onsdag den 22. juni 2011

Suppen var lidt tynd !

Dagens arbejde skulle sluttes af med et besøg på en af de bedre indiske restauranter i Bangalore. Det blev arrangeret af min hjælper på fabrikken og fabrikschefen ville også deltage. Jeg havde dog ikke regnet med at turen fra fabrikken til spisestedet skulle tage små 2 timer. ( Jeg tror ikke at der var mere end 40 km. ) - Og den sidste halve time sad jeg med vand i øjnene, så meget skulle jeg på toilettet.

Nå...... Vi nåede frem, og det var faktisk værd at køre efter. Stedet var meget fornemt, og maden af fantastisk. Vi sluttede måltidet af med en skål vand. Min amerikanske kollega troede at det var suppe, men vi fandt dog hurtig ud af at det var vand til at vaske sin højre hånd. ( Sådan gør man i Indien - Ikke at vi vidste det, men en indisk kollega gjorde sådan, og så fulgte vi andre bare efter )

Ingen kommentarer: