Bare lige én episode mere. ( Det kan man faktisk godt se i mit hjem...... Og måske denne artikel kan give en forklaring. Jeg fandt den på Videnskab.dk
Sådan er der nok mange, der har haft det, når den seneste sæson af 'Orange Is The New Black' eller 'The Walking Dead' endelig ligger klar på Netflix. Men hvorfor er det egentlig, at vi nogle gange har svært ved at løsrive os, når først vi er gået på serie-eventyr?
Bingewatching er også for kultureliten
Med streamingtjenester som Netflix er det blevet særligt nemt at kaste sig over TV-serierne, og faktisk er det så udbredt at sluge den ene episode efter den anden, at det har fået et navn, bingewatching, som dækker over at se et utal af afsnit af en TV-serie i træk.
Ifølge film- og TV-forsker Jakob Isak Nielsen er begrebet særligt knyttet til vores streamingbrug, blandt andet fordi Netflix sparer os fra det hårde arbejde ved automatisk at starte næste episode, når vi når til vejs ende: Så lad gå da! Selvom vi måske kan føle os skyldige, når uret afslører, at vi har brugt de sidste tre timer i selskab med fiktive figurer, er det ikke noget, vi skal skamme os over, fortæller Helle Kannik Haastrup, som forsker i de nye TV-serier. Det er nemlig blevet langt mere acceptabelt at vie sine timer til TV-serierne sammenlignet med tidligere.
»TV-serier har fået en kulturel opgradering. Derfor det er ikke uacceptabelt at se mange afsnit af en TV-serie, fordi rigtig mange er interesserede i at se de gode TV-serier. Den kulturelle opgradering gør, at det ikke kun er nørdede fans, der bingewatcher. Det er også kultureliten,« siger lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet Helle Kannik Haastrup.
Det kan betale sig at bingewatche
Så vi bingewatcher tilsyneladende alle sammen, men hvad er det ved TV-serier som 'Homeland', der lænker os til sofaen? Ifølge Helle Kannik Haastrup er de nye TV-serier så komplekse, at de kræver af os, at vi følger med fra start til slut. De er fyldt med komplekse personer, flere handlingstråde, og så lægger de ofte direkte op til at fortsætte med næste afsnit, fordi der ingen afrunding er på hver enkelt episode. Det er netop dét, som gør serierne så egnede til bingewatching, fortæller Jakob Isak Nielsen.
»Serier, som folder sig mere adstadigt ud, lægger efter min mening bedre op til bingewatching, da man faktisk vinder noget ved at se dem i rap. Da flere af dramaserierne er fortællemæssigt komplekse og subtile, bliver man simpelthen bedre i stand til at holde sammen på karaktergalleriet, fortælletrådene og de tematiske antydninger på tværs af afsnittene. Man kan sige, at de er mere 'romanagtige' i den forstand, at det i højere grad svarer til at læse tre kapitler i en bog,« siger Jakob Isak Nielsen.
Vi får en relation til de flerdimensionelle karakterer
Særligt de komplekse karakterer kendetegner de nye seriers måde at involvere os på, fortæller Helle Kannik Haastrup. I 'Homeland' møder vi for eksempel efterretningsagenten Carrie Mathison, som indleder en affære med en gift tidligere soldat, som hun i øvrigt mistænker for at planlægge et attentat mod den amerikanske præsident gennem terrororganisationen al-Qaeda.
»Carrie i 'Homeland' er en skæv karakter, som ikke altid gør, som man skal gøre. Samtidig er hendes ukonventionelle metoder noget, der gør hende ekstra god til sit arbejde. Det er dét, der karakteriserer mange af de her hovedpersoner. De er komplekse på forskellige måder, men de er ikke bare entydigt gode eller entydigt onde. Derfor bliver det mere interessant,« siger Helle Kannik Haastrup.
Samtidig kan det ske, at vi ligefrem opbygger en form for relation til karaktererne, fordi vi bruger så lang tid sammen med dem, fortæller lektoren: - »Man kan sammenligne det med en parasocial relation, hvor man kan være på fornavn med studieværten i Tv-avisen, fordi man altid følger med i den. Man tilbringer så mange timer sammen med vedkommende, så der kan opstå en forbundethed til en karakter,« siger Helle Kannik Haastrup.
TV-serier smitter
TV-serierne er altså med deres komplekse historier og store persongalleri designede til at være tidsrøvere, men det er ikke nødvendigvis de eneste årsager til, at mange af os kaster os over den ene serie efter den anden. TV-serierne smitter også mellem venner, fortæller postdoc og forsker i mediepsykologi Andreas Lieberoth.
Hvis vennerne taler om Frank Underwood i 'House of Cards', er det nemlig vigtigt at kunne tale med, fordi mennesket evolutionært har et behov for at sladre om andre, fortæller Andreas Lieberoth: - »Det lader til, at hele vores intelligens er opbygget om evnen til at sladre om andre. Modsat alle mulige andre dyr, er vi enormt afhængige af at være en flok, som kan agere strategisk og ærligt sammen. Hvis nogen knalder en andens kone ude i stammesamfundet, eller hvis nogen ikke bidrager nok til jagten og faktisk bringer andre i fare, har det været vigtigt, at de informationer kunne sprede sig,« siger postdoc på Institut for Kultur og Samfund - Center for Interacting Minds på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth.
Derfor peger nogle evolutionspsykologiske hjerneforskere på, at hele årsagen til at mennesket har udviklet hjernen og sin intelligens findes i dets behov for at holde styr på og sladre om andre i dets nærhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar