fredag den 21. november 2014

Cola til min dårlige mave !

En cola kan være et godt middel mod dårlig mave, men den skal være fortyndet med vand, siger Steffen Friis, overlæge, dr. med. og speciallæge i medicinske mave-tarm-sygdomme. At drikke en cola virker ikke i sig selv helbredende på den virus eller de bakterier, som er skyld i maveondet. Men når der løber væske ud i den ene ende, så er der brug for at fylde på i den anden. - »Man mister meget og faktisk hurtigt væske og vigtige mineraler, når man har diaré. Og der kan for eksempel en cola hjælpe, fordi den indeholder både væske, sukker, salte og så bikarbonat,« siger Steffen Friis.

Bland vand i colaen

En dehydreret krop har godt nok brug for sukker, men ikke helt så meget, som der er i en almindelig cola. Derfor er det en god idé at blande den med vand i forholdet to dele cola og en del vand. - »De store mængder sukker kan forværre tilstanden og være medvirkende til at give endnu mere diaré hos især børn. Men fortynder man colaen, kan man bedre optage de brugbare stoffer,« forklarer Steffen Friis.

En cola kan være mere ren en lokalt postevand

Sidder man fastlåst til et toilet i udlandet, kan colaen være en særlig god løsning. Den er på flaske, og som oftest er den produceret under kontrollerede forhold, og dermed er vandet, der er anvendt i colaen, ofte renere end det lokale postevand. Andre læskedrikke, der indeholder sukker, salte og bikarbonat, kan også bruges til at bringe kroppen på ret kurs igen, men man skal være godt inde i indholdsdeklarationerne, for de skal gerne indeholde både kaliumsalte og natriumsalte for at virke. Det synes måske mærkeligt, at boblende sodavand er godt for den sarte mave, men det er netop stoffet bikarbonat, der gør sodavanden brusende, som kroppen har brug for.
Jeg har ofte brugt cola som "Reperations bajer" - Når jeg har deltaget i større løb ( Iroman eller Marathon ) - der er ikke noget bedre end en rystet cola, så bruset er næsten væk. Den beroliger en noget presset mave - den giver hurtig sukker og den smager ok. - Og så har jeg faktisk siddet på potten en hel weekend i Kina - Og hygget mig med en hel ramme dåse cola...... Og det hjalp !

Ingen kommentarer: