mandag den 30. juni 2014

Kom nu ud af offerrollen !

Arbejdsmiljøet i den offentlige sektor er langt dårlige end i den private. På trods af millioner af kroner brugt på at sikre et godt arbejdsmiljø med trivselsrapporter, arbejdspladsvurderinger, handleplaner, stressmålinger og tilsyn, så ligger store statslige arbejdspladser som DSB, Skat, Kriminalforsorgen og Universiteterne helt i bund, med højt sygefravær og stor udskiftning i arbejderstaben. Selv Arbejdstilsynet har ondt i arbejdsmiljøet. ” Vi har bildt os selv ind, at vi får det bedste arbejdsmiljø, hvis vi har en central myndighed, der hedder Arbejdstilsynet, der kan rykke ud hvert tredje år og slå en arbejdsgiver oven i hovedet, hvis der er problemer med arbejdsmiljøet. Men der er ikke noget, der tyder på, at disse tilsyn har nogen dybere betydning for arbejdsmiljøet”, mener en af landets førende eksperter i arbejdsmiljø, professor Tage Søndergaard Kristensen. ( Fejlen er at de ikke har sjælen med i deres indsats for et bedre arbejdsmiljø - Der mangler begejstring og selvværd i det offentlige og de er slemme til at dyrke "offerrollen". Skal de virkelig rykke i deres indsats, skal cheferne bruge en væsentlig mere personlig og menneskelig stil og de ansatte skal se deres arbejdsplads som et sted de vil værene om. Kun på den måde kommer de videre )

Ingen kommentarer: