fredag den 28. august 2015

Hækklipning med stil !


Jeg har - I flere år - ønsket mig at hækken ud mod vejen blev lidt mindre. Dengang vi flyttede ind var den allerede for stor, men det var ikke en nem opgave at få den klippet ca. en meter ned og tyndet med omkring 50 centimeter, med en almindelig hæk klipper. Især ikke når den var omkring 2,80 meter i højden. Selv i år havde jeg kun studset den og holdt den nede på de 2,80.
 
Men så var jeg ude at løbe en tur og så en landmand, der var i færd med at studse hans levende hegn omkring markerne. Jeg fik den ide at sådan en maskine burde kunne tage min hæk på under en halv time og uden at jeg kom til at svede.
 
Jeg fik en snak med chaufføren på traktoren og vi fik straks en aftale lavet. Under 2 timer efter kom han forbi og..... Vupti ! - Under en halv time tog det at klippe hækken til. Prisen var "Ja - det snakker vi om" og alle var glade.
 
Nu forestår der bare et større oprydningsarbejde, men det er det mindste part af opgaven. Nu glæder jeg mig over alt det ekstra luft og lys der er kommet i haven. Og til at den igen bliver grøn til foråret.

Ingen kommentarer: