torsdag den 3. marts 2016

Tilbage til kaffen igen !


Kaffe og andre koffeinholdige drikke får formentlig ikke dit hjerte til at slå uregelmæssigt. Ret så overraskende lader det til, at kaffe ligefrem kan bekæmpe 'arytmier', så hjertet igen slår regelmæssigt, fortæller et amerikansk forskerhold fra blandt andet University of California ifølge MedPageToday.com.
 
»Det her er virkelig et interessant paradoks. Den generelle opfattelse er, at koffein er dårligt for dit hjerte, men for de fleste mennesker lader det ikke til at passe,« fortæller læge og medforfatter til studiet Gregory Marcus fra University of California til MedPageToday. - »Vi fandt bevis for, at koffein muligvis kan nedsætte arytmier i vores kohorte (personer i undersøgelsen, red.),« tilføjer Gregory Marcus.
 
På trods af mangel på videnskabelige beviser, anbefaler læger og medicinske retingslinjer ofte hjertepatienter at begrænse eller helt undgå indtag af koffein, fortæller Gregory Marcus.
»Mit kliniske synspunkt er, at holdningen til koffein er noget overfølsom. Det kan muligvis udløse en reaktion i nogle mennesker, men ikke i andre,« siger Gregory Marcus til MedPageToday.com.
 
Så er det skidt - så er det sundt - så er det dødeligt - Så er det ligefrem livsforlængende..... Nogle gange skal man tage de mange videnskabelige undersøgelser med en ordentlig gang " sund fornuft".  Livet er alt for kort til at indrette sig efter alverdens råd og vejledninger. Så hvis man godt kan lide kaffe, og det tilfører ens liv en smule værdi, så skal man bare blive ved. Nyd det mens man kan.... Livet er for kort til ærgelser over at man burde have gjort dett eller hint. Og alt for langt, hvis man skal frarages alle nydelser fordi andre mener at man ikke skal have dem.
 
 

Ingen kommentarer: