onsdag den 3. august 2011

Bus fra Skodborg !


Jeg så at der lå en underskriftindsamling ved vores lokale købmand. For en protest over at man skulle betale 300 kr. til et buskort, for at ens børn ( 7 - 8 - 9 klasse) kunne komme i skole i Vejen.






DET KALDER JEG KLYNK !

Eller den sædvanlige krævementalitet !

Jeg ved godt at Vejen kommune har lukket overbygningen på Skodborg skole. Men set i lyset af kommunens økonomi, var det nok en rigtig beslutning. Og der er faktisk lavet foranstaltninger til at opbløde denne beslutning. Kommunen har anlagt en fantastisk god cykelsti, så her er der en gratis mulighed for at de store børn kunne få noget motion. Endda på en sikker skolevej. Her burde de kunne cykle ca. 6 af de 11 måneder der kan være tale om årlig. ( Så taler vi om 5 x 300.- kr = 1500.- kr. ) - Dette beløb, sat i relation til de ting som vi i forvejen giver vores unde ( Fladskærme - bærbare pc - mærketøj ) - Ja, så er det en billig investering i deres skole uddannelse og fremtid.

Ingen kommentarer: