torsdag den 26. februar 2015

Mænd og Høns skraber bunden !

Jeg har været i biografen og set "Mænd og Høns" - Lokket af konen, tog jeg mig sammen og gik med. Forventningerne var høje da listen af skuespiller talte både Malling, Mads Mikkelsen, Ole Thestrup og Nikolaj Le Kaas, bare for at nævne nogle af dem der var med.

Men...... Ja, hvad skal jeg sige. Det grænser til en plat julefrokost film eller det der er værre. Der var glimtvis scener der kunne appellerer til min skæve humor, men der var langt imellem. Selv biograf salen var helt stille og ingen hverken grinte eller rettede sig i stolen fordi det nu blev interessant. 

Jeg havde dog genkendelses glæde i den rolle som Mads Mikkelsen spillede - Det var som snydt ud af næsen på den rolle han havde i "Adams æbler". Man kan godt tage elementer fra tidligere roller og bygge ind, men er eneste forskel at man nu siger ordene gennem et hareskår, så virker det lidt for tænkt. 

Den dygtigst i dette filmopsæt må være ham der har overbevist alle berømthederne i at deltage i filmen - Og jeg tror bestemt også at det har været en sjov film at lave. Men den burde nok aldrig været kommet længere end til klippebordet. - Eller som sjov home movie ved de medvirkende.... På niveau med de svoje klip man kan finde på YouTube. 

Ingen kommentarer: