torsdag den 14. juli 2011

Krone smiley kan være en Black box !

Arbejdstilsynets (AT) ordning med Krone- smiley til de virksomheder, som er OHSAS 18001 / arbejdsmiljø certificeret er ofte en narresut. Selvfølgelig er det et status symbol for virksomhederne at kunne smykke sig med denne smiley, men det viser sig i flere tilfælde at være et skalkeskjul for nogle de samme virksomheder. Rent praktisk er det sådan at har man OHSAS 18001 certifikatet, bliver man fritaget for besøg af AT, da de mener at man derved har styr på arbejdsmiljøet. Men det er ikke sådan at de så kigger i de bemærkninger eller afvigelser, som virksomheden får fra de certificerende firmaer. ( Det ville ellers være rigtig smart, da det kunne spare AT for en del fodarbejde )



Og har man så styr på arbejdsmiljøet når man er certificeret ? - Ja, virkeligheden viser noget andet. i 2004 blev der givet 5 forbud - 42 strakspåbud og 9 påbud til virksomheder som havde certifikatet. Og husker man den noget uldne sag med Dano Gips i Hobro, kan man da også tvivle på de certificerende bureauer. ( Man ser ofte at disse bureauer har et større samarbejde med en virksomhed - Så som kvalitets certificering - miljø certificering og andre eftersyn. Og de vil alt andet lige være mere large i forhold til deres bedømmelser, hvis de gennem deres bedømmelse af virksomheden kommer til at bringe samarbejdet i fare.) - Og det er ikke unormalt at virksomheder skifter samarbejdspartner på deres certifikater.

Ingen kommentarer: