tirsdag den 2. februar 2010

Sølvbryllup - 25 år - fin dag !


Selv om vejret drillede, var det alligevel en fantastisk dag. Det startede med 30 frysende mennesker, der stod og sang foran huset. Som i nattens mulm og mørke, havde fået en æresport om døren. Efter at et lokalt mandskor havde hjulpet folk gennem sangene, var alle inde og få en kop kaffe med en enkelt skarp at varme sig på. Så tog vi til den lokale kro, hvor der var brunce til alle. Vi fik snakket med næsten alle gæsterne. Der var fine gaver og taler, maden var ok. Og det så ud til at alle hyggede sig. Det er fantastisk at ens venner og familie skære en dag ud af kalenderen, trodser snestorm og stiller sig op i minus 5 grader og synger kl. 08.30 om morgenen. Og selv om mange har forandret sig, ( Det har vi nok også selv ) Var der flere der var med for 25 år siden. Så der er virkelig sammenholdskraft i familien. Da alle var gået hjem, huset var ryddet op og konen og jeg sad stille i køkkenet, var der kun smil og glæde over dagen. Og det kan da godt være, at vi har kendt hinanden i mange - mange år. Og at vi her rundede et skarp hjørne. Men vort forhold starter forfra hver morgen. Og husker vi bare glæden og smilet, så føles tiden bestemt ikke lang. Tværtimod !

Ingen kommentarer: