Det skyldes ikke bare dårligt vejr eller for få lokale indbyggere, når kirker årligt må aflyse flere hundrede gudstjenester, fordi folk ikke dukker op, skriver kristeligt-dagblad.dk. Skylden ligger også hos præster, som hverken brænder for deres eget budskab eller kan prædike, så folk uden større teologisk indsigt kan se en mening med at sidde på kirkebænken. Sådan lyder dommen fra teologer og forskere, efter at Kristeligt Dagblad forleden kunne fortælle, at landets 10 stifter sidste år registrerede 201 aflyste gudstjenester, såkaldte messefald. Det reelle tal er ifølge provster og forskere betydeligt højere. Selvom de aflyste gudstjenester skyldes flere faktorer, kan man ikke se bort fra præsternes betydning for kirkegangen. Det understreger Marianne Gaarden, tidligere sognepræst og nu ansat på Pastoralseminariet, hvor hun skriver ph.d.-afhandling om kommunikationsprocesser i prædikenen.
"Selvfølgelig betyder præsten noget for kirkegangen. Kigger man på landsplan, er der mange kirkegængere, hvor der er dygtige prædikanter. Det rygtes simpelthen. Det handler om, at præsten brænder for sit budskab, og om at prædike, så budskabet har relevans for kirkegængernes liv. Folk står af på teologiske klicheer. Men når menigheden kan mærke, at præsten selv har noget personligt på spil, så har de også noget på spil," siger hun.
( Jeg har ikke ligefrem mødt en præst, der har skræmt mig væk. Men jeg har hørt flere præster der hverken havde gnisten eller kunne sige noget der gav stof til eftertanke - Ja, nogle kunne godt erstattes af en båndafspilling uden at kvaliteten ville falde )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar