Hundestjernen

I morges, på vej til arbejde hørte jeg en kort udsendelse på P1 om stjerner. Jeg lytter næsten altid til P1. Meget går lige igennem, men noget hænger altid fast i hjernen. Og denne udsendelse var da ok. Jeg hørte om en ekspert i stjernefødsler. Man må sige, at den ekspertviden nok et svær at erhverve sig indenfor et menneskes levetid. For så vidt jeg ved, tager det lidt længere at få en stjerne stablet på benene.... Nå, At 7 stjernen ( Sirius ) skulle forestille en hundeslæde, når man var grøndlænder. At de hed Freja´s høns i den nordiske mytologi og at bilmærket Subaru havde 7 stjernen i deres varemærke. Ja, det var ny viden for mig. Men at folk har forestillet sig mange ting, når de så stjernerne, kan jeg godt forstå. Jeg har flere gange ligget en sommernat, ude på græsplænen, med næsen lige op i luften og set på stjerner. Hver gang får jeg et sug i maven. Man er bare lille bitte, når horisonten er stjernenatten. Og man kan virkelig mærke at man er en del af noget meget - meget større. At nogen ligefrem har sat navn på synet - eller gjort sig til ekspert på området fascinerer bare endnu mere. Det sætter også min fantasi i enorme omdrejninger og jeg forestiller mig, at der kan være alt mulig der ude. Vi mangler bare at komme derud og opdage det. Som en at mine helte. " Buzz Lightyear " sagde: Mod det uendelige univers. Hvor uendelig er en rigtig svær størrelse at forholde sig til.