mandag den 2. februar 2015

30 års bryllupsdag !

Mange ting kommer af sig selv. Alder - Forår - Skattebilletten og alle ens dårlige vaner. Men en ting der ikke kommer af sig selv er ens bryllupsdag. Måske kommer selve dagen af sig selv, men at holde sammen på familien, så man kommer frem til dagen og kan fejre den er ikke den nemmeste ting.

Helt realistisk, så bliver næsten halvdelen af alle ægteskaber opløst. Og rigtig mange har været gennem skilsmisse møllen. Hvorfor det går så galt ved jeg ikke, men jeg ved det kræver næsten alt for at holde sammen.
 
Man skal være parat til at give - ofre og elske betingelsesløs. Man skal være åben og hensynsfuld. Og så skal man være parat til at forstå, at man ikke kan forstå alting i et ægteskab.
 
Jeg tror at vores hemmelige ingrediens er humor / Ærlighed og albuerum Vi griner meget og ser det sjove ting i som andre nok ville sørge over eller blive irriteret over. Vi er hudløs ærlige i hverdagen og så giver vi hinanden plads i livet.
 
Tillykke til konen og mig selv med  30 års bryllupsdagen. Vi når nok ikke det dobbelte, men der kommer helt sikkert flere.

Ingen kommentarer: