Så er jeg tilbage i Indien. Jeg har været her før, men alligevel bliver jeg altid ramt af den enorme forskel der er i dette samfund. Fra fantastiske hoteller til 6 tagplader som er flækket sammen med lidt snor (Som danne hjem for en lille familie) Nogle gange kan der være mindre en 500 meter mellem dem. – Og vejen fra lufthavnen til Down Town Bangalore er under konstant vejarbejde. – Når man tænker på at dette er hovedvejen gennem byen er det helt utrolig at det flere steder et jord underlag man kører på. Der er ovenikøbet en total mangel på lys om natten. – Og så er vejen fyldt med løsgående hellige køer – små tuktuk knallerter uden lys – folk der går på vejen med små trækvogne og vilde hunde, som er en potentiel fare for folk - ( Disse hunde går gerne i flok og har dræbt og spist folk ) - Når man ser sådan et samfund. Med alle de gode og dårlige sider, så sætter det helt klart ens eget liv i perspektiv. De ting vi går og klager over hver dag - De ting som fylder vores politiske agenda og de ting som vi syntes er uretfærdig - Bliver enddog meget ligegyldig. Jeg ved godt at mange vil sige: " Vi kan jo ikke redde hele verden" - Og jo, det er selvfølgelig rigtig. Men Indere er også mennesker - Og deres hverdag er fyldt med helt andre problemer end os. Så vi burde skrue ned for den danske klagekultur - Skrue ned for krævementaliteten - Skrue ned for vores selvfede tankegang - OG BLIVE VÆSENTLIG MERE TILFREDS MED DET VI HAR !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar