. Jeg fik ringet efter Dansk Autohjælp, de slæbte den ca. 1½ km. op til den lokale automekaniker. OG HAN TOG KUN 230.- KR. FOR HELE OPERATIONEN. INCL MOMS. Tænk at stå med så mange problemer, bruge en masse tid, fryse og bande, og ikke mindst ende med et mindreværdskompleks, bare for at spare 230.- Jo - Jo, mekanikeren grinede, men jeg grinede bare med. Næste gang rør jeg ikke et batteri. Det overlader jeg til eksperterne.

Hvor svært kan det være !

I går aftens spillede Danmark mod Norge i håndbold. Vi var bagud i hele kampen. Jeg har desværre så lidt forstand på håndbold, at jeg ikke kan bedømme om vi spillede dårligt eller heldet ikke var med os. Men i de sidste minutter / sekunder kom vi på 23 - 23. Og et straffekast i overtid gav os sejren med sølle et mål. Og her var det så at hele danmarks hidsig prop Ulrik Wilbek udtalte:

" Man behøver jo kun at være forest til sidst for at vinde ! "

Det er simpelhen super at have så meget humor, når man i 2 x 30 minutter har været oppe i det røde felt og hjernen kun har fokuseret på holdet og spillet. Jeg ved godt at det kan virke overlegen, men man bliver nød til at have en egoistisk indgang til sporten, hvis man vil vinde. En anden af mine ynglings citater fra en sportsmand kommer fra Lance Armstrong. Han sagde engang:

" Nr. 2 - er den første i en lang række af tabere ! "

.... Og han havde da også noget at have en sådan udtalelse i. Med den vilje til sejr som han har vist i cykelsporten, og den ydmyghed han er gået til træningen, kan man godt forstå at han ser samme forskel på 1 og 2 pladsen, som Ulrik Wilbek.

Arbejdstilsynet er også mennesker !

Jeg var i dag inde ved Arbejdstilsynet i Kolding ( Tilsynscenter 3 ) For at give en orientering om de tiltag vi har lavet på virksomheden omkring arbejdsulykker. Indlæggets overskrift var Empowerment til at komme fra ulykker til nærvedulykker. Det var et rigtig godt møde, hvor de tilsynsførende havde mange gode spørgsmål og gode vinkler ind i oplægget, set gennem deres briller. Sådanne møde giver også mig en del med hjem. Jeg lærer deres holdninger af kende, deres måder at tænke på, deres tvivl og mål i jobbet som ansat ved Arbejdstilsynet. Og så ser jeg da også personen bag tilsynsførerskiltet........ Men jeg håber da også at påvirke dem. ..................At de skal være bedre til at hjælpe virksomhederne, at de skal fokuserer mere på den menneskelig fejlrisiko og at de skal lægge politi kasketten lidt ned i kufferten. Der er selvfølgelig mange forskellige måder at gøre tingene på. Jeg tror dog at fælles for dem alle er, at man skal brænde for sagen. Man skal udstråle klare holdninger og være model for det, man prøver at få folk andre til at forstå. Ens fremtoning skal være ægte. På den måde tjener man tillid og respekt. Og de er utrolig villige til at flytte sig i den rigtige retning.

Værested som lokal magnet !

Skodborg er nok en lille by, som ligger i fordelingpunktet mellem Vejen. Vamdrup, Rødding og Jels. Men der er stadig en del liv i byen. Frivillig brandkorps med eget musikkorps - Egen sommerfestival - Større ungdoms fodbold turnering og nu også et værested for de unge mennesker. Det gamle spisested / værtshus " Trællen" omdannes af et hav af frivillige, med Henry Schøler, Arne Christensen og Jan Thomsen i spidsen, til et sted hvor byen unge fra 4 klasse og op, kan mødes og hænge ud. Vores knægt er nok for stor til at deltage, men det vil helt sikker appelerer til de mange, som i dag er lidt rodløse i hverdagen Og måske holde ungerne indenfor bygrænsen, når de skal "brænde tid af sammen med vennerne". Det eneste jeg kan frygte, er at initiativet drukner i velmenene voksne, der stabler alverdens aktiviteter på benene, uden helt at afstemme de unges behov og måder at være sammen på. Man kan sige, at de kun har ét skud i bøssen til at blive Hip. For bliver det først udlagt som forældrestyret - småkedelig og utrendy, så får man ikke fat i dem, som mest har brug for et sådan sted. Der findes en Facebookgruppe ( Det nye værested i Skodborg ) og der er åbning den 2. februar. Held og lykke med projektet. Husk at lytte til de unge, også når de siger at de hellere vil ligge i en sofa og spille pc. Det er nemlig også en del af deres behov.

Sceneskift på splitsekunder !

( Modelfoto ) I går aftes kørte jeg knægten til efterskolen. Han skulle afsted på skiferie med skolen. Jeg sad og sludrede, han sad nærmest og små sov. Der føg kraftig og jeg sad med øjnene på vejen. Rigtig far / søn tid. Pludselig stod en ung mand i mørket i vejkanten og viftede med armene. Jeg fik hold på bilen og sprang ud. Manden skreg at hans bror sad fastklemt i bilen, som jeg først nu fik øje på. Et godt stykke nede af en skrænt og noget ude på marken. ( Der løber mange billeder gennem hovedet på én - når man stormer ned til bilen ) Den store 4 hjulstrækker lå på siden. Lugtede meget af brændstof og alt var kaos. ( Knuste vinduer - trykket tag - airbags og meget mørkt ) Den lå på siden og en ung mand sad fast i selen og måske også i det instrumentbræt, der var trykket langt ind i kabinen. Jeg fik min søn til at holde den ødelagte dør og kravlede ind til manden. Han var bange, så jeg prøvede at berolige ham, og spurgte om han kunne mærke sine ben og om han have ondt andre steder i kroppen. Han lød til at være fysisk ok. Jeg fik selen af og fik ham løftet ud. Han rystede, så han næste ikke kunne stå på benene. På dette tidspunkt var der kommet flere til og vi fik i fællesskab de to unge fyre afsted til hjælp. Min egen dreng var også noget rystet, da vi igen sad i vores egen bil. Jeg har selv en rigtig god evne til at være iskold i situationen, men ved også godt at reaktionen kommer senere. ( Det mønster lærte jeg i min soldatertid, og det har overhovedet ikke forandret sig ) Det var så i nat at alle billederne kom igen og alle de mange hvis´ser. Det er godt at disse øjeblikke ikke kommer samtidig med at man skal være hurtig, praktisk og have overblik, for så var jeg ikke meget værd. - Nå..... Det var rart at de unge mænd ikke kom mere til skade. Og det giver da også lige det strejf af virkelighed, der gør at man godt kan holde farten nede i hverdagen.

Pegeri af værste skuffe !

Mennesket har en evne til at tiltrække andres opmærksomhed ved at pege, så alle kigger i den retning fingeren peger. Der er næsten ingen, der kritisk tænker på, hvilken subjektive mening, der ligger bag pegefingeren. Vi kigger bare " bevistløs " i den angivne retning. Ofte sker der det, at den pegende person får rettet opmærksomheden VÆK fra sig selv. ( Her må jeg lige indskyde, at min hund faktisk er klogere. Den kigger på mig, hvergang jeg peger på et eller andet. Sådan lige for at afkode min intentioner med at pege, og om jeg viser andre tegn på, hvad den skal gøre, inden den langsom begynder at kigge i fingerens retning ) X - Faktor er en rigtig gang finger pegeri. At de tre dommere absolut skal udstille mennesker, som er åbenlyse håbløse. At dommerne skal ødelægge disse amatørers omdømme. Og at de ovenikøbet skal nedgør den verbalt. Ja - Ja, det lægger selvfølgelig hele opmærksomheden på de udstillede mennesker, men det fritager også dommerne for at sig / vise at de er værdige til rollen. Jeg ville da meget hellere se de vordende talenter, der ligger på vippen. Hører dommernes saglige kommentarer. Og måske lærer, hvad det er de ser og går efter. Det kunne måske endda give mig en mere nuanceret opfattelse af musik udøverne. Og derved blive et bedre publikum. Det kan godt være at de tre dommere er dygtige og næsten geniale på deres eget område. Men det er ikke noget jeg har set endnu. Indtil videre har de benyttet det ur gamle tricks, med at pege på andre, så man ikke ser på dem.

En - To - Ti........ Hus forbi !

Det med at tælle kan selvfølgelig volde os alle problemer. Det er mest et spørgsmål om, hvor stor og indviklet tælle opgaven er. Når vi taler om mindre sammentællinger har vi hjælpen lige ved hånden. 5 på hver hånd. Så talrækken til 10 er ikke så svær. Skal vi længere op, har nogle af os gamle lært lidt i skolen, mens de unge bruger deres lommeregner - mobiltelefoner eller pc. Og alligevel kan selv det offentlige Danmark have svært ved at tælle til tre.

Den pågående diskussion om burkaer er et godt eksempel. Er der nul burkaer - - Er der tre burkaer - - Er tre det samme som mange ???

Hvis tallet tre er svært for politikerne, så må det da være endnu svære at tælle til 90 mandater. Hvilket også viser sig i mange mærkelige udmeldinger inde fra borgen. Sikre forslag om madpakker - burkaer og andre livvigtige emner starter som helt sikre sager, hvorefter forslagsstilleren lige skal hjem og tælle efter - - - Og vupti, så var der hvis kun mandater til et sted mellem 3 og 90. Det kan løbe mig lidt koldt ned af ryggen, at det er de samme folk vi har valgt til at styre landet gennem den verserende krise.

Forberedelse er altid sagen - Eller ??

Håndjern - kølle og videokamera ! Ja, så er man da forberedt på en civil anholdelse. Thomas Kjær Pedersen fra Kolding tog affære. Da han, for jeg ved ikke hvilken gang, fik sine dæk på bilen skåret op. Han havde endda, i flere aftener stået og ventet i sin garage for at få fat i gerningsmanden. Jeg kan godt forstå Thomas, jeg kan godt se at han næsten har prøvet alt, og derfor skrider til selvtægt og en civil anholdelse. Det er mere forberedelsen jeg hæfter mig ved. Kunne man også forberede sig med: Natkikkert - sømpistol og videokamera - /// - Overfaldsalarm - bjørnesaks og videokamera, - /// - Kanonslag - tæskehold og videokamera. Når man nu ved at gerningsmanden helt sikker har noget skarpt i hænderne ( Han har jo lige skåret dækket op ) Og man udstyrer sig selv med farlige våben, så er det måske på grænsen til en civil anholdelse. Jeg ved at der er mange der mener noget andet. Men jeg tror at denne form for forberedelse kun øger niveauet af farlighed for alle. Og det er helt sikker den forkerte retning. At myndighederne ( Læs: Politiet ) her har svigtet, er der nok ingen tvivl om. Men det er jo ved at være en dagligdags forseelse fra deres side af. Klagesagen "Ressourcer eller ej". - - - - -Det er stadig en prioriterings sag, og der må sidde et menneske af kød og blod i etaten og nedprioriterer netop denne opgave. Han kan måske fortælle, hvad niveauet af forberedelse til en selvtægt handling skal være ??

Multimedie maskerade !

Ja, det er da på jysk "træls" med den nye multimedieskat. Den er overhovedet ikke gennemtænkt fra Skatteminister Kristian Jensens side. A: Det er en ekstraskat, selv om regeringen har skattestop - - - B: Det bremser udviklingen af det digitale samfund, selv om det er et af de bedste mål vi har i Danmark, når vi nu skal leve af viden og handlekraft - - - C: Den gør jo ikke ligefrem Kristian Jensen populær i befolkningen, selv om mange har udnævnt ham til kronprins i Venstre. ......................

Men når alt det er sagt, så må jeg sige at det er en storm i et glas vand. Jeg vil personlig, nok komme af med ca. 150 kr. ekstra i skat om måneden. For de får jeg en mobiltelefon, en internetopkobling, en bærbar pc, support til mit udstyr, og altid de nyeste programmer..... Jo - Jo, Det fik jeg også før 1. januar, men der var mit samlede skattetryk også højere..........Ja - Ja, udstyret skal primær være til firmabrug, men selve netforbindelsen bliver da brugt af resten af familien. Så koldt vand i blodet. Alting har en pris, så er det jo bare op til éen selv, om man skal "krige" en lønforhøjelse hjem - Om man skal holde 5 min. længere pause pr. dag - Om man skal omlægge til IP telefon derhjemme eller bare betale og se glad ud. For den flexibilitet der er i at have udstyret med overalt vil vi jo nødig miste.

Røg er ikke en del af arbejdet !

Her er så en af de historier der normalt passerer forbi, uden at gøre megen postyr. MEN her er der faktisk noget meget at hente i ordene " Privat ærinde". Og at ulykken ikke var som en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under.

En rygetrængende medarbejder havde i sin frokostpause så travlt med at komme ned i gården for at pulse, at hun gled på trappen i opgangen til hendes arbejdsplads og brækkede den ene albue. Hændelsen blev meldt til Arbejdsskadestyrelsen, der anerkendte skaden som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at hun under sit arbejde havde været udsat for en ulykke.

Forsikringsselskabet ankede imidlertid afgørelsen til Ankestyrelsen, fordi forsikringsselskabet mente, der var tale om et privat ærinde, fordi skaden skete i frokostpausen. Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, fordi det ikke var dokumenteret, at der var sket en ulykke, som var en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under.

Sket i frokostpause
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var sket i medarbejderens frokostpause. Og ifølge arbejdsgivers personalehåndbog måtte der ikke ryges i lokalerne på arbejdspladsen eller ved indgangen til arbejdspladsen. Der måtte desuden ikke ryges i arbejdstiden, og hvis der skulle ryges, skulle der flekses ud. Medarbejderen oplyste, at hun ikke fleksede ud, da skaden skete i frokostpausen mellem 12.00 og 13.15, hvor systemet ikke registrerede ind- og udfleksning. Men Ankestyrelsen fandt, at skaden indtraf, efter skadelidte havde afbrudt arbejdet for at udføre et privat ærinde. Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsgiver ved reglerne i personalehåndbogen havde tilkendegivet, at rygning i arbejdstiden eller på arbejdspladsen ikke var tilladt. Arbejdsgiver havde derved udtrykkeligt givet udtryk for, at rygning ansås for at være et privat ærinde.

Lyse striber eller totter - Vælg selv !

Nu har jeg i flere år været min egen frisør. Brugt "hundetrimmeren" til at klippe manken og fået konen til at finpudse omkring ørene. Det startede egentlig som en udløber af min nærighed, men er endt med at være en ok metode. ( Den lyse plet på toppen kan ikke skjules mere, og hentehår et ikke en mulighed i min verden ) Senere i min frisør karriere, begyndte jeg at farve konens hår. Det har faktisk også været en succes. Lidt begynderfejl måske. Som nu mest gik ud over mig selv. Sådan en hårfarve trænger langt ind i huden, hvis man ikke bruger handsker uden huller, så jeg har flere gange gået en uge med pletter på hænderne. Nu har jeg så taget springet ud i lyse striber. Knægten mente, at han godt ville prøve at lægge hoved til et forsøg. Og så gik vi igang. Udstyret med handsker, små stykker sølvpapir, en lille malerpensel og en del humor, gik vi igang. Vi havde set lidt på tv. ( Et af de meget sendte Top Model programmer ) Så vi arbejdede ud fra bedste evne. Vi grinede en del, vi tvivlede måske også lidt men vi gik til opgaven. Og vi kom igennem med succes. Knægten var over tilfreds med resultatet, og vi var blevet en smule rigere. ( Vi deler glæden ved at spare ) Så nu kan man godt sige at første semester i hjemmefrisør er bestået. En ting har jeg dog betinget mig. Hvem der end kommer for at blive serviceret. De SKAL selv vaske håret

I fængsel for at slå en andens barn i skolen !

Først skal siges, at det IKKE er ok at slå andre folks børn. Der er ingen undskyldning. Det er HELLER IKKE ok at stikke en kniv i en ryggen på en skolekammerat. Men ugens medieopblæste episoder er jo kun den sidste ulykkelige hændelse, i en lang række af episoder, der har gået forud for handlingerne. Hvor er forældrene henne i denne historie. Hvor er skolen og skolebestyrelsen. I en af sagerne var der virkelig kø ved vaske for at krybe udenom. Inspektøren lænede sig op af en trivselsundersøgelse der var 1½ år gammel. ( Den kan kun være retningsgivende - Det må være hverdagen, der er udgangspunktet for hans virke ) Og en skolebestyrelses formanden, der mellem alle hendes øøøhhh og æææhhh, fik sagt et par forkølede ord om værdigrundlag. For mig lignede hun en der virkelig havde berøringsangst over for skolens aktuelle problemer. Og det fremgik da tydelig af TV indslaget, at det var et gammel og kendt problem. En skoleelev kunne frisk fortælle at den knivstikkende pige var blevet moppet over en længere årrække. Med risiko for at fornærme en del af vennekredsen / familien ( Jeg er omgivet af lærer ) Så mener jeg at der må være nogle der ikke lever op til deres ansvar i skolerne. Ikke at det er deres opgave at løse problemet. Men de kan gøre opmærksom på problemet - Over for forældre - myndigheder - klassen - skolen. Og skulle man møde nogle forældre der ikke kan se deres barns hensigtsmæssige opførsel. ( Sådanne forældre har jeg faktisk mødt op til flere gange i den tid, mine tre egne børn har frekventeret folkeskolen ) Så må man som lærer bare "RÅBE HØJERE". Jeg har selv set uheldige udfald af passive lærer, dog aldrig så galt som ugens eksempler. Jeg tror at det handler om de værdier man har i sit eget liv. Ikke så meget om det lige står i et værdigrundlag eller en trivsels undersøgelse.

Det er rigtig få mennesker der ikke på bunden ved hvad der er rigtig eller forkert. Så min opfordring må være. Tag nu fat i problemet inden vi igen skal se gentagelser af denne uge. Man er som lærer ikke forpligtet til at løse alle problemer, men man er som menneske forpligtet til at skride ind, når man ser uretfærdighed.

Arbejdstilsynet var tilpas imponeret !

Arbejdstilsynet har fået den opgave at kontakte de virksomheder der har anmeldt mere end 100 arbejdsulykker med fravær i 2008. Opgaven er at man sammen får lavet nogle planer for, hvordan dette tal kan reduceres væsentlig. Der findes 93 af disse virksomheder i Danmark - 9 i vores område, og vi er en af disse.

Derfor var jeg til møde ved Arbejdsilsynet i Kolding. De fremlagde deres tal - grafer og kurver over mit firma, som de kunne se for 2008. Og der var da ikke et kønt syn. Derefter viste jeg dem alt det vi havde lavet i 2009. Hvor langt vi er kommet og at vi har reduceret enormt på dette tal. Jeg vist hvordan vi, gennem en meget målrette indsats , har sat sikkerhed på dagsordnen. Alle møder, fra morgenmøder på gulvet til management meeting i topledelsen, starter med sikkerhed. At der er kommet sikkerhedsmål ind i rigtig mange preformens aftaler, og at vi har brugt 5S systemet til at hjælpe os. At vi uddanner vores sikkerhedsfolk, både gennem egne kurser og gennem 3F sikkerhedskurser. At vi har så aktivt en sikkerhedsorganisation, at jeg altid har kampvalg, hver gang der er valg til ny sikkerhedsrepræsentant. Og det bedste af det hele. Det er langt imellem at en af mine kollegaer kommer til skade. Arbejdstilsynet vil selvfølgelig gerne se at alt min snak virker i virkeligheden, så jeg har inviteret dem på besøg. De vil gerne bruge vores arbejde, som et eksempel, når de begynder at samle de arbejdsskade tunge virksomheder. Så jeg har lovet at stå op på kassen og fortælle om forløbet.

Selvfølgelig er jeg stolt over vores arbejde, det sidste år. Jeg er mest stolt over hele sikkerhedsorganisationen. For uden den enkelte sikkerhedsrepræsentants aktive deltagelse, var vi aldrig kommet så lang. Og uden en klar ledelse, der konstant har sagt at prioriteten er: Sikkerhed - Kvalitet - Produktion, så kommer økonomien af sig selv, Så var det heller ikke gået. ( skulle man komme med lidt kunstruktiv kritik af projektet, er det at man i Arbejdstilsynet forholder sig til tallet 100 ulykker. Uden at se på om virksomheden har ansat 500 mennesker eller 11.000 mennesker. Det siger noget mere at bruge udregningsmetoden Ulykkesfrekvens. En metode der bruges overalt i erhvervslivet, og som gør at man kan sammenligne alle virksomheder, uanset branche, uanset antal ansatte, uanset om der arbejdes mere eller mindre end 37 timer pr. mand pr. uge. Her burde Arbejdstilsynet være mere moderne og bruge disse tal. Så ville de også finde de " mere rigtige" indsats steder )

Jordskælv i Haiti !

Det er bestemt ikke lige det vi havde regnet med at skulle opleve, når vi tager på vores drømmeferie til Den Dominikanske Republik. Det er selvfølgelig et stykke fra epicentret, men derfor er det skam tæt nok på. Jeg har rigtig ondt af de mennesker der bor i området og håber at der ikke kommer flere skælv. Det er utrolig, at et paradis som de Caribiske øer gemmer på fare der langt overgår ens fantasi. At sol - palmer - og sydlandsk afslappethed kan blive forvandlet så hurtig til et katastrofe område. Der er ikke meget vi kan gøre. At blive væk vil jo heller ikke hjælpe. Jeg tænker da på faren, men chancen / risikoen for at det går galt er vel ikke værre end at vi hver år tager bilturen til Italien. Her er der også rigtig mange der kommer til skade på motorvejen. Og det spekulerer vi jo heller ikke over !

Huset ligner en prøvesprængning !

Ja, der skal ikke meget til, for at ens hjem ligner en slagmark..... Vores datter og svigersøn havde brug for et fridøgn og vi hentede de to børnbørn til en miniferie i Skodborg. De var udstyret med alverdens legetøj, sovedyr og bobslæder. Og vi var klar til deres ryk-ind. De er meget hyggelige at have. Nemme og uden de store nøkker. Hvis man kender deres madvaner, så får man også stoppet noget i hovedet på dem. Badekaret gør da også lykke. Men det er utrolig hvor hurtig de kan sprede deres "udstyr" over hele huset. Jeg går til daglig og skælder ud på hunden, når dens to stykker legetøj eller dens tyggeben ligger og flyder. Og man risikerer at falde. Men det er intet at regne for hvad to drenge kan lave på under en time..... Nå, man kan altid se en ende på deres besøg. Det må straks være værre at stå med rodet dag ud og dag ind. Jeg kan svagt huske, hvordan konen og jeg sad i vores unge dage. Klokken 20 var ungerne i seng, der var ryddet op og vasket tøj. Pakket til næste dag. Nu skulle vi så hygge os..... Og så gik vi i seng og SOV !

Vingen er hjemme igen !

For leden fik vi vores vinge hjem fra COP 15 udstillingen. Den 61,5 meter lange ( Verdens længste ) havde været en tur i København, for at påvirke de mange beslutningstagere og for at give den almindelige dansker et indtryk af, hvor stort det kan blive. Beslutningstagernes evne til at beslutte sig var ikke for god, men vi fik da promoveret vores produkt. Både i udsendelser fra COP 15 og i TV avisen........ Nu er den så vel hjemme. Og vi har bestemt at den skal ligge lige foran fabrikken, ud mod vejen. Jeg har søgt og fået o.k. af Kolding kommune og vi forventer at det bliver et godt og synlig blikfang. Indtil videre er den dog parkeret i gården. Den megen sne har forhindret at den kommer på plads. Men jeg skal nok være på pletten med kameraet, når den store kran skal løfte den 19,5 tons tunge vinge på plads. ( Billedet er taget fra min bil, og det er noget af en overhaling at komme forbi de små 70 meter lange køretøj.

Wii - Spillefeberen er over familien !

Så fik vi en Nintendo Wii ind i huset. Den officielle begrundelse er at den er et godt træningsredskab for konen. Uofficiel er det en stor morskabsmaskine for hele familien. Der en indkøbt i sort, så den matcher med resten af medie alteret i stuen. Og den ser da også fin ud sammen med fladskærmen og det andet. Og den er allerede taget i brug. Også så meget at flere af familien har kastet sig tilbage i sofaen, Svedende og med et vildt blik i øjnene Jo - Jo... Alle er Hook på maskinen. Og jeg må da også indrømme at det godt kan appelerer til mit konkurrence gen. Men det bliver nok som det plejer. Resten af familien træner i smug. Og bliver derfor rimelig gode. Jeg får derefter "bank" hver eneste gang og må trække mig tilbage til min egen træning.

Højtflyvende drømme !

I dag var jeg på Agerskov Ungdomsskole og hører knægten give en fremlægning af hans OSO opgave. Han skulle lave en rapport samt en mundtlig orientering om de planer han har for at få en uddannelse og et job, som han brænder for. Hans basis drøm er at blive ingeniør, Men den store drøm er at blive pilot. Så OSO opgaven havde fokus på en flyver uddannelse. Og jeg syntes at han gjorde det rigtig godt. Han havde de fleste vinkler i uddannelsen med og han gjorde en god figur over for de lærer og forældre, der hørte på hans arbejde. Men der er også en anden stor gevinst. Han har fået en stor viden om de krav der er til ham, for at nå drømmen. Hvor meget han skal hænge i. Både fysisk og på det intellektuelle plan. At han vil blive udsat for meget høje krav og at der kun er éen til at trække ham op i gear. ( Ham selv ) Han ved nu også, at vejen er lang og at der vil komme mange "kriser". Men han har ikke mistet modet. Måske endda fået mere blod på tanden. Jeg vil håbe at han kan fastholde drømmen. Han har helt sikker potentialet.

2 grader koldere - - - - - Var det budskabet !

To mand sad i en flyver og den ene sagde: Har du set det der om C02 ?? - - - - Nej ! Jeg har ikke engang set Etteren !"

En sjov vits, med en del alvor i sætningen. I øjeblikket er hele den nordlige halvkugle ved at blive begravet i Lortevejr - trafikkaos og kuldedød. Så det er noget svært at følge de skræk senarier, der er penslet ud gennem klimakrisen. Man kunne få den grumme tanke, at man skulle aflyse, eller i det mindste udskyde det et par år. Det har i hver tilfælde givet mig et par tvivlende øjeblikke, når jeg løber rundt og er ved at fryse næsen af.

Natuglen på natlig besøg !

I går aftes, lige før sengetid, stod jeg og luftede hunden ude i haven. Og pludselig kunne jeg se to store øjne i vores grantræ. Da jeg stille gik nærmere, lettede en større fugl, og satte sig lidt længere oppe i træet. Det var en flot voksen Natugle. Fuldstændig lydløs, baskede den lidt rundt, og satte sig igen til rette for at holde øje med mig. Jeg fik tilkaldt konen, men påstyret har nok skræmt den, så hun fik ikke fuglen at se. Jeg kunne dog senere hører støjen fra småfugle der brokkede sig ovre i naboens skov. Så den har helt sikke sat sig derover. En fantastisk natur oplevelse. Når man slet ikke venter det. Og så er det utrolig længe siden at jeg har set en ugle.

Klar i 14 år - - - - Så må man være rigtig klar !

Nu er det bekræftet. Det bliver sa.... koldt ! De danske isbrydere er sat i alarmberedskab og deres kaptajn glæder sig som et lille barn. Det skulle være 14 år siden at de har været i aktion sidst. Det er selvfølgelig også OK. at de kan komme ud og vise hvad de dur til. Hvad staten betaler en formue for at holde klar. Og ikke mindst, for at hjælpe den danske flåde med at skaffe valuta hjem til landet. Jeg fik dog skummel tanke ! Hvad har de lavet i de 14 år, hvor de har ventet.................. Man kan vel ikke gå med en smørekande i hånden og sprøjte lidt her og der i 14 år. - Man kan vel ikke opbygge en erfaring som kaptajn ved at stå på broen og se ud på vintersjap i 14 år. - Og man kan vel ikke bruge 48 timer på at blive klar, når man brugt 14 år til at være klar !!!

Kold i rø... I - - - Det kølige overblik !

Så har vi hvis fået sne nok !!! Jeg syntes stadig at det er flot at løbe en tur i den snedækket skov - Det er stadig sjov at se hunden dykke ned i snedriverne eller se naboen trække rundt med ungerne på deres slæder.................... Men alt andet er noget skidt. Der skal skovles sne - Der er konstant vådt og sjappet i bryggers - Varmeregningen stiger astronomisk - Trafikken er besværlig og bilen er skide kold at komme ind i. Og allerværst. JEG GÅR OG SMÅFRYSER HELE TIDEN. Nu må der gerne komme tø vejr, og lidt solskin. Jeg ved godt at den globale opvarmning er en varm sag at tage hul på. Men jeg kan godt forstå de tvivlende, når der nu er snestorm i Texas - Inderne fryser ihjel og vi kan have minus 13 grader og hvid jul i Danmark. Det er ikke just de rigtige + 2 grader signaler.