mandag den 16. februar 2015

Katrine Lilleør burde presses på lønnen !

Sognepræst, PH.D Kathrine Lilleør, skriver: ” Kirken kunne godt have brug for en ekstra hånd, men råd har vi ikke. Hvis vi skal overholde 3Fs overenskomstkrav på ca. 110 kr. i timen. Og det skal vi.
 
Eller skal vi? (…)To dugfriske domme fra Arbejdsretten har netop fastslået, at timelønninger på 60 kr. før skat i gartnerbranchen er fuldt lovlige. (…)3F skælder ud på gartnerbranchen, hvor antallet af ansatte med overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkår er faldet fra 6.500 til 2.000 på ti år. Men måske skulle 3F holde op med at råbe og tænke lidt i stedet for. (…)I stedet for at vedkende sig sit ansvar forsøger fagbevægelsen at lære os, at »løndumping« er usolidarisk og lavt. Men det er nøjagtig lige omvendt. Høj mindsteløn giver mange arbejdsløse, lav mindsteløn sender mange i arbejde.”
 
Nu skal Kathrine Lilleør nok klappe hesten - Hvis hun da ikke vil skubbe folkekirken længere væk fra befolkningen. I forvejen har vi en folkekirke som bliver mindre og mindre folkelig - En folkekirke der sponsores af samme befolkning, som bliver ramt af det polske pres på lønnen og en folkekirke som overhovedet ikke er berømt for at spare det mindste. - Personlig er Katrine jo ikke heller ikke presset på sit levebrød.
 
Kunne jeg - med en svag skjult ironi, foreslå at vi fik polske præster - Give dem en kort træning i dansk og indsætte dem i embedet til under halv pris. Det ville helt sikkert kunne ses i kirke budgettet og de polske præster vil helt automatisk finde andre områder som kunne gøres billigere ( Eksempelvis trykning af salmebøger )
 
Eller kunne jeg foreslå at Kartine Lilleør, i europæisk solidaritet gik ind på at leve på polsk løn. Og som en sand kristen gik forrest - Inden hun prøvede at pressede menigheden på sit levebrød. 

Ingen kommentarer: