tirsdag den 9. juni 2015

Stress er alles ansvar !

Sidste år fik kun 3 ud af 100 virksomheder et påbud fra Arbejdstilsynet på grund af psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det fremgår af en aktindsigt, som Magisterbladet har fået i samtlige af Arbejdstilsynets afgørelser om det psykiske arbejdsmiljø i 2014. Eksperter og fagfolk siger, at det er at for få. ”3 procent er alt for lidt. Arbejdstilsynet har ikke de nødvendige redskaber og tilstrækkelig lovhjemmel til at løse denne opgave, så derfor er der behov for at finde og udvikle nogle bedre værktøjer,” siger Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker ved Aalborg Universitet. Hovedorganisationerne foreslår i et fælles oplæg, at alle chefer med personaleansvar i fremtiden får pligt til at lade sig undervise i håndtering af det psykiske arbejdsmiljø.

( Nu er det selvfølgelig sådan at virksomhedens egen arbejdsmiljø organisation burde tage hånd om stress problemet - Eller i det mindste virksomhedens HR afdeling. Men desværre har jeg set flere eksempler på total svigt fra disse institutioner og er derfor nød til at anderkende at Arbejdstilsynet skal meget mere på banen i disse sager. 3 % er langt fra repræsentativt for den stress der findes på de danske arbejdspladser. Selvfølgelig er det ikke alt sammen relateret til selve arbejdspladsen, men........... Det er arbejdspladsen og samfundet der står med en enorm regning, når det går galt. 

Og så skal vi ikke glemme at der altid er mindst et menneske indblandet. Her svigter vi rigtig meget vores medmenneskelige forpligtelser. Det her bør alle gøre bedre. Og skal vi bruge Arbejdstilsynet til at "skubbe" til vognen, så lad os klæde dem ordentlig på og give dem mere klare mål ) 

Ingen kommentarer: