mandag den 11. januar 2016

Undgå at blive syg !

Forkølelse kan skyldes over 200 forskellige virus, der alle giver de samme symptomer. Forkølelse smitter, når virus overføres fra en syg persons øvre luftveje gennem snot eller et nys til en anden persons slimhinder i næsen, munden eller øjnene.

Forkølelse smitter på tre måder:

Gennem luften, når viruspartikler ved et nys spredes i små dråber, som indåndes eller på anden måde overføres til en anden person på op til to meters afstand.

Ved direkte kontakt, når fx en syg person, der har viruspartikler på hænderne efter at have tørret næsen, giver hånd til en rask person, som gnider sig i øjnene.

Ved indirekte kontakt, når viruspartikler på fx et dørhåndtag berøres. Virus er dog ret skrøbelige og er kun smittefarlige i en til to timer uden for kroppen.

Ingen kommentarer: