mandag den 21. maj 2012

Kontanthjælpsmodtager i frontlinjen !

Kaserner og politistationer er betænkelige ved regeringens plan om at åbne for jobtræning hos dem som led i indsatsen mod ungdoms-arbejdsløsheden. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger, "Der bliver nødt til at være rigtig mange udveje fra kontanthjælpssystemet, og vi synes ikke, man i tilstrækkelig grad tidligere har tænkt i, at forsvaret kunne være en vej for nogle af de unge at gå." Og tilføjer, "Det gode ved forsvaret er jo, at hvis man får mod på at tage en uddannelse, er der virkelige mange forskellige retninger, man kan gå der. Så tanken er at lave en form for introducerende snusepraktik, hvor man kan lave individuelle forløb, så man kan prøve kræfter med forskellige jobfunktioner." Flemming Vinther, formand for HKKA, der omfatter en del af de professionelle i hæren, siger "Man skal ikke skyde et godt initiativ ned, men det bliver en udfordring at udforme forløb, der giver mening for de unge. De er jo ikke ekstra arbejdskraft, men tværtimod ekstra arbejde, og hvem skal tage sig af det." Politiforbundets formand, Peter Ipsen siger, "Det skal være et supplement til dem, der er her i forvejen, og det skal være fuldt finansieret. Men som en stor offentlig arbejdsplads må politiet også vise socialt ansvar, og hvis det drejer sig om at gøre unge mennesker arbejdsparate, synes jeg sådan set, at det er et fornuftigt projekt." ( Uanset om det bliver svært - måske næsten umulig. Så tror jeg at man både kan få nogle mennesker ud ag "kontant - fælden" - Og politiet og forsvaret vil få en oplevelse der kan krydre deres holdning til disse mennesker

Ingen kommentarer: