søndag den 27. maj 2012

Når livet bare sejler !

Når man ligger og svømmer - Helt alene, med lyden af et fast åndedrag - Hjertets pumpe sus i øret og vandet der glider forbi. Samtidig med at solen skinner og vandoverfladen næsten er blank stille........
Ja, så bliver jeg nærmest løftet et level op og føler at jeg kunne gøre dette i en evighed. - Selvfølgelig kan jeg ikke det. Jeg bliver også træt. -  Men det er en fantastisk fornemmelse at svømme åben vand.
I dag var vi ved Jels sø for første gang i år. Vandet var dejligt og vejret indbød til en tur i søen. Ja, jeg nærmest længes efter at komme i vandet. Langt tilbage, hvor jeg begyndte på triathlon, var svømning i åben vand lidt af et helvede. Jeg kunne ikke lide bølgerne - Jeg afskyede det lidt grumsede vand og at man ikke kunne se bunden. Med tiden blev det bedre. Og de sidste mange år har jeg nydt det rigtig meget. - Så selv om tilvænningen godt kan være lang, så er opfordringen klar. Begynd på svømning i åbent vand. Så sejler livet på den fede måde !

1 kommentar:

Nils Mogensen sagde ...

Tog til Fredericia mandag eftermiddag for at tage et træningspas i Lillebælt. Vandet var betydelig koldere og der var noget strøm. Også en hel del vandmænd. Men saltvandet og de små bølger var alligevel gode. Og vandet var så klart at man nemt kunne se et par meter ned til bunden. Og så kunne vi slutte af med en time på stranden. ( Desværre var min fod blevet godt brændt af en brandmand, så det kneb med at nyde den sidste time.