søndag den 21. november 2010

Imponerende indsats !

Vi får stadig Blå Kors landsblad, selv om konens frivillige arbejde i Hobro naturligt er stoppet, da vi flyttede til Sønderjylland. Bladet lander altid som godnat læsning og jeg bliver normalt meget grebet af de skæbner der fortælles om. Selvfølgelig er det mest succes historier og ikke ret meget om det der ikke er gået så godt. Men selv de gode historier er værd at bide mærke i. For ofte er det historier fra dyb armod, skuffelser, nødlidende og menneskelig fornedrelse. Og ofte er det folk der hænger fast i samfundet med det yderste af neglene. Man kunne godt spekulerer lidt over, om man selv havde kræfter til at rejse sig igen, hvis man havde haft så megen modgang i livet (Selvskabt eller på ført) - Og det giver helt sikker en forståelse af at man har det som blommen i et æg, og burde juble hver dag. Det vi kalder problemer er jo bare krusninger på en almindelig hverdag.

Ingen kommentarer: