søndag den 31. marts 2013

Tilbage på den internationale bane !

Den 2 april er jeg tilbage ved LM Wind Power. Jobbet hedder Senior Manager for Special projects. Safety Excellence & training programs on a global scale. - Lang og flot titel, som jeg nok ikke kommer til at bruge ret meget. Derimod er jobbet rigtig spændende. Processerne og produktionsmetoderne kender jeg. Mange af folkene i organisationen kender jeg. Så det er basisk set kun en ny organisationsstruktur som skal læres inden jeg er fuld flyvende.
Jeg glæder mig meget til igen at have hele verden som arbejdsplads. De store kultur forskelle og de mange input man får af at arbejde med folk, som har en helt anden baggrund end dansk er fantastisk. Selv om vi danskere ser os selv som meget dygtige, så er der uendelig meget at lærer ude i den store verden. Selvfølgelig på det fysiske plan, men især på de mere åndelig plan. Grundindstilling til livet kan være helt forskellig. Og mange af de ting som vi danskere tager for givet, kan være næsten uopnåelig eller helt væk i andre lande. ( Nogen gang kunne jeg ønske at, mine venner / kollegaer fik samme oplevelser som jeg har fået på mine arbejdsture ud i verden - Så ville de være noget mere taknemmelige for det de har. Og straks holde op med at brokke sig over hverdagens små problemer. For de er virkelig små i en global målestok. ) - Nå.... Jeg er så heldig at virksomheden ikke havde slette mine "gamle" mail konto, så jeg kommer tilbage til samme mail og arbejdsplads.
Og så skal jeg da huske at sige tak til alle dem som har budt mig velkommen tilbage over mail - LinkedIn - SMS - osv. - Inden jeg overhovedet har sat mine ben i virksomheden. Det varmer !

Ingen kommentarer: