mandag den 6. juni 2011

Far og søn !

Det er altid skønt når man kan dele interesse med ens børn. Derigennem får man noget kvalitetstid, der handler om andet end forældre / barn emner. Da knægten begyndte til svømning for nogle år siden, var jeg med som dommer og chauffør til hans stævner - senere blev han så god at vi kunne begynde at svømme sammen - Nu er han så god at jeg er håbløs bagefter. - Han ønskede dog noget mere varieret og fleksibel træning, så han har meldt sig ind i Tri klubben. Vi er begyndt at løbe sammen og senere må vi så op på cyklen sammen.



En ting er dog sikker. Jeg bliver aldrig som de "fodbold forældre" man ser på sidelinjen til træning - råben efter deres børn - Og prøver at leve deres egne mislykkede fodbold drømme ud gennem sønnen. Jeg er glad for at han holder sig aktiv, sund og stærk. Og så tror jeg at man får et stærkere sind ved at holde sin fysik stærk.

Ingen kommentarer: