Der er ikke meget der kommer op på siden af en stille sen-eftermiddags gåtur ved Jels sø om efteråret. Skoven står i sine gyldende efterårsfarver - vinden har lagt sig og der er kun et enkelt ande kald eller skovskade skrig at hører. Langsomt falder solen ned mellem træerne og de lavt hængende skyer og ens sanser skifter roligt over til at lytte og lugte mere end at se.
Vi gjorde et lille ophold og betragtede scenen. Selv hunden var helt stille. Som om den også kunne fornemme aftens roen og glimtet af naturens evige cirkel.
Man mærker på en gang en samhørighed med naturen og bliver mindet om - at intet varer evigt.
Alt er under forandring - Altid !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar