søndag den 18. september 2011

Drengedrømme !

Jeg kan stadig genkalde mig de stunder, hvor jeg som barn løb rundt med et træ sværd og en groft tilskåret margarine kasse låg som skjold. Vi kæmpede de drabligste kampe nede på " Skralderen". Og var både utrolige beskidte - utrolig udmattede og utrolige glade, når vi kom hjem til aftensmaden. Dengang var det ikke særlig organiseret, og alt blev arrangeret i skolegården. Fantasien blev næret af de få og slidte Viking bøger, som var på skole biblioteket.

I dag er det helt anderledes og moderne. Det bliver organiseret over nettet eller i fjernsynet. Fantasien har fået et ordentlig boost med Ringenes herre og nutidens rollespil. Og der findes hyldemeter af lekture om datidens drabelige krigere. Endda bøger om fremstilling af våben og tøj - Og de forskellige ritualer.

I denne weekend er det så mine børnebørn der er til Barda Træf. Moderen har syet tøjet og faderen har lavet våben......... Ja, selv forældrene er udklædt. Deres drabelige kampe kan ses direkte på Rama-sjang i fjernsynet. Jeg skal love for at det er opgraderet voldsom siden mine barndomskampe. Men godt ser det ud, og man kan da kun misunde ungerne den fede oplevelse.

Ingen kommentarer: