Dø af grin !

Mavemusklerne kramper, vejrtrækningen er besværet, tårerne triller. Det lyder ikke særlig behageligt. Men i virkeligheden er det bare en del af et godt grineanfald, der kan opstå, når Klovn ruller over skærmen, når kæresten ryger ud af sengen i forsøget på at ramme snooze-knappen, eller når man bliver kildet.

Fakta

Vidste du?

Mange jokes, der involverer at dø af grin. Her er en:  Hvis man putter en fisk i kildevand, kan den så dø af grin? Latter er det fysiologiske svar på humor, og det består af to dele: fysiske handlinger og lyd. Når vi griner, aktiverer vi en række ansigtsmuskler og muskler i kroppen, særligt maven. Samtidig udløser hjernen en masse gode stoffer. Derfor bliver vi glade og veltilpasse af at grine. Nogle forskere mener, at det at grine kan sammenlignes med en omgang træning, fordi pulsen kommer op og musklerne bliver aktiveret. En del studier har endda indikeret, at latter har helbredende effekter, for eksempel et japansk studie fra 2006, der viste, at leddegigtpatienter havde lavere mængder af et bestemt giftstof i kroppen, efter de havde grinet.

Usandsynligt at dø af grin

Der er altså meget godt ved at grine. Men vi har alligevel bedt to kloge mænd om at hjælpe os med at finde ud af, om latter kan dræbe. Den ene er Søren Peter Olesen, som er professor ved Biomedicinsk Institut, afdelingen for hjerte - og kredsløbsforskning ved Københavns Universitet.

»Hahaha. Om man kan dø af grin? Ja, det tror jeg. Det så jeg engang i en Monty Python film,« svarer Søren Peter Olesen på spørgsmålet. For sjov, altså. Den anden er Jesper Mehlsen. Han er overlæge og forskningschef på Frederiksberg Hospital og ved blandt andet en masse om det autonome nervesystem, der har betydning for de ting, der sker, når man griner. Det er også latter, der strømmer ud af røret, da Jesper Mehlsen møder spørgsmålet: 'kan man dø af grin?' Både Søren Peter Olesen og Jesper Mehlsen er enige om, at det er meget usandsynligt og sjældent at dø af grin. Det er mere normalt at besvime, fortæller Jesper Mehlsen.

Seinfeld-besvimelse og Goodies-hjertesvigt

»Når man griner, holder man luften tilbage og skaber et højt tryk i brystkassen og hjernen. Det betyder, at der ikke løber tilstrækkeligt blod tilbage til hjertet og resten af kroppen. Det udløser en refleks, der får blodtrykket til at falde. Det er kroppens måde at sige: hold op med det pjat og læg dig ned. Gør man ikke det, risikerer man at besvime,« siger Jesper Mehlsen. »I USA var der en patient på et hospital, der blev kaldt 'Seinfeld-synkopen'. Synkope betyder besvimelse. Patienten kom et par gange på hospitalet, fordi han var besvimet af grin under tv-serien Seinfeld,« fortæller Jesper Mehlsen, og fortsætter: »En ældre herre i England døde af sit hjertesvigt efter at have grinet i 25 minutter under serien 'The Goodies'. Hans enke skrev senere og takkede seriens medvirkende for, at hendes mand fik en så morsom afslutning på tilværelsen.«

Latter kan være en trigger

Selvom både Søren Peter Olesen og Jesper Mehlsen understreger, at det er meget usandsynligt at dø af grin, er de enige om, at latter og fysiske problemer i meget sjældne tilfælde kan være en dræbende cocktail. Latteren kan altså blive en trigger for mere alvorlige, underliggende sundhedsproblemer.

»Der findes nogle bestemte, arvelige hjertesygdomme, der bliver udløst ved fysisk og psykisk stress samt følelsesreaktioner. Det kunne for eksempel være latter. Men jeg har nu aldrig hørt om, at det skulle være sket,« siger Søren Peter Olesen. Også mennesker, der har mikro-aneurismer eller store aneurismer (svage blodårer eller udbulinger på de store blodårer) i hjertet eller hjernen, kan teoretisk set få problemer, hvis de griner meget voldsomt. Så kan det forhøjede blodtryk i hjernen og hjertet lede til, at de svage blodårer brister, og der opstår en blødning. »Men igen, det har jeg aldrig hørt om i praksis,« understreger Søren Peter Olesen.

Kramper lignede latter

»Jeg mener, at jeg en gang har læst beretninger om en form for hjernebetændelse, der gav nogle kramper, der lignede latteranfald,« fortæller Jesper Mehlsen, og efter lidt hurtig research uddyber han. »Hjernebetændelsen hedder Kuru og er i virkeligheden lidt som den kogalskab, der skræmte os for en del år siden. Kuru fandtes hos kannibaler i Ny Guinea og medførte umotiverede latteranfald, der havde døden til følge. Noget tilsvarende kan undertiden ses ved forskellige lidelser i det centrale nervesystem.«