torsdag den 9. juni 2011

Gæstespeaker !

En af mine venner havde inviteret mig til Hobro for at være gæstespeaker til Fyrkatløbet. Et løb jeg har været primus motor for i perioden 2000 - 2007, og derfor ligger mit hjerte meget nær. Så æren var nærmest på min side, da jeg blev spurgt.


Og sjov var det at komme tilbage og se hvor godt de havde tages sig af "Barnet". Organisatorisk havde løbet udviklet rigtig flot. Alt klappede og de mange hænder vidste lige hvem der skulle gøre hvad. Praktiske ting som materiel, sponsor og tidsplaner var helt i top. Og så var der selvfølgelige deltagerne. ca. 1000 løbere, hvilket også er en udvikling siden min tid. Jeg tror at alle fik en god oplevelse. ( Kunsten er jo at deltagerne ikke mærker alt forberedelsen og at de bare skal koncentrerer sig om at løbe ) - Og så var der min egen bonus. At komme tilbage til Hobro og hilse på alle de mange mennesker man kendte fra den tid. Alle skulle trykke hånd eller klappe skulder. Sådanne oplevelser kan man leve rigtig længe på. Så selv om tiden ved Mariager fjord er mere end 3 år tilbage i tiden, så kan man stadig savne det nære bymiljø - fjorden - bakkerne og de mange friske mennesker. ( Foto: Præmie overrækkelsen til største skolehold )

Ingen kommentarer: