lørdag den 14. august 2010

Park Rock Skodborg !



Så var det igen tid til Park Rock i Skodborg. Sidste år regnede det hele væk, men i år så det lidt bedre ud. Vi startede med grill og sammenkomst ved naboen kl. 12.00 Der var også inviteret 20 andre, så der var gang i festen fra start. Dog var vi ikke lige med på shot vognen, da jeg godt vidste at dagen var lang. Selve koncerten var med blandt andet Alien Beat Club - Bootles - Rasmus Seebach og Midt om natten. Og selv om Rasmus skulle være selve hovednavnet, så var det kopi bandet Midt om natten der kunne sætte gang i publikum. Og selv om de ikke helt følger Kim Larsen / Gasolin på lydsporet, så er de alligevel gode. Og så har de den vigtig ironiske distance til det de kopierer. Det gør nemlig at man ser gennem fingrene med en dårlig efterligning af Frans Beckerlee eller en vits, som fyres af, som om den blev sagt af Kim Larsen. Sjov dag, der dog viste at ungdommen stadig drikker hjerne ud og mange ender på den forkerte side af morskaben. Der hvor pinlig - ubehøvlet - savl - øretæver og sandheder der absolut skal fortælles befinder sig !

Ingen kommentarer: