mandag den 28. maj 2012

Besøg fra fortiden !

Nogle gange tager hverdagen er drejning man slet ikke havde regnet med. - Som nu her forleden, hvor jeg lige havde sat mig ind i bilen for at køre hjem fra arbejde. Langsom trillende hen til et kryds i Ringkøbing, fik jeg pludselig øje på en kammerat, som jeg ikke havde talt med i flere år. - Jeg slog bremsen i, og råbte ham an. Og så fik vi en lille times sludder i bilen. - Vi fik vendt næsten alt og alle. - Vi fik grinet og vi fik   udvekslet så meget information, at vi kom på omgangshøjde med hinanden igen. Det mest utrolige var at jeg på et split sekund var tilbage i vores fælles verden af Triathlon træning - organisations arbejde og mandehørm.
Jeg sad, hele vejen hjem, med en fantastisk følelse af velvære. Tænk at sådanne små sammenstød kan få selv den mest fortravlet hverdag til at forsvinde. ......Og mærkelig hvordan hårde - stressede og engang imellem sure tider kan blive til fantastiske minder, som man kan blive helt høj af at dele med andre. ( Mit sjoveste minde fra den tid, var at min kammerat er politimand. Og ofte, når vi skulle arrangerer forskellige løb - eller bare have en kort snak, smed han patruljebilen ind i min indkørsel. Det skete ret ofte. Og hver gang fik snakken i nabolaget - Nu har Nils Igen - Igen besøg af politiet ! )

Ingen kommentarer: