onsdag den 22. april 2015

Nordlys - Sidste chance !

Røde og grønne nuancer vil pryde himlen de kommende tre nætter, når man over hele landet får mulighed for at se nordlys. Fænomenet kan bedst ses, hvis det er skyfrit. Ifølge DMI vil den nordlige del af landet stort set få klart vejr tirsdag aften og nat, mens det bliver mere skyet i de sydlige egne.
Dermed vil chancerne for at se nordlys natten til onsdag være størst i Nord- og Midtjylland. Natten til torsdag vil nordlyset til gengæld være tydeligst i den sydøstlige del af landet, da skyer trækker ned over landet fra nordvest, skriver DMI på sin hjemmeside.
 

Vejret skal være klart

Nordlyset kan vare fra nogle timer til flere nætter og viser sig ofte som røde og grønne nuancer på himlen. Lyset opstår 50 kilometer til op mod 200 kilometer over jorden, fortæller astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium. - Nordlyset er som gardiner, der hænger over himlen, og det varierer ganske langsomt. I Danmark kan det ses mod nord og i horisonten, siger Tina Ibsen. - Når man skal se nordlys, skal det være mørkt og klart. Så når vi nærmer os sommeren, er der færre timer, hvor det er muligt at se nordlyset, siger hun.
 

Tæt på solmaksimum

Det seneste år har man jævnligt kunnet opleve nordlys i Danmark. - Nordlys bliver skabt ved udbrud på solen, som sender store mængder plasma og magnetfelt mod jorden. Det varierer meget, hvor mange udbrud der er på solen, og det gør det over en cyklus på 11 år, siger Tina Ibsen. - Hvert 11. år har vi et såkaldt solmaksimum, og da er der flere udbrud end ellers. I øjeblikket befinder vi os lige omkring et solmaksimum, og derfor er der mange udbrud på solen, siger hun.
 

Nordlys i mange farver

Nordlysets farver afspejler de stoffer, der findes i atmosfæren. Lyset kan både være grønt, grøngult, rødt og blåviolet. - Farverne opstår, når partikler fra solen rammer jordens atmosfære, og partiklerne i jordens atmosfære begynder så at lyse, fortæller Tina Ibsen. - Der er forskellige molekyler i jordens atmosfære, og den grønne farve, som er den mest almindelige, ser man, når partiklerne rammer iltmolekyler, siger hun

Ingen kommentarer: