( Modelfoto ) I går aftes kørte jeg knægten til efterskolen. Han skulle afsted på skiferie med skolen. Jeg sad og sludrede, han sad nærmest og små sov. Der føg kraftig og jeg sad med øjnene på vejen. Rigtig far / søn tid. Pludselig stod en ung mand i mørket i vejkanten og viftede med armene. Jeg fik hold på bilen og sprang ud. Manden skreg at hans bror sad fastklemt i bilen, som jeg først nu fik øje på. Et godt stykke nede af en skrænt og noget ude på marken. ( Der løber mange billeder gennem hovedet på én - når man stormer ned til bilen ) Den store 4 hjulstrækker lå på siden. Lugtede meget af brændstof og alt var kaos. ( Knuste vinduer - trykket tag - airbags og meget mørkt ) Den lå på siden og en ung mand sad fast i selen og måske også i det instrumentbræt, der var trykket langt ind i kabinen. Jeg fik min søn til at holde den ødelagte dør og kravlede ind til manden. Han var bange, så jeg prøvede at berolige ham, og spurgte om han kunne mærke sine ben og om han have ondt andre steder i kroppen. Han lød til at være fysisk ok. Jeg fik selen af og fik ham løftet ud. Han rystede, så han næste ikke kunne stå på benene. På dette tidspunkt var der kommet flere til og vi fik i fællesskab de to unge fyre afsted til hjælp. Min egen dreng var også noget rystet, da vi igen sad i vores egen bil. Jeg har selv en rigtig god evne til at være iskold i situationen, men ved også godt at reaktionen kommer senere. ( Det mønster lærte jeg i min soldatertid, og det har overhovedet ikke forandret sig ) Det var så i nat at alle billederne kom igen og alle de mange hvis´ser. Det er godt at disse øjeblikke ikke kommer samtidig med at man skal være hurtig, praktisk og have overblik, for så var jeg ikke meget værd. - Nå..... Det var rart at de unge mænd ikke kom mere til skade. Og det giver da også lige det strejf af virkelighed, der gør at man godt kan holde farten nede i hverdagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar