fredag den 2. september 2011

Netværksmøde med forskellighed !

Var i dag til netværksmøde. Denne gang havde vi samlet Nord og Syd gruppen til fælles møde ved Alectia i Aarhus. Mødets gennemgående tema var holdningsændringer i organisationen. Der var nogle gode indlæg. Især en af mine gamle kollegaer fra Rødkærsbro Mejeri " Thorkild Nielsen" - Han kunne fortælle om et projekt, hvor de brugte micro kampagner til at high light forskellige emner indenfor sikkerhed. Noget der var fælles for alle indlæg var, at vores svageste led i sikkerheden er vores mellemleder lag. Og at det er dette ledelseslag der, som et filter for alt information op og ned i organisationen, enten kan forstærke eller udvaske de mål og retningslinjer, som ledelsen udstikker. Vores dag viste også at der er behov for at kunne sætte mål og økonomi på arbejdsmiljø tiltag. Både så man kan måle effekten og så det er mere salgsbar over mod en økonomi styret ledelse. Jeg kan godt mærke at der er niveau forskel på deltagerne på disse netværksmøder. Både placeringsmæssig i organisationen og de opgaver vi varetager i dagligdagen. Min indfaldsvinkel er nok mere global - mere overordnet end de fleste. Men jeg syntes stadig at jeg får noget med hjem. Måske ikke de helt store nye ideer. Mere en forståelse for at der findes andre meninger og andre måde at angribe samme problem. Så hurra for forskelligheden !

Ingen kommentarer: