tirsdag den 21. januar 2014

Styr på Skyr !

Januar er traditionel slankemåned - og vi er ikke anderledes end resten af Danmark - Dog med den krøllet vi ikke er fanatisk, men mere plukker i det vi syntes lyder spændende eller lækker - Og så bare skruer ned for chokolade - slik og kage. Noget helt nyt er dog at jeg er begyndt at spise Skyr. Jeg kendt godt produktet, men havde nok aldrig rigtig tænkt det som morgenmad. Her har jeg - meget traditionel - spist müsli med mælk. Ofte har jeg endda købt müsli og blandet det op med grov havregryn. Det glider normalt ned med mælk på + en kop kaffe. Nu har jeg så skiftet mælken ud med Skyr og müsli som drys. Dels mætter Skyr meget mere, dels bruger jeg mindre müsli. Så selv om jeg faktisk får mindre at spise, så holder det længere. Selv min "livsvigtige" kop kaffe er næsten svær at få ned efter en tallerken Skyr. Så vil du spare på kalorierne og stadig have et godt morgen måltid så prøv Skyr. - Husk dog at undgå sukker - rosiner - honning eller hvad man ellers kunne finde på at putte ovenpå. Det ødelægger meningen med at få "mindre" kalorier.

Ingen kommentarer: